Single

Plejehjemmet Nørrevænget søger SSA til aftenvagt

Jobkategori: SOSU
Ansøgningsfrist: 15-04-2018 12:00
Arbejdssted: Rehabilitering Nord
Stillingstype: Deltid over 21 timer
Plejehjemmet Nørrevænget i Gislev søger 1 social- og sundhedsassistent 
til en aftenvagtstilling pr. 1. juli 2018
 
Ser du muligheder frem for begrænsninger, og har du lyst til at arbejde med mennesker med forskellige behov? Så er dette din chance.
 
Plejehjemmet Nørrevænget i Gislev søger 1 SSA til en aftenvagtstilling på 28 timer pr. uge, og der arbejdes efter 5-2 princippet. Du arbejder altid mandage og tirsdage samt fredag-søndag i lige uger.
 
Plejehjemmet Nørrevænget arbejder ud fra ’Leve-bo miljø’principperne. Nørrevænget
består af 46 plejeboliger, og 8 ældreboliger. Plejeboligerne er opdelt i 5 bo-enheder. Der arbejdes personcentreret med Tom Kitwoods teori fortolket i en ’Blomstrings model’, udarbejdet af Vibeke Drevsen Bak.
 
Vores værdier er:
  • At skabe rammer for beboernes liv, der i mindst muligt omfang er præget af at være en arbejdsplads
  • At beboerne lever et værdigt liv
  • Beboerne kan leve det hverdagsliv som de magter og ønsker
  • At sikre høj grad af trivsel
 
Vores medarbejdere består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejerske, ernæringsassistenter og sygehjælpere.
 
Vi samarbejder med ergoterapeuter, fysioterapeuter, demenskoordinatorer, gerontopsykiatrisk team, sygeplejespecialister og læger.
Hver måned afholdes der teammøde i de enkelte grupper.
 
Vi forventer:
  • At du brænder for at arbejde på et plejehjem med leve/bo principper
  • At du vil arbejde i team, hvor den fælles opgave er, at give vores beboere den bedste guide og opbakning til at få en god hverdag, så vi derved lever op til Faaborg-Midtfyn Kommunes værdi omkring kerneopgaver til vores beboere
  • At du er engageret og har lyst til at bidrage positivt i samarbejdet med beboere og pårørende
  • At du kan arbejde selvstændigt og træffe fagligt funderede beslutninger.
  • At du brænder for at arbejde med ældre mennesker ud fra den enkeltes ressourcer, vaner og behov
  • At du er fagligt kompetent, har en bred viden og er interesseret i at udvikle dig og lære nyt
  • At du er indstillet på at lave og deltage i aktiviteter sammen med vores beboere, også aktiviteter uden for huset
  • At du er idérig og omstillingsparat
  • At du er fleksibel, ansvarstagende, kreativ og har et godt humør
 
Vi kan tilbyde:
  • En spændende og afvekslende arbejdsdag
  • Fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • Engagerede kollegaer
 
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oplysninger plejehjemsleder Merete Jørgensen på tlf. 7253 5271.
 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Der skal kunne fremvises en tilfredsstillende straffeattest.

Send din ansøgning elektronisk, med relevante bilag, senest 15. april 2018 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 16.

Social- og Sundhedshjælpere / Social- og Sundhedsasisstenter

Jobkategori: SOSU
Ansøgningsfrist: 16-03-2018 12:00
Arbejdssted: Rehabilitering Nord
Stillingstype: Deltid over 21 timer
Rehabilitering Gislev søger nye kollegaer
Er du vores nye kollega?
 
Da en del af vores faste medarbejder har valgt at gå på efterløn og pension samt i gang med videregående uddannelse søger vi social og sundhedshjælpere samt social og sundhedsassistenter.
Stillingerne er på 30- 32 timer og med weekendvagt hver anden weekend og i blandede vagter, da Rehabilitering Gislev dækker døgnet fra 7.00 til 23.00, dog vil du primært have hovedvægten af vagter i enten dag eller aftenvagt.
Stillingerne forudsætter, at du har kørekort, Rehabilitering Gislev stiller plejebil til rådighed
Vi har mange borger med forskellige baggrund og behov og ser gerne, du har en bred erfaring indenfor ældreområdet.
 
Vi søger kollegaer:
  • Der har en god indsigt i medicinhåndtering og håndtering af sundhedsfaglige problemstillinger.
  • Der kan arbejde efter de gældende kvalitetsstandarder, der er i forhold til både service og sundhedsloven.
  • Der kan sikre god og korrekt dokumentation i vores omsorgsprogram, som er Nexus og bruge de IT værktøjer der er til rådighed i hjemmeplejen.
  • Der er positiv og engageret og som ser muligheder fremfor begrænsninger.
  • Der er dynamisk og omstillingsparate.
  • Der er god til at samarbejde med egne kollegaer og tværfaglige samarbejdspartner i organisationen.
  • Der vil arbejde efter den rehabiliterende tankegang, som vi skal til at implementere. 

Vi tilbyder:
  • Dynamisk sted med spændende og udfordrende opgaver.
  • En arbejdsplads, hvor der ligges vægt på høj faglighed.
  • Mulighed for både mono- og tværfaglig sparring.
  • En værdibaseret arbejdsplads med afsæt i kommunens værdisæt.
  • En arbejdsplads med fokus på høj trivsel og godt arbejdsmiljø.
  • En medarbejder som tilknyttes ved ansættelse og vil være medvirkende til en god introduktion.
 
 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
 
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning med relevante bilag samt tilfredsstillende straffeattest.
Ansættelse er pr. 1.5.2018 eller snarest muligt
Ansøgningsfrist den 16.3. 2018 kl. 12.00
Samtaler forventes afholdt i uge 12 og 13
 
Spørgsmål til ovenstående kan rettes til leder i Rehabilitering Nord Majbritt Borgensgaard på telefonnr. 72535616 eller mail mabor@fmk.dk
 

Afløsere til hjemmeplejen i FMK

Jobkategori: SOSU
Ansøgningsfrist: 15-03-2018 23:59
Arbejdssted: Rehabilitering Nord
Stillingstype: Deltid over 21 timer
Vi søger afløsere til hjemmeplejen i FMK!
Er du vores nye kollega?
 
Da vores faste medarbejder, skal have mulighed for at afholde ferie, hvor de ønsker, vil vi gerne have faste afløser i perioden 1. maj til 31. oktober 2018.
 
Vi er tre rehabiliteringsgrupper, som alle har brug for faste afløser, Rehabilitering Ringe, Rehabilitering Årslev og Rehabilitering Gislev med ind mødesteder i lokal området.
Rehabilitering Årslev og Gislev er bil distrikt med plejebil til rådighed og Rehabilitering Ringe er et cykel distrikt i dagtimerne og plejebil til rådighed efter kl. 15.00
 
Så går du og tænker på at få en sundhedsfaglig uddannelse, vil vi være stedet hvor du kan få erfaring.
  • Vi kan tilbyde erfaring med at yde indsatser både efter serviceloven og sundhedsloven
  • Hvordan man danner relationer med mange forskellige borgergrupper
  • Hvordan man indgår i større gruppesammenhænge og tilegner sig viden fra flere forskellige faggrupper
  • Hvordan man sikrer et godt arbejdsmiljø
  • Du vil blive tilknyttet en kollega den første tid i din ansættelse som er ansvarlig for din introduktion. 


Hvilke stillinger:
Stillingerne kan være som timelønnet eller ansættelse på et fast timetal, dette efter aftale.
Da vi dækker døgnet fra 7.00 til 23.00 må der påregnes blandede vagter samt weekendarbejde.
Stillingen kræver kørekort
 
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:
Ledere Rehabilitering Nord i forhold til ansættelse
Majbritt Borgensgaard, Rehabilitering Gislev og Ringe tlf.nr 72535616 mail mabor@fmk.dk
Birthe Karlsen, Rehabilitering Årslev tlf. nr. 72535714 mail bak@fmk.dk
                                                                                                            
Ansøgningsfrist den 15.3.2018
Tiltrædelse 1.5.2018 eller efter aftale

Babyboom…..derfor søger Opvækst og Læring socialrådgivere til vikariater.

Jobkategori: Socialrådgiver
Ansøgningsfrist: 12-03-2018 22:00
Arbejdssted: Center Opvækst og Læring
Stillingstype: Fuldtid
Center for Opvækst og Læring, Faaborg-Midtfyn Kommune, søger 3 socialrådgivere til barselsvikariater med forventet tiltrædelse den 1. maj 2018. To af stillingerne er i Børnegruppen (6-12 år) og en i handicapgruppen. Der er tale om stillinger på 37 timer pr. uge.
 
Center for Opvækst og Læring blev etableret d. 1. december 2015 og varetager alle opgaver vedrørende børn og unge. Hensigten er, at borgerne oplever én indgang til kommunen, og der sker en koordineret indsats på tværs af fagområderne.
 
Der er udarbejdet en børn- og ungepolitik, en vision, samt værdier og bærende principper for det ”gode Opvækst og Læring arbejde”. 
 
