Afdelinger i Faaborg-Midtfyn Kommune der tager elever

Her får du det store overblik over kommunens afdelinger og hvor, de er placeret.

Lokaliteter som man kan komme til som elev:

 

Ringe Rådhus ligger på Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe. Her vil du primært være, hvis du er elev i Politik og Strategi, Økonomi og Løn eller Borgerservice.

På Bygmestervej 23A, 5750 Ringe ligger Jobcentret. Her vil du være, hvis du bliver elev inden for ydelsesområdet eller, naturligvis, Jobcentret.

På Floravej 17A, 5750 Ringe ligger den del af Opvækst og Læring som tidligere hed Fagsekretariatet Dagtilbud Børn. De står blandt andet for pladsanvisningen - når børn skal have en plads i en institution, skole eller lignende.

I Gislev ligger Center for Aktiv Indsats (forkortet CAI) Her kommer man kun kort som elev i Jobcenteret og Økonomistaben.

I Ryslinge ligger Sundhed og Omsorg, som består af de tidligere afdelinger Sundhed og Handicap og Pleje og Omsorg. Ved siden af den administrative bygning holder kommunens IT-stab til.

Faaborg Rådhus. Her vil du være, hvis du er elev i By, Land og Kultur eller Borgerservice. Hvis du er elev i Borgerservice, er du som udgangspunkt i Ringe, men du vil skulle være i Faaborg på turnus.

På Østerågade 40, 5672 Broby ligger den del af Opvækst og Læring, som tidligere hed Børne- og Ungerådgivningen.