I Center for Opvækst og Læring har vi et stort fokus på tidlig indsats og arbejder tværfagligt og helhedsorienteret. Som socialrådgiver i Opvækst og Læring vil du blive en del af et meget engageret og fagligt stærkt hold. Vi vil gerne gå foran på børne- og ungeområdet og samtidig være kendt for, at vores indsatser gør en positiv forskel for de udsatte børn og deres familier.
 
Myndighedsområdet er organiseret i 3 grupper: småbørn (0-6 år), børn (6-12 år) og unge (12-23 år). Handicapsocialrådgiverne er en del af grupperne, men har samtidig et stærkt fagligt fælleskab med gruppemøder og supervision.
 
Som myndighedssocialrådgiver er din kerneopgave bl.a. at give råd og vejledning, udfærdige børnefaglige undersøgelser jf. SEL § 50 og handleplaner, iværksætte foranstaltninger og følge op på dem.
 
Som handicapsocialrådgiver er din kerneopgave bl.a. at give råd og vejledning, bruge funktionsudredningsmetoden i forhold til undersøgelser og handleplaner og sagsbehandle efter bl.a. SEL § 41, 42, 83 og 84.
 
I forbindelse med inddragelse er det et krav, at du gør brug af metoden ”familierådslagning” i forhold til sagsbehandlingen.
 
Har du lyst til at arbejde i Opvækst og Læring, hvor:
  • Al vores virksomhed tager afsat i en børnepolitik
  • Vi fokuserer på børnenes og den udvidede families ressourcer
  • Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret
  • Vi uddanner os løbende i socialfaglige metoder, herunder blandt andet i familierådslagning.
  • Vi fokuserer altid på muligheder frem for begrænsninger
  • Vi anvender ICS og DUBU
 
Opvækst og Læring er en attraktiv, moderne og digital arbejdsplads. Vi arbejder efter et princip om at være fleksible og papirløse. Det betyder, at du som ansat får bærbar computer, ipad og iphone stillet til rådighed.
 
Opvækst og Læring udarbejder et introduktionsprogram, hvor bl.a. vores fagspecialister vil medvirke til at sikre den nødvendige understøttelse i forbindelse med din opstart.
 
Vi forventer, at du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og gerne med erfaring inden for børne- eller handicapområdet. Du skal have gode mundtlige og skriftlige kompetencer og kunne arbejde systematisk og hurtigt danne dig et overblik. Desuden skal du have gode samarbejdsevner og kunne være i respektfuld og åben dialog.
 
Opvækst og Læring er fysisk placeret i Broby – 20 minutter fra Odense, Faaborg og Assens.
 
Der vil ved ansættelse blive indhentet straffe- og børneattest.
                     
Du er velkommen til at kontakte socialfaglig gruppeleder Rikke Nielsen eller Mette Wulf på telefon 72533000 for yderligere oplysninger om stillingerne.
 
 
Der er ansøgningsfrist den 12. marts 2018 kl. 22.00
Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt den 21. marts 2018
 

GENOPSLAG - Pædagogisk psykologisk konsulent søges til Center for Opvækst og Læring

Jobkategori: Undervisning
Ansøgningsfrist: 07-03-2018 12:00
Arbejdssted: Center Opvækst og Læring
Stillingstype: Fuldtid
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og familier – og er du optaget af at understøtte trivsels- og læringsmiljøer til gavn for alle børn?
Har du glimt i øjet og bider dig fast – også når det bliver svært?
Og har du lyst og mod til at blive en vigtig medspiller i et stærkt fagligt og tværfagligt fællesskab, hvor både ambitions- og aktivitetsniveauet er højt?
Så er det lige dig, vi søger!
Vi søger en udviklingsorienteret pædagogisk psykologisk konsulent med høj faglighed og gode samarbejdsevner, der kan bidrage med kvalificerede pædagogiske psykologiske perspektiver i både forebyggelses- og servicelovsopgaver.
 
Om stillingen
Som pædagogisk psykologisk konsulent i Center for Opvækst og Læring vil du blive en del af et meget engageret og tværfagligt stærkt hold, hvor alle samskaber i en dynamisk udviklingsproces med henblik på at skabe gode resultater i samarbejdet med børnene, deres familier samt institutioner og skoler.
Stillingen refererer ind til skoleområdet (6 – 17 år), hvor der med afsæt i forebyggelses- og PPR opgaver skal være fokus på at understøtte udvikling/forandring for sårbare børn og familier i tæt samarbejde med børnene, deres forældre og skolerne. I dette arbejde er der fokus på barnets perspektiv, barnets forudsætninger for forståelse samt de sammenhænge, som barnet indgår i.
Dertil er vi meget optaget af at understøtte almenmiljøerne til gavn for alle børn.
Du bliver blandt andet tovholder i det daglige samarbejde med nogle af vores skoler (0. – 9. klasse) inden for det almene og det specialpædagogiske felt, hvor du vil være den primære opgaveløser – og du har derfor mod på at ”stå på egne ben” – med et stærkt tværfagligt team lige bag dig og sammen med dig!
Ud over forebyggelses- og PPR-opgaver på skoleområdet, vil du også blive opgaveløser inden for servicelovens paragraf 11.3. og 52.3.9, dvs. rådgivende og terapeutiske forløb på såvel individ- som gruppeniveau.
Stillingen spænder dermed lovgivningsmæssigt over såvel Folkeskoleloven og Serviceloven, og der vil være mulighed for at sammensætte stillingsporteføljen alt efter den endelige kandidats profil.
 
Om Center for Opvækst og Læring
I Center for Opvækst og Læring arbejder vi tværfagligt med børn og unge fra 0-25 år og er, ud over vores sekretariat, organiseret i 3 overordnede grupper: småbørn (0-6 år), børn (6-13 år) og unge (13-25 år), fordi vi tror på, at det giver os bedre forudsætninger for at løse vores opgaver med høj kvalitet.

Grupperne er tværfagligt sammensatte af psykologer, pædagogiske psykologiske konsulenter, socialrådgivere, tale-/ hørekonsulenter, flersprogskonsulenter, fysioterapeuter, sundhedsplejersker, ergoterapeuter, pædagogiske konsulenter og UU-vejledere.
I Center for Opvækst og Læring er vi optaget af at skabe sammenhæng mellem forebyggelsesopgaver, PPR-opgaver og den generelle udvikling af dagtilbuds- og skoleområdet. For særligt at øge kvaliteten af den del af opgaven, har vi netop søsat ”Forebyggende team”, hvor socialrådgiver, pædagogisk psykologisk konsulent og sundhedsplejerske har fast forankring i de enkelte dagtilbud og skoler, hvor teamet koordineret arbejder sammen med dagtilbuddet/skolen med afsæt fire overordnede spor:
  • ”Tættere på”
  • ”Samskabende praksis”
  • ”Råd og vejledning”
  • ”Forældresamarbejde”
Dertil er en klar målsætning i højere grad at arbejde understøttende ind i konteksten frem for indsatser på individniveau, og ambitionen er at udvikle den konsultative praksis i retning af at komme meget tættere på praksisfeltet i samskabende processer med børn, forældre og lærere/pædagoger.
 
Om dig
Vi søger en pædagogisk psykologisk konsulent der er optaget af grundskolen, herunder arbejdet på individ- såvel som kontekstniveau og som er optaget af rådgivende og terapeutisk arbejde med børn, unge og familier på såvel individ- som gruppeniveau.
Vi søger en pædagogisk psykologisk konsulent, der er optaget af arbejdet med udsatte børn og familier og som anerkender betydningen af netværkets inddragelse og tværfaglig indsats i alle henseender – og dertil:
  • Har gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt og formår at formidle komplicerede sammenhænge lige til - ud fra grunderkendelse af, at det er modtageren, der bestemmer budskabet
  • Er opmærksom på kommunikationens betydning og har nemt ved at samarbejde
  • Skal kunne understøtte forandringer i et systemisk perspektiv, hvor der også er fokus på effekten
  • Tør udfordre eksisterende positioner i en saglig, positiv og fremadrettet ånd
  • På alle måder er fleksibel og uhøjtidelig
  • Med ”glimt i øjet” har modet til at stå fast – også når det bliver svært
  • Har humor og ikke holder sig tilbage fra at medvirke til at gøre arbejdspladsen til et sjovt sted at være
Den uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund er formentlig rodfæstet i den pædagogiske/psykologiske/uddannelsesmæssige verden. 
Vi forestiller os, at kandidater til stillingen har lærer-, pædagog- og/eller psykologbaggrund med relevant efter/videreuddannelse inden for det pædagogiske/psykologiske og terapeutiske felt.


Yderligere oplysninger vedrørende stillingen
Hvis du gerne vil vide mere om os og stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at rette henvendelse til gruppeleder for Forebyggelse skole og Ungdommens uddannelsesvejledning Jesper Dyreborg på telefon 72533161.
Dertil afholdes der åbent hus arrangement den 26. februar 2018 kl. 16.00, hvor det vil være muligt at se kontorfaciliteterne og få afklaret spørgsmål vedrørende stillingerne.
Tilmelding til åbent hus skal ske senest den 24. februar 2018 til gruppeleder Jesper Dyreborg på mail: jdyre@fmk.dk
Ansættelse og løn forhandles individuelt med baggrund i gældende overenskomst i henhold til principperne om Ny Løn. Der vil ved ansættelse blive indhentet straffe- og børneattest.
Der er tale om fuldtidsstillinger med ansættelse senest den 1. maj 2018. Det er en forudsætning, du har kørekort.
 
Ansøgningsfristen er den 7. marts 2018 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes den 21. marts 2018
2. ansættelsessamtalerunde finder sted den 23. marts 2018
 

Byplanlægger søges til planafdeling med mange spændende projekter

Jobkategori: Kontor og administration, Akademikere
Ansøgningsfrist: 06-03-2018 23:59
Arbejdssted: Center By, Land og Kultur
Stillingstype: Fuldtid
Faaborg-Midtfyn er en kommune i rivende udvikling. En ambitiøs udviklingsstrategi er søsat og som en udløber heraf, er der mange spændende byudviklingsprojekter. Som byplanlægger skal du arbejde med at omsætte strategien til virkelighed.
I planteamet er vi ti byplanlæggere med forskellige baggrunde. Det ser vi som en force og bruger det i vores daglige arbejde. Vi har en fælles vision om, at arbejde helhedsorienteret og sammen gøre Faaborg-Midtfyn til det bedste sted at bo.
 
Hvad får du?
Et spændende og udfordrende job med mange gode kollegaer. Dine opgaver vil være mangeartede inden for planlægning. De kan strække sig fra strategiske overvejelser i kommuneplanlægningen, udarbejdelse af lokalplaner, til arbejde med omdannelse og gentænkning af områder. Dine arbejdsopgaver vil afspejle dine kompetencer og din lyst til at udforske nye områder inden for planlægning.
En kollega, Malene Laustsen Larsen, fortæller om at arbejde som planlægger i Faaborg-Midtfyn Kommune:
”Arbejdet er præget af en høj grad af tværfaglighed og faglig sparring, så man rykker sig fagligt hele tiden. Det er fedt, at man kan mærke hvordan man udvikler sig mens man arbejder for, at sikre udviklingen af kommunen”
 
Dine idéer, faglige indspark og forslag vil der blive lyttet til, og du vil få frihed under ansvar. I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder vi på tværs af afdelingerne og med alle berørte interessenter for at skabe bæredygtige planer. Du får muligheden for at udvikle dine kompetencer og din juridiske, planfaglige og tekniske viden.
 
Du får et job i en kommune, der satser på udvikling med mange spændende projekter i støbeskeen. Se mere om vores signaturprojekter her.
                                   
Du kan se dig selv i denne beskrivelse
Du:
  • har en uddannelsesmæssig baggrund som geograf, landinspektør, ingeniør inden for byplanlægning, sociolog, by, plan og proces, byplanarkitekt eller anden relevant lang videregående uddannelse.
  • har erfaring med planlægning.
  • skal trives med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor samarbejdet med borgerne og på tværs af fagområder er i højsædet.
  • kan inddrage både politikere, borgere, virksomheder og andre fagområder tidligt i processen, så deres ønsker, viden og idéer bidrager til den endelige plan.
  • skal have lyst til at arbejde for at styrke stedernes potentiale, med sigte på at drive hele kommunens udvikling fremad.
  • har gode formulerings- og formidlingsevner både mundtligt og skriftligt.
  • har analytisk, kreativ og strategisk sans.
  • kan arbejde med mange forskellige interessenter og skabe tillid.
  • beholder sit gode humør i en travl hverdag.
  • kan bevare overblikket og arbejde frem mod målet.
 
Det praktiske
Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer per uge),
Ansøgning skal sendes igennem vores rekrutteringssystem.
Husk at vedhæfte cv, eksamensbeviser og evt. anbefalinger.
 
Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte planlægger Fay Mitchell Nielsen på tlf. 72 53 20 18 eller Afdelingsleder Mai-Britt Helle Jensen på tlf. 72 53 20 64
 
Ansøgningsfristen er den 6. marts 2018.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 14. marts 2018.
 
Hvem er vi?
Du bliver del af et ambitiøst team, der sætter både faglighed og det sociale højt. Vores erfaringer spænder fra måneder til mange år, og vi værdsætter hinandens forskelligheder. Vi hygger os sammen – og mødes også uden for arbejdstiden til koncerter, cafébesøg eller skovtur.
 
Stillingen er fysisk placeret i administrationsbygningen Mellemgade 15, 5600 Faaborg, i bymidten og tæt på Faaborg Havn.
Faaborg-Midtfyn Kommune er en kommune, der sætter udviklingsdagsordenen højt. Du bliver en del af By, Land og Kultur, der et udviklingsorienteret center med ca. 120 dygtige og ambitiøse kolleger inden for planlægning, byudvikling, kultur, fritid, miljø, natur, trafik og byg. Et center, der arbejder for at skabe en udvikling, der gør en betydelig og positiv forskel for borgernes livskvalitet og for virksomhedernes vækstmuligheder. Vi er også et center, der ved at gode kolleger, tværfaglighed og sociale fællesskaber er forudsætningen for, at vi lykkes.
 
Hvis du, grundet jobbet, vælger at flytte til kommunen, hjælper vi dig gerne med at finde det smukkeste hus, den bedste frisør og den hyggeligste café.

GENOPSLAG - Fremsynet dagtilbudsleder i Faaborg-Midtfyn Kommune

Jobkategori: Ledelse
Ansøgningsfrist: 05-03-2018 18:00
Arbejdssted: Center Opvækst og Læring
Stillingstype: Fuldtid
Områdeleder til spændende lederstilling til 2 veletablerede børnehuse i Område Nord – er det noget for dig?
 
Har du høje ambitioner for de 0-6 årige og har du samtidig et nysgerrigt blik for at være med i udviklingen af et fælles perspektiv på læring for hele 0-18 års området?
 
Vil du sammen med os være optaget af videreudviklingen af et dagtilbud som fremmer vores børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv?
 
Det forudsætter at du har stærke relationskompetencer og professionelt kan sætte både kurs og retning for vores børn, forældre, personale i samspil med forvaltningen. Så er du måske vores nye områdeleder pr. 1. maj 2018 
 
Den 1. januar 2016 trådte en ny dagtilbudsstruktur i kraft i Faaborg-Midtfyn Kommune. Du er derfor indstillet på at have 2-delt lederskab. Dels et lederskab for Område Nord og dels et ledelsesansvar for det samlede dagtilbudsområde som del af Opvækst og Læring.
 
Opgaverne på tværs af dagtilbudsområdet i Opvækst og Læring omfatter et medansvar for den strategiske udvikling af det samlede dagtilbudsområde.
 
Du bliver områdeleder og indgår i et ledelsesteam med 2 teamledere, som indgår i en matrixledelse mellem 2 børnehuse. Børneområde Nord består af to børnehuse Bøgehaven og Nøddehøj, som begge er beliggende i naturskønne omgivelser i Årslev tæt på Odense.
 
Børnehus Bøgehaven er en integreret daginstitution med plads til 56 børnehavebørn og 20 vuggestuebørn. Institutionen er nyrenoveret med mange spændende læringsmiljøer.
 
Børnehus Nøddehøj er ligeledes en integreret daginstitution med plads til 39 børnehavebørn og 20 vuggestuebørn.
 
Stillingen går på tværs af begge børnehuse, og en af dine vigtigste opgaver bliver at sikre en koordineret retning og udvikling på tværs af de to børnehuse. Derudover er der forventning om ledelseskompetencer i forhold til ressourcestyring, planlægning, ledelse på tværs, personaleforhold, samarbejde med forældrebestyrelsen med videre. Samlet er der cirka 25 medarbejdere inden for forskellige faggrupper.
 
Endvidere er der et stærkt fokus på, at samspillet mellem dig og dine teamledere sikrer en tydelig, kommunikativ og nærværende ledelse i hele institutionen for både børn, forældre og personale.
 
Brænder du for at stå i spidsen for medarbejdere og videreudvikle det eksisterende arbejde med høje faglige og pædagogiske ambitioner? Har du ledelseskompetencer, som du ønsker at sætte i spil og udvikle, og har du holdånd til at bidrage som medskaber af lærings- og udviklingsrum? Så er her en spændende ramme at arbejde i.

De to børnehuse i område Nord har begge gode rammer og miljøer som udgangspunkt for den pædagogiske praksis. Selvom der er 2 børnehuse er det væsentligt at fortsætte understrege, at forældre og personale oplever sig som én institution på 2 matrikler med fælles retning og udviklingsmål for pædagogik og læringsmiljø.


Er du blevet nysgerrig?
 
Du kan læse mere om ledelsesgrundlaget for dagtilbudsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune.
 
Du er også velkommen til at kontakte koncernchef Michael Gravesen på tlf. 7253 3101.

Ansøgningsfrist den 5. marts 2018 kl. 18.00
Ansættelsessamtaler afholdes den 14. marts 2018
Herefter vil 2-3 ansøgere blive inviteret til 2. samtalerunde, som finder sted den 16. marts 2018
 
Der vil ved ansættelse blive indhentet straffe- og børneattest.
 
Løn forhandles individuelt på baggrund af personlige kvalifikationer og gældende overenskomst.

 

Leder Det Mobile Sundhedscenter

Jobkategori: Ledelse
Ansøgningsfrist: 02-03-2018 16:00
Arbejdssted: Center Sundhed og Omsorg
Stillingstype: Fuldtid
 
Skaber sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering mening for dig, og er du dygtig til personaleledelse – bør du læse videre.....
 
Du bliver leder af Det Mobile Sundhedscenter, der værdsætter initiativ, gensidig sparring og arbejder anerkendende både i relation til borgerne og som kolleger.
 
Området er en del af koncernområdet Sundhed og Omsorg, og du vil blive leder for et team på ca. 10 engagerede og handlekraftige sundhedsprofessionelle, der dækker mange forskellige kompetencer og som arbejder målrettet med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering med udgangspunkt i borgernes ressourcer.
 
Det samlede sundhedsområde varetager bl.a.: 
  • Borger- og patientrettet forebyggelse
  • Genoptræning og vedligeholdende træning
  • Hjerneskade- og demensområdet
  • Det frivillige sociale område
  • Rehabiliteringscenter Bakkegården 
Det Mobile Sundhedscenter varetager: 
  • Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse, fx samarbejde med andre afdelinger, virksomheder og civilsamfund om sunde tiltag
  • Patientrettet forebyggelse, fx patientuddannelser til borgere med fysiske og psykiske udfordringer og sygdomme
  • Kompetenceudvikling af kollegaer og samarbejdspartnere på tværs af organisationer og sektorer
  • Fundraising og gennemførelse af udviklingsprojekter 
Om jobbet
  • Du vil have ansvaret for den daglige drift og udvikling af Det Mobile Sundhedscenter, herunder det faglige niveau, økonomi samt personaleledelse og trivsel med reference til områdets overordnede leder.
  • Din arbejdsdag vil være præget af omskiftelighed og ”gang i butikken”. Opgaverne foregår i høj grad i relation til medarbejderne, og det er afgørende, at du mestrer dialogen. Du vil få et bredt spektrum af opgaver og vi lover dig, at det ikke bliver kedeligt.
  • Du vil være en del af et velfungerende lederteam bestående af en overordnet leder og fire afdelingsledere, hvor der er plads til uenigheder, grin, kærlige skub, sparring og skæve idéer. I lederteamet afsætter vi tid til udvikling - både i forhold til afdelingens tilbud, medarbejderne og os selv som ledere.  
  • Medarbejdergruppen er fagligt kompetent, mangfoldig og yderst engageret. Gruppen består af fysioterapeuter, kliniske diætister samt akademiske medarbejdere.
Om dig 
  • Har ledelseserfaring samt solidt kendskab til sundhedsfremme, forebyggelse, genoptræning og vedligeholdende træning samt rehabilitering
  • Har en sundhedsfaglig baggrund eller erfaring fra det sundhedsfaglige område gerne suppleret med en lederuddannelse
  • Formår at navigere som leder i en politisk styret organisation
  • Evner at sætte mål og retning i forandringsprocesser og har forståelse for delegering og opfølgning
  • Har fokus på borgerinddragelse og samskabende processer
  • Er tillidsvækkende og god til at kommunikere såvel mundtlig som skriftligt
Stillingen er på 37 timer pr. uge med forventet tiltrædelse 1. maj 2018.
 
Du kan se Faaborg-Midtfyn Kommunes politikker og strategier, herunder sundhedspolitikken hér http://www.fmk.dk/politik/strategier-og-politikker/.
 
Processen for ansættelse er: 
  • Ansøgningsfrist er fredag den 2. marts 2018, kl. 16
  • Kandidater udvælges og indkaldes til første samtale fredag den 9. marts 2018
  • Første samtale, inkl. besvarelse af en case, afvikles den 13. marts 2018
  • Anden samtale, inkl. DISC profilering, afvikles den 22. marts 2018
Nærmere oplysning om stillingen fås ved henvendelse til leder Ulrik Skyum Christensen på tlf.: 7253 6087, mail uschr@fmk.dk eller afdelingsleder Tina Phillipsen på tlf.: 7253 3934, mail tphil@fmk.dk
 
 
 
 
 
 
 
 

Engageret og nærværende leder til Rehabiliteringscenter Bakkegården

Jobkategori: Ledelse
Ansøgningsfrist: 02-03-2018 16:00
Arbejdssted: Center Sundhed og Omsorg
Stillingstype: Fuldtid
Brænder du for at lede og motivere medarbejdere samt udvikle og koordinere de faglige indsatser med afsæt i borgerens behov, så er du måske vores nye leder af Rehabiliteringscenter Bakkegården.

Som leder af Bakkegården bliver du leder for sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og rengøringsassistenter.
 
Medarbejdergruppen har et tæt, tværfagligt samarbejde med trænede terapeuter, terapeuter i visitationen, køkkenpersonale, der har base på Bakkegården.

Bakkegården er et døgnbemandet rehabiliteringscenter for borgere, der i en periode har behov for intensiv rehabiliteringsindsats. 
 
Formålet med et midlertidigt ophold kan være, at: 
 
  • Borgeren får dækket et særligt behov for pleje og omsorg hele døgnet, som ikke kan dækkes i hjemmet.
  • Forbedre borgerens livskvalitet.
  • Borgeren kommer til kræfter efter sygdom.
  • Borgeren får en forståelse af egne ressourcer/begrænsninger.
  • Lindre borgeren i livets sidste fase.
 
Du bliver rollemodel og kulturbærer i en organisation, hvor menneskesynet tager afsæt i Tom Kitwoods personcentrerede omsorg omsat til ”blomstringsuniverset” af Vibeke Drevsen Bach.
 
Vi søger en leder, der kan:
  • Kommunikere anerkendende og tydeligt, skriftligt såvel som mundtligt
  • Motivere og understøtte medarbejderne i den daglige praksis
  • Styrke den tværfaglige indsats, heri den rehabiliterende tilgang til borgerne
  • Skabe grundlag for udvikling af faglighed og kompetencer hos medarbejderne
  • Arbejde målrettet med mødestruktur og vidensdeling
  • Skabe overblik og faste rammer gennem klar kommunikation
  • Omsætte politikker og strategier til konkrete mål og sikre fælles retning i implementeringen af disse
  • Understøtte organisatoriske forandringer
  • Være medansvarlig for overholdelse af tildelte budgetDu er:
  • Sundhedsfagligt uddannet på minimum bachelorniveau
  • Erfaren leder og har eventuelt relevant lederuddannelse
  • Nærværende, anerkendende og faglig kompetent
  • Tydelig i din kommunikation med afsæt i et holistisk menneskesyn
  • Visionær, fleksibel og forandringsparat
  • Erfaren i IT og teknologiske løsninger
  • I stand til at arbejde struktureret med faglig udvikling
  • Positiv og anvender humor i din arbejdsdag.Vi tilbyder:
  • En engageret medarbejdergruppe med stor og bred erfaring
  • En medarbejdergruppe, der gerne vil involveres i udvikling og forandringer
  • En hverdag, hvor der er basis for gode faglige drøftelser, og hvor humor er et vigtigt element
  • Du vil være en del af et velfungerende lederteam bestående af en overordnet leder og fem afdelingsledere, hvor der er plads til uenigheder, grin, kærlige skub, sparring og skæve idéer. I lederteamet afsætter vi tid til udvikling - både i forhold til afdelingens tilbud, medarbejderne og os selv som ledere
  • Tæt sparring og gode samarbejdsrelationer med andre ledere i organisationen
  • Tillid og stor frihed til at løse opgaverne inden for de givne rammer 
  • En arbejdsplads, hvor rehabilitering og tværfaglige indsatser er i fokus.Løn og ansættelsesvilkår:
    Forhandling ud fra gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse 1. maj 2018 eller snarest derefter.


    Tilbydes du stillingen, skal der kunne fremvises en tilfredsstillende straffeattest.

    Ansøgning og samtaler:
    Ansøgningen fremsendes via Faaborg-Midtfyn Kommunes rekrutteringssystem. Ansøgningsfrist er fredag den 2. marts, kl. 16.00.
     
  • Første samtale afholdes torsdag den 8. marts 2018
  • Anden samtale, inkl. case, afholdes onsdag den 21. marts 2018
Ønsker du yderligere information om stillingen, kan du kontakte leder Ulrik Skyum Christensen på tlf.: 7253 6087, mail uschr@fmk.dk eller leder af Forebyggelse og Visitation Inger-Marie Hansen på tlf. 7253 5052 eller e-mail imh@fmk.dk.
Funktionsbeskrivelse samt beskrivelse af blomstring kan rekvireres hos Conny Elnegaard, cme@fmk.dk.
 

Tilkaldevikarer søges til Seniorcenter Egebo i Kværndrup

Jobkategori: Handicapområdet, Pædagog og -medhjælper, SOSU
Ansøgningsfrist: 01-03-2018 12:00
Arbejdssted: Bo og Aktiv
Stillingstype: Deltid under 21 timer
BO & AKTIV´ s afd. Egebo i Kværndrup søger vikarer, som er interesserede i skiftende vagter og /eller nattevagter i forbindelse med det faste personales sygdom, ferie og fravær.

Seniorcenter Egebo er Faaborg-Midtfyn Kommunes specialiserede bo- og dagtilbud for 18 seniorer med varigt fysisk og psykisk funktionsnedsættelser. Borgerne bor i egne lejligheder og er tilknyttet internt dagtilbud på Seniorcenter Egebo.
 
Den pædagogiske praksis bygger på en rehabiliterende/habiliterende tankegang med fokus på den anerkendende og ressourcefokuseret tilgang KRAP
Indsatsen tilrettelægges og struktureres ud fra borgerens individuelle behov og forudsætninger.
 
Vi lægger vægt på at du:
  • Er fysisk og psykisk robust
  • Har viden om eller lyst til at samarbejde med borgere med varige funktionsnedsættelser og demens
  • At du medvirker aktivt til, at den enkelte tilbydes individuel pleje og omsorg
  • At du kan strukturere dit arbejde, prioritere og arbejde målrettet i forhold til fælles beslutninger
  • At du er fleksibel, omstillingsparat og har fokus på mulighederne
  • Er skriftligt velfunderet og har gode IT- kompetencer 
  • Vi tilbyder:
  • Introduktion ved erfarne medarbejdere
  • Faglige og kvalificerede kollegaer
  • En arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø
  • En dynamisk arbejdsplads hvor faglighed og kompetenceudvikling vægtes højt
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
 
Yderligere oplysninger kan indhentes ved leder Birgit Søgren Nielsen på tlf.  7253 6875
Send gerne motiveret ansøgning til bisni@fmk.dk senest 1. marts 2018.
 

Intern Drift søger tidsbegrænsede medarbejdere til den kommende sæson

Jobkategori: Øvrige job
Ansøgningsfrist: 27-02-2018 12:00
Arbejdssted: Center By, Land og Kultur
Stillingstype: Fuldtid
Det er snart forår og i den forbindelse mangler vi specialarbejdere til at løse kommunens driftsopgaver. Er du entreprenør, landmand, skovarbejder eller lignende med flair for maskiner, har vi måske et job som er noget for dig. Konkret søges der 6 medarbejdere til vejområdet og 12 medarbejdere til parkområdet.
 
Stillingerne vil hovedsagelig bestå i:
  • Specialarbejdere til manuelt arbejde primært opgaver inden for parkområdet
  • Opgaver inden for vejområdet. I ydersæsonen i forhold til brolægning, skilteopgaver etc.
  • Grøn pleje og vedligeholdelse i form af manuel ukrudtsbekæmpelse af kommunens grønne områder.
  • Græsklipning
  • Brøndarbejde
  • Dampning af ukrudt
  • Skiltning og brolægning
 
Stillingerne er 6 mdr. tidsbegrænsede fra 16.04.18 til 19.10.18 - eventuelt tidligere.
 
Du vil blive ansat som specialarbejder og kan få tildelt andre arbejdsopgaver på tværs af afdelingerne ud over ovenstående. Stillepladser er i Faaborg og Ringe.
 
Der vil blive lagt vægt på de entreprenør og gartnermæssige kvalifikationer, men samtidig også stor vægt på de maskinmæssige kvalifikationer.
 
Derudover lægger vi vægt på at du:
  • er fleksibel og omstillingsparat
  • er serviceminded, ansvarsbevidst og har selvjustits
  • kan udvise initiativ og har en positiv indstilling til arbejdet uanset vejrliget og tidspunktet på dagen
  • kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med kolleger
  • som person ser vi dig gerne som glad og positiv
  • kan køre ud hjemme fra og møde direkte på skiftende arbejdssteder (Intern Drift stiller køretøj til rådighed)
  • har IT-flair. Arbejdsopgaver overdrages elektronisk til I-pads og tidsregistrering sker også der
  Der kræves kørekort til alm. bil, men vi imødeser gerne ansøgere med:
  • Trailerkort
  • Motorsavskurser
  • Sprøjtecertifikat
  • Truckcertifikat
  • Vejen som arbejdsplads
  • Der er en fordel at have vaccination mod hepatitis A+ B samt stivkrampe
 
Vi er en moderne arbejdsplads, med en travl handlingsorienteret hverdag og mange forskellige arbejdsopgaver, som du skal deltage i. Vi arbejder med selvstyrende arbejdshold, hvor der er medbestemmelse og mulighed for personlig udvikling. Faaborg-Midtfyn kommune er en røgfri kommune.
 
Aflønning sker efter principperne om Ny Løn og efter gældende overenskomst.
 
Skriv lidt om dig selv – om din baggrund og erfaringer så vi modtager din ansøgning senest 27. februar 2018 kl.12.00.
Det er vigtigt, at du i ansøgningen skriver hvilken form job du søger eller om du er interesseret i alle kategorier af stillinger. Jobsamtaler forventes afholdt i uge 11.
 
Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte os på telefon 7253 2300. 

Servicemedarbejder med håndværksmsæssig erfaring søges til Botilbud Solskrænten.

Jobkategori: Øvrige job
Ansøgningsfrist: 23-02-2018 12:00
Arbejdssted: Solskrænten
Stillingstype: Fuldtid
Botilbud Solskrænten, Korinth søger ny Servicemedarbejder per 1.april 2018.

Vi søger en medarbejder med relevant håndværksmæssig erfaring, idet vor nuværende servicemedarbejder har valgt at søge helt nye udfordringer.
Stillingen er på 37 timer ugentlig (mulighed for tilkald) fra 1.april 2018 eller snarest mulig.

Servicemedarbejderen skal varetage forefaldende mindre håndværksmæssige opgaver samt almindelige vedligeholdelsesopgaver på bygninger og anlæg.

Botilbuddet er en del af Døgnpsykiatri Faaborg-Midtfyn, der organisatorisk hører under Sundhed og Omsorg i Faaborg-Midtfyn kommune.

Botilbud Solskrænten Lykkevalg17 i Korinth består af to enheder med plads til i alt 41 borgere, et tilbud til sindslidende og et tilbud til senhjerneskadede. Der er ansat omkring 75 personaler til at varetage opgaverne med beboerne/borgerne.

Du skal bl.a. sørge for:
  • At udføre forfaldende mindre håndværksmæssige opgaver på bygninger og inventar 
  • Holde haveanlæg med græsslåning og holde botilbuddets veje, pladser og stier i forsvarlig stand, herunder snerydning
  • Vedligeholde botilbuddets bus/biler og sikre de er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand
  • Sikre vedligeholdelse af brandalarmeringsanlæg, ventilationsanlæg, justering af varmeanlæg
  • Service og reparation af hårde hvidevarer
  • Stå for brandintro af medarbejdere
  • Indkøb til depot og udlevering af depotvarer
  • Klargøring af boliger ved ud-og indflytning
  • Tilkaldelse og kontakt til eksterne håndværkere
  • Bistå afdelingerne med kørsel af borgere

Det er en forudsætning, at du skal:
  • Have håndværksmæssig erfaring og kendskab til lovgivningen på det håndværksmæssige område
  • Kunne planlægge, udføre og vurdere arbejdsopgaverne
  • Have flair for EDB
  • Være i besiddelse af menneskelige kvalifikationer til at omgås sindslidende og hjerneskadede borgere
  Vi tilbyder:
  • Et godt arbejdsmiljø og gode fysiske rammer
  • En stilling med megen frihed til at planlægge mulighed for stor indflydelse på egen arbejdssituation

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Faaborg-Midtfyn kommune og er omfattet af Ny løn. I henhold til gældende procedure for kommunen vil der blive indhentet privat straffeattest inden evt. ansættelse

Ansøgningsfrist: fredag den 23.2.2018
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: onsdag den 28.2.2018

Du kan få nærmere oplysninger om stillingen ved at henvende dig til leder Ivan Underlin på tlf. 7253 6930
 

Pædagog, der vil gøre en forskel

Jobkategori: Pædagog og -medhjælper
Ansøgningsfrist: 23-02-2018 12:00
Arbejdssted: Brahesminde Skole
Stillingstype: Deltid over 21 timer
Pædagog til Brahesminde Skole, afd. Svanninge
 
Afdeling Svanninge er beliggende ved foden af Svanninge bakker med den skønne natur, tæt på mange andre natur skønne steder og stranden tæt på. Du har nu mulighed for at blive en del af vores fantastiske fællesskab.
 
Vi søger en dygtig pædagog med timer både i skoledel og i SFO.
 
Brahesminde Skole er en landsbyordning bestående af et fællesskab mellem afdeling Svanninge og afdeling Horne. Der er vuggestue, børnehave, SFO 1 og 2 samt skole i begge afdelinger. I Svanninge har vi 60 børn fra 6-11 år i SFO1 og 12 børn i SFO 2. Vi vægter et tæt samarbejde mellem skole og SFO og arbejder ud fra en anerkendende tankegang. Brahesminde har egen bus, som gør det muligt ofte at komme ud af huset og ikke mindst at samarbejde de to afdelinger imellem.
 
Vores vision er at forme livsduelige børn gennem leg og læring
 
Vi tager hånd om:
- Mangfoldighed – forskellighed er en ressource
- Det grønne og det aktive liv
- Tryghed, trivsel og glæde
- Du, jeg og vi i et forpligtende fællesskab
- Vores læring
 
Faglige forventninger
 
• Du sætter faglighed højt og kan arbejde målrettet med at udvikle færdigheder hos børn.
• Du har en eller flere følgende kvalifikationer:  AKT-, inklusion- eller motorik uddannelse.
• Du arbejder anerkendende overfor både børn, forældre og kolleger.
• Du vægter dokumentation og formidling højt både mundtligt og skriftligt.
• Du kan både samarbejde med lærere og pædagoger, men også arbejde selvstændigt.
• Du er i stand til at tage initiativ og udvise kreativitet i opgaveløsningen.
 
Grundlæggende forudsætninger og værdier.
Fleksibel i forhold arbejdsopgaver og samarbejdsflader
Konstruktiv deltagelse i at udvikle Brahesminde Skole, se muligheder frem for begrænsninger
Kan se sig selv i vores værdier
 
Vi er en god arbejdsplads, hvor der hersker god stemning og fokus på trivsel for store og små.
 
35 timers fast stilling med tiltrædelse hurtigst muligt. Vedlæg relevante eksamensbeviser og udtalelser. Ansættelse i henhold til gældende overenskomst
 
Ansøgningsfrist er fredag d. 23. februar kl. 12. Samtaler mandag d. 26. februar 2018 fra kl. 12.30.
 
Ring for nærmere information ved skoleleder Sanne Flittner-Nielsen 7253 3942, eller SFO-leder Lisbet Ellekrog 7253 3941 eller se på http://brahesminde.skoleporten.dk/sp Der er mulighed for at aftale et besøg.
 
 
 

Vil du være med til at gøre en forskel i den kommunale sygepleje i område syd - så læs med her!

Jobkategori: Sygeplejerske
Ansøgningsfrist: 22-02-2018 12:00
Arbejdssted: Center Sundhed og Omsorg
Stillingstype: Fuldtid
Vi søger sygeplejersker til sygeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rehabilitering Område Syd.

Stillingerne er på 30-37 timer, i blandede vagter. Weekendvagt hver 4. weekend.
Område Syd er opdelt i 4 Rehabiliteringsgrupper, Lysbjergparken, Broby, Horne/Svanninge og Faaborg, med forskellige indmøde steder.
Hvem er vi
Vi er en sygepleje i udvikling, og i færd med at effektuere TYPE2DIALOG´s implementeringsprogram om
 
Fremtidens sygepleje i Faaborg-Midtfyn Kommune - et attraktivt sted at være sygeplejerske.
 
Målsætningen med programmet er høj trivsel og et godt arbejdsmiljø i sygeplejen, samt at sygeplejen står rustet som faglig stærk og udviklingsorienteret aktør i fremtidens nære sundhedsvæsen.
 
Kan du se dig selv i et selvstændigt og udfordrende job, hvor du dagligt skal bruge en mangfoldighed af sygeplejefaglige kompetencer i forhold til den kompleksitet, der er i en kommunale hjemmesygepleje. I så fald håber vi, du har lyst til at søge en stilling hos os.
 
Vi kan tilbyde
  • Et spændende job, med selvstændigt ansvar og faglige udfordringer
  • En arbejdsplads i udvikling
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel
  • Et diplom modul i rehabilitering
  • En arbejdsplads med erfarne og engagerede kollegaer
  • Faglige møder og sparring med kolleger
  • Individuelt oplæringsprogram med mentor tilknyttet.
Vi ønsker en kollega  
  • Der kan arbejde såvel selvstændigt som tværfagligt
  • Der vil arbejde efter den rehabiliterende tankegang, som vi skal til at implementere
  • Der kan være sparringspartner til kollegaer, både i egen faggruppe og andre faggrupper
  • Der er engageret og deltager aktivt i de mange faglige og tværfaglige projekter, der foregår, eller er på vej til at blive sat i gang  
  • Der er faglig ambitiøs, gerne med erfaring fra primær sundhedssektor og/eller gerontologisk/medicinske specialer
  • Der har kørekort
 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
 
Har du spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte konstitueret Leder af Område Syd Ulrik Skyum tlf.: 7253 6087 eller udviklingskonsulent Betina Bendix 7253 5063


Ansøgningsfrist: Send din motiverede ansøgning elektronisk, sammen med udfyldt CV og relevante bilag, senest den 22. februar kl. 12.00
Samtaler afholdes den 26. februar. Straffeattest, uddannelsesbevis og referencer skal medbringes til samtalen.
 

Faaborg –Midtfyn Kommune er en geografisk stor kommune, hvorfor det forventes at ansøgere har kørekort.
 

2 visitatorer

Jobkategori: Ergo- og fysioterapeut
Ansøgningsfrist: 22-02-2018 08:00
Arbejdssted: Center Sundhed og Omsorg
Stillingstype: Fuldtid
2 faste stillinger som visitator i Forebyggelse og Visitation
 
Forebyggelse og Visitation søger to visitatorer pr. 1. april 2018. Stillingerne er på 37 timer ugentlig, og du bliver en del af visitatorteamet bestående af 11 visitatorer og en teamleder. Opgaven er primært visitation efter Servicelovens §§ 83 og 84.
 
Vi forventer, du er uddannet sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut. Vi ser gerne, at du har erfaring som visitator.
 
Vores kollega som primært har arbejdet med koordinering af udskrivelser har valgt at gå på efterløn, hvorfor vi søger en kollega som ønsker at have med koordinering af udskrivelser at gøre og som meget gerne har erfaring hermed.
 
I visitationen arbejdes der også med fremskudt visitation – visitation på sygehuset.
 
Generelt skal vi i visitationen kunne arbejde med alle opgaver for at kunne hjælpe hinanden. Derfor søger vi også en kollega som generelt har mod på alle arbejdsopgaverne omkring §§83 og 84.

Vi prioriterer et sundt og positivt arbejdsmiljø, faglig udvikling og vi arbejder med den anerkendende tilgang og den motiverende samtale. Du skal evne at samarbejde på tværs af organisationen samt tværsektorielt, idet Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder med fokus på rehabilitering.

Du bliver en del af Fagcenter Sundhed og Omsorg, der er en dynamisk arbejdsplads, hvor også terapeuter i plejen, terapeuter i visitationen, uddannelsesansvarlige, ældrekonsulenter, udviklingskonsulenter, socialrådgivere, sagsbehandlende terapeuter og administrative medarbejdere hører til. Vi er ca. 110 medarbejdere, der alle værdsætter høj faglighed i en hverdag præget af humor og en uformel omgangstone. Vi holder til i administrationsbygningen i Ryslinge.
 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.  Ansættelse forudsætter en tilfredsstillende straffeattest.
 
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte TR og visitator Tina Feldthusen,
tlf.  72 53 5067, teamleder Ann-Kirstine Dandanell, tlf. 72 53 6294 eller visitator Lisbeth Hegelund, tlf. 72 53 5066.
 
Send din ansøgning og CV senest d. 22. februar 2018 kl. 8.
 
Ansættelsessamtale forventes afholdt mandag den 26 februar 2018.
 

Team Mentorer søger mentor

Jobkategori: Øvrige job
Ansøgningsfrist: 22-02-2018 08:00
Arbejdssted: Arbejdsmarked
Stillingstype: Fuldtid
Faaborg-Midtfyn Kommunes ambitiøse udviklingsstrategi understøttes af Arbejdsmarked via fokus på at give borgere uden job en varig tilknytning til arbejdsmarkedet samt at servicere virksomheder.
Virksomhed & Indsats søger 1 mentor til Team Mentorer
 
Er du engageret i at give virksomheder og borgere den bedste indsats og sætte dem i centrum for din opgaveløsning? Trives du med et professionelt samarbejde med virksomheder og samarbejdspartnere – og med at skabe sammenhængende borgerforløb? Er du optaget af systematik, dialog og viden om arbejdsmarkedsområdet?  Hvis du kan svare JA til dette, er det dette job, du skal søge!
 

Hvem er vi
Arbejdsmarked er et selvstændigt aftaleområde med cirka 250 medarbejdere i Faaborg-Midtfyn Kommunes organisation. Koncernchefen for Arbejdsmarked er øverste ansvarlig for det samlede område, der består af Jobcenter samt Borgerservice.
Virksomhed & Indsats har ansvaret for et koordineret og professionelt samarbejde om rekruttering af arbejdskraft med virksomheder. Vi samarbejder med en række interne og eksterne interessenter fx virksomheder, uddannelsesinstitutioner, andre afdelinger osv. og har fokus på systematik i dialogen og prioriteringer ud fra kundebehov. Vi er vidensleverandører om arbejdsmarkedet til de øvrige afdelinger og teams, så vi sikrer, at samtaler med borgere sker ud fra aktuel og nyeste viden om arbejdsmarkedet og tilgængelige tilbud.
Virksomhed & Indsats består af 4 teams, hvor den ledige stilling er i Team Mentorer.
I Team Mentorer har vi ansvaret for den udviklende og jobrettede mentoropgave. Mentorgruppen for borgere over 30 år har fokus på ordinær beskæftigelse. Mentorgruppen, der arbejder med borgere under 30 år, har fokus på uddannelse. For begge grupper er fokus også virksomhedsrettet, udvikling af et godt flow for borgerne og at skabe sammenhæng i indsatserne. Vi arbejder med at videreudvikle opgaveløsningen med fælles, faglige normer, nye arbejdsgange og samarbejdstrukturer, både internt i Arbejdsmarked og på tværs af koncernområder i kommunen. 
 
Om jobbet
Vi søger en mentor til det jobrettede samarbejde med ledige, der ofte er psykisk sårbare, har en diagnose, har nedsat kognitivt funktionsniveau og/eller sociale problemstillinger ud over, at de mangler et job.
 
Dine opgaver vil være at:
  • skabe en god professionel relation til borgeren og have øje for behov og den relevante støtte
  • motivere til udvikling og understøtte borgerens personlige og sociale kompetencer på vej mod ordinær beskæftigelse
  • sikre fokus på virksomhedsrettede indsatser
  • understøtte borgerens plan/mål om hurtigst og bedst muligt at komme i job 
Om dig
Du har:
  • erfaring i arbejdet med borger med komplekse problemstillinger 
  • en struktureret tilgang, er en god planlægger og kan arbejde selvstændigt og tværfagligt
  • er indstillet på at arbejde med et virksomhedsrettet fokus
  • et fagligt fundament og anser dokumentationskrav som en selvfølge i jobbet
  • gyldigt kørekort.
 
Om os
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde, udvikling og tværfaglighed.
  • En nærværende og involverende ledelse.
  • En arbejdsplads med fokus på høj faglig kvalitet og faglig udvikling i fællesskab.
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel i hverdagen.
Det fulde stillingsopslag med link kan ses på kommunens hjemmeside.

Job- og personprofil til stillingen som mentor kan ses her
Du kan finde flere relevante oplysninger om arbejdet i Jobcenteret her:
Beskæftigelsesplan
Arbejdsmarkedsudvalget
De regionale arbejdsmarkedsråd
 
Du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. februar 2018. 

Løn og ansættelse
Fast stilling på fuld tid med tiltrædelse den 1. april 2018.
 
Ansættelsen sker på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation og vil afspejle stillingens funktioner og dine kompetencer.
 
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte teamleder Lotte Hoffmann på telefon 7253 7515, hvis du vil vide mere om jobbet eller om os.
  
Ansøgning
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 22. februar 2018 kl. 8.00.
 
Kun ansøgninger modtaget via rekrutteringssystemet vil kunne komme i betragtning. 
 
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 
*Bemærk, at det i Faaborg-Midtfyn Kommune er en værdi, at vi er en røgfri arbejdsplads.

 
 
 
 

Dagplejer Nr. Lyndelse/Nr.Søby

Jobkategori: Dagplejer
Ansøgningsfrist: 22-02-2018 08:00
Arbejdssted: Dagplejen
Stillingstype: Fuldtid

Genopslag - vi prøver igen at søge den bedste kollega til Dagplejen i Nr.Lyndelse/Nr.Søby området. 

Er du en omsorgsfuld, nærværende og glad person, som brænder for at arbejde med de helt små børn? Så er du måske vores nye dagplejer?

Vi søger en kommunal dagplejer, som har lyst til at forene sit arbejdsliv med de helt små børn og deres familier, og som kan tilbyde et hjem, der kan skabe rammerne for trygt børnemiljø.
 
Vi forventer at du:
• Kan skabe en hverdag som inspirerer og motiverer børnene til leg og læring.
• Har en bolig med plads til legende og lærende børn både ude og inde.
• Kan skabe et godt forældresamarbejde baseret på inddragelse, dialog og tillid.
• Vil være med til at udvikle og synliggøre Dagplejen som et tilbud til de små børn og deres familier.
• Kan have et reflekterende blik på dig selv og din faglighed i arbejdet.
• Vil engagere dig i arbejdet med de pædagogiske læreplaner.

Vi kan tilbyde dig:
• En spændende og livsbekræftende hverdag.
• Et arbejde med ansvar og indflydelse på hverdagen.
• Sparring og supervision fra dagplejens supervisorer.
• To årlige uddannelsesdage for alle kommunale dagplejere.
• En uges kompetenceudvikling i 2018 eller 2019 for alle kommunale dagplejere i forhold til tidlig forebyggende indsats.

Om jobbet:
• Arbejdet som dagplejer indebærer en 48 timers arbejdsuge i tidsrummet 6-18 tilpasset forældrenes behov.
• Du vil blive en del af en netværksgruppe på 4-5 dagplejer, som mødes en gang hver 14. dag i legestuen i Nr.Søby.
• Du vil indgå i et godt arbejdsfællesskab med dine dagplejekollegaer og i tæt samarbejde med de pædagogiske supervisorer, hvor vi er fælles om at udvikle et professionelt pasningstilbud for de helt små børn

Dagplejerens løn- og skatteforhold:
• Stillingen aflønnes ud fra gældende overenskomst (FOA). I 2018 er grundlønnen for en dagplejer 266.403 kr. + pension årligt.
• I forbindelse med arbejdet som dagplejer skal du afholde udgifter til børnenes mad og vedligeholdelse af hjemmet, hvorfor der er et skattemæssigt fradrag på 56% af lønnen efter
AM bidrag og bidrag til ATP.

• Ansættelsesdato omkring d. 1. maj 2018.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 22. februar 2018 elektronisk via linket. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 27. februar 2018.
 
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte dagplejeleder Lene Stokholm på lesto@fmk.dk eller på tlf. 7253 4816.
 
Du er også meget velkommen til at søge mere information om Dagplejen på vores hjemmeside: http://dagplejen.fmk.dk/forside/

Ungeskribenter til SoMe-redaktion

Jobkategori: Øvrige job
Ansøgningsfrist: 21-02-2018 23:59
Arbejdssted: Ungdomsskole
Stillingstype: Deltid under 21 timer

 
 
Ungeskribenter til SoMe-redaktion

Ved du, hvad dine venner interesserer sig for? Hvilke # der trender på sociale medier? Og brænder du samtidig for at skrive? Så er du allerede godt på vej til at blive én af de ungeskribenter, der skal fortælle fede SoMe-historier fra Faaborg-Midtfyn!

Vi vil gøre det endnu federe at være ung i Faaborg-Midtfyn.
Det skal være nemt for dig og dine kammerater at holde øje med de ting, der interesserer jer.
Derfor sammensætter vi nu en redaktionsgruppe af unge mellem 13 og 25 år til at fortælle SoMe-historier om events, festivaler, fritidsaktiviteter og andre kulturtilbud i Faaborg-Midtfyn.

Hvem er du?
Du er en engageret ung i alderen 13-25, der enten studerer eller bor i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Du interesserer dig for at kommunikere og drømmer måske om en dag at blive journalist eller arbejde med medier. Du er vild med det sted, du bor, har fingeren på pulsen og interesserer dig for, hvad der sker.

Vi forventer, at du:
• Er ansvarlig og har masser af gåpåmod
• Er selvstændig og udadvendt
• Er god til at skrive og har styr på det danske sprog
• Er kreativ og fuld af idéer
• Vil gøre en forskel for unge i kommunen
• Kender dit lokalområde godt og interesserer dig for kulturtilbud, fx musik, sport, e-sport,
  film, Ungdomsrådet, Polymeren, Kultur Zonen, Ungdomshuset, frivillighedsområdet,
  foreningslivet osv.

Du behøver ikke at skrive fejlfrit dansk eller vide en masse om kommunikation og sociale medier i forvejen, det lærer vi dig.
Men vi vægter, at du selv bruger og interesserer dig for sociale medier, kultur, fritid og for at fortælle historier.
Vi ønsker at sammensætte en gruppe unge med forskellige interesser og forskellige netværk, så vi kan nå ud til mange forskellige unge i Faaborg-Midtfyn.

Hvad får du?

Som en del af ungeredaktionen får du:

• En masse viden og praktisk erfaring med at arbejde med sociale medier
• Du lærer at skrive gode historier efter journalistiske principper
• Du får erfaring med at starte et projekt fra bunden og være med til at præge det

Om jobbet:

Du og de andre ungeskribenter sendes på workshop, hvor en professionel mediekonsulent
kommer og giver tips og tricks til, hvordan I kan arbejde på sociale medier.

Derefter vil første del af jeres arbejde være at udforme en mediestrategi sammen med en professionel journalist, der er ansat i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Når strategien er lagt, mødes du og resten af ungeredaktionen fast hver onsdag fra kl. 16.30-18.30 i skiftevis Årslev, Faaborg og Ringe og sparrer om idéer, planlægger og skriver historier.

Hver anden uge deltager kommunens journalist på redaktionsmødet, kommer med input og hjælper med at lægge en produktionsplan for de næste uger.

Timelønnen er p.t. kr. 126,26.

Stillingerne bliver på 10-15 timer/måned.

Ansættelsen løber i første omgang frem til 31.12.18.

Lyder jobbet som noget for dig?
Så send os en motiveret ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du ønsker en plads på ungeredaktionen.

Fortæl os også gerne om de fritids- og kulturtilbud, du selv bruger og interesserer dig for.

Søg stillingen senest d. 21. februar 2018. Upload din ansøgning og gerne et cv.

Vi holder samtaler i uge 9 i Ungdomshuset, Grønnegade 40 i Faaborg.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, så ring eller skriv til Thomas Tornhøj på tlf.: 30278066 eller mail: tornh27@gmail.com.

Ernæringsassistent til Prices Have

Jobkategori: Øvrige job
Ansøgningsfrist: 21-02-2018 12:00
Arbejdssted: Center Sundhed og Omsorg
Stillingstype: Deltid under 21 timer
Fast afløser til vores madfremstilling-køkken søges.
 
Plejehjemmet Prices Have Centeret, søger fast afløser til vores madfremstilling-køkken.
 
Vi søger en afløser, der har erfaring med madfremstilling og gerne er faguddannet. Du skal afløse når der er behov herfor og skal også påregne afløsning i weekend og helligdage.
Det er på et fast timetal, som vi aftaler nærmere ved ansættelse.
 
Prices Have Centret er et stort plejehjem, der ligger i smukke omgivelser, med udsigt over ”Sundet” i Faaborg - Faaborg Midtfyn Kommune.
Plejehjemmet er indrettet med 7 leve-bo miljøer, alle med køkken og stue, hvor den sociale kontakt og madlavningen er omdrejningspunktet.
Vi arbejder målrettet ud fra personcentreret omsorg.
Vi laver maden fra bunden i bo enheds køkkenerne.
Vores nye afløser skal have lyst til at arbejde, med madlavning, tæt på beboerne og i tværfagligt samarbejde med kollegaer.
 
Vores nye kollega ønsker som resten af medarbejdergruppen, at have fokus på kommunens værdier og plejehjemmets interne værdier.
Vores kerneopgaver er at vi er til for beboerne, i tværfaglighed og rehabiliterende tankegang.
Ligeledes at vi alle medvirker til at det er en god arbejdsplads.
 
Egenskaber som rummelighed, stabilitet og at være en god kollega, vægter vi højt. Vi er en rummelig arbejdsplads, der gerne hilser nye initiativer velkommen.
 
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen kan Plejehjemsleder Dorthe Andersen kontaktes på telefon 72 53 50 57.
 
Ansøgning med relevante bilag, søges via rekutterings systemet, senest d. 21 februar kl. 12.
Vi forventer samtale d. 23 februar.
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse forudsætter en tilfredsstillende straffeattest, som bedes medbringes ved evt. samtale.

Ernæringsassistent

Jobkategori: Øvrige job
Ansøgningsfrist: 21-02-2018 08:00
Arbejdssted: Kostforplejning
Stillingstype: Deltid over 21 timer
Ernæringsassistent, 32 t/uge
 
Faaborg-Midtfyn Kommunes Kostforplejning søger en ernæringsassistent med interesse for og erfaring med planlægning og produktion af mad til voksne og ældre.
 
Arbejdssted:
Primært Plejehjemskøkkenet Åløkkeparken i Brobyværk
 
Arbejdstid:
Der må påregnes vagter af 7-9 t varighed i tidsrummet kl. 6.00-17.00,
der arbejdes hver 4. weekend.
Stillingen er på 32 t i gennemsnit pr. uge
 
Ansættelsestidspunkt:
  1. april 2018 eller efter aftale
 
Vi arbejder ud fra Faaborg-Midtfyn Kommunes personale politiske værdisæt:
  • Det skal være sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde
  • Dialog er en forudsætning for vi lykkedes
  • Vi forenkler det komplicerede
  • Vi tager ansvaret på os
Vi forventer, at du:
  • kan planlægge, tilberede og vurdere mad og måltider i henhold til borgerens behov
  • kan arbejde kulinarisk og kvalitetsbevidst med råvarer og ernæring
  • kan anvende principper for fødevarehygiejne og udføre egenkontrol
  • kan arbejde ansvarligt, tværfagligt, borger og udviklingsorienteret
  • kan arbejde ud fra vores personale politiske værdisæt
  • har kørekort til personbil 
Vi tilbyder en:
  • Arbejdsplads hvor man arbejder med en høj grad af selvstændighed og ansvarlighed
  • Arbejdsplads med gode og engageret kollegaer
  • Arbejdsplads med gode arbejdsforhold. 
    Åløkkeparkens køkken producerer døgnkost til 54 beboere på Åløkkeparken, det varme måltid og mellemmåltider til aktivitetscenter og cafe.
     
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst, og vi gør opmærksom på at Faaborg-Midtfyn Kommune er røgfri i arbejdstiden.
 
Ansøgningsfrist 21. februar 2018 kl. 8.00 via rekrutteringssystemet.
Nærmere oplysninger for ovennævnte stilling kan indhentes ved henvendelse til
Produktionsleder Lene Larsen 72535578 eller
Leder af kostforplejningen Dorit Jensen 7253 5021
 

Brobyskolerne søger lærer til Jobrotation

Jobkategori: Undervisning
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Brobyskolerne
Stillingstype: Fuldtid
Brobyskolerne søger en lærer som kunne tænke sig at blive ansat i en jobrotationsstilling.

Får at komme i betragtning, så skal man have været ledig i 6 måneder - og have en læreruddannelse.

Man vil som jobrotationslærer varetage mindre vikariater ved kurser - omsorgsdage - 6. ferieuge.

Hvis man har brug for flere informationer, så er man velkommen til at ringe på 72533861

Vejingeniør

Jobkategori: Akademikere
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Center By, Land og Kultur
Stillingstype: Fuldtid
Vejingeniør til Faaborg-Midtfyn Kommune

Har du erfaring med anlægsprojekter, og har du lyst til at bruge denne erfaring i en ambitiøs kommune, hvor der er tæt til borger og politikere? Ønsker du at arbejde med projektledelse fra idéfase til udførelse og aflevering i drift? Så har vi jobbet til dig i Fyns geografisk største kommune med 1.200 km veje og fokus på at få 2.000 nye borgere til kommunen.
 
Jobbet
Som medarbejder på Vejkontoret i Faaborg-Midtfyn Kommune vil du indgå i et fagligt stærkt miljø i afdelingen Natur og Trafik, som består af i alt 28 personer. Vejkontoret har 12 medarbejdere fordelt på 3 teams: Anlæg, drift og myndighed.
Kontoret har til huse centralt i Faaborg og tæt på Faaborg havn.

Vejkontoret bidrager til kommunens ambitiøse udviklingsstrategi med iværksættelse af en række nye anlægsprojekter. Bl.a. flere cykelstier, et stort prestigeprojekt på Faaborg-Havn samt byudvikling af Årslev med en ny bymidte, boligudstykninger og bygning af en ny bro over Vindinge Å.
Af andre opgaver kan nævnes, at der arbejdes på at udbyde funktionskontrakt på vejvedligeholdelse af knap 800 km veje fra 2018. Derudover er også vedligeholdelse af mere end 350 broer og bygværker i kommunen.
Faaborg-Midtfyn har vedtaget en civilsamfundsstrategi, hvor samarbejdet med lokale borgere via lokalråd og borgergrupper tillægges stor værdi, både i forhold til håndtering af daglige driftsopgaver og ved nye projekter.

Dine opgaver:
Vi har brug for en fagligt dygtig person, som i samarbejde med kolleger og teamleder på vejkontoret bl.a. skal løfte følgende opgaver:
  • Projektledelse af store såvel som mindre anlægsopgaver
  • Driftsstyring og sikring af den vedligeholdelse af de kommunale broer, bygværker mv.
  • Projektering af mindre vejanlæg
  • Forestå konsulent- og entreprenørudbud
  • Samarbejde med konsulenter vedr. anlægsopgaver
  • Indgå i netværk med andre kommuner og vejdirektoratet
Dine faglige kvalifikationer:
  • Du har en uddannelse som bygge-anlægsingeniør, vejingeniør eller en anden teknisk relevant uddannelse
  • Du har erfaring fra- eller samarbejdet med rådgiverbranchen og/eller entreprenørbranchen
  • Erfaring med projektledelse
  • Gerne erfaring med projektering
  • Du har været involveret i anlægsarbejde - gerne inden for vejområdet
  • Du har et bredt kendskab til udbudsregler
  • God til skriftlig dansk og mundtlig kommunikation - og kan lide at tale med borgere, rådgivere og entreprenører
Dine personlige egenskaber
Du forventes at være en teamplayer men samtidig kunne arbejde selvstændigt. Du er fleksibel og god til at skabe nye relationer i en kommune, hvor der er tæt til borgere og politikere. Du har en positiv tilgang til at kunne finde løsninger på udfordringer.

Vi tilbyder:
  • Du får et meget varieret og selvstændigt job med mulighed for at varetage anlægsopgaven fra start til aflevering
  • En udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor der er tæt til både borger og politiker
  • Mulighed for individuel aftale om særlige arbejdsvilkår - fx hjemme-arbejdsdage
  • Flextid, Skype Business, kantine, frugtordning, massør og engagerede kollegaer
Noget for dig?
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning, CV og eksamensbevis.

Søg Stilling

Du er altid velkommen til at kontakte Senior Rekrutteringskonsulent Erik Bernskov på +45 4 121 13 29 eller erik.bernskov@hartmanns.dk.

Hartmanns er ansvarlig for hele rekrutteringsprocessen, og al henvendelse skal derfor ske hertil. Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtale løbende, så send meget gerne din ansøgning allerede i dag.