Single

Intern Drift søger tidsbegrænsede medarbejdere til den kommende sæson på vejområdet

Jobkategori: Øvrige job
Ansøgningsfrist: 25-02-2019 12:00
Arbejdssted: Center By, Land og Kultur
Stillingstype: Fuldtid
Det er snart forår og i den forbindelse mangler vi specialarbejdere til at løse kommunens driftsopgaver. Er du entreprenør, landmand, skovarbejde eller lignende med flair for maskiner, har vi en stilling, som måske er noget for dig. Konkret søges der 5 medarbejdere til vejområdet.
 
Stillingerne vil hovedsagelig bestå i:
  • Brøndarbejde
  • Dampning af ukrudt
  • Skiltning
  • Brolægning
  • Ad hoc arbejde
 
Stillingerne er 6 mdr. tidsbegrænsede fra 25.03.19 til 11.10.19 eventuelt start tidligere.
 
Du vil blive ansat som specialarbejder og vil ud over ovenstående kunne blive sat til at udføre en del andre opgaver på tværs af afdelingen og hele organisationen. Stillepladser er i Faaborg og Ringe.
 
Der vil blive lagt vægt på entreprenør og håndværksmæssige kvalifikationer, men samtidig også stor vægt på de maskinmæssige kvalifikationer.
 
Derudover lægger vi vægt på at du:
  • er fleksibel og omstillingsparat
  • er serviceminded, ansvarsbevidst og har selvjustits
  • kan udvise initiativ og har en positiv indstilling til arbejdet uanset vejrliget og tidspunktet på dagen
  • kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med kolleger
  • som person ser vi dig gerne som glad og positiv
  • kan køre ud hjemmefra og møde direkte på skiftende arbejdssteder (Intern Drift stiller køretøj til rådighed)
  • har IT-flair. Arbejdsopgaver overdrages elektronisk til Ipads og tidsregistrering sker også der
 
Der kræves kørekort til alm. bil, men vi imødeser gerne ansøgere med:
  • Trailerkort
  • Truckcertifikat
  • Vejen som arbejdsplads
  • Der er en fordel at have vaccination mod hepatitis A+ B samt stivkrampe
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest
 
Vi er en moderne arbejdsplads, med en travl handlingsorienteret hverdag og mange forskellige arbejdsopgaver, som du skal deltage i. Vi arbejder med selvstyrende arbejdshold, hvor der er medbestemmelse og mulighed for personlig udvikling. Faaborg-Midtfyn kommune er en røgfri kommune.
 
Aflønning sker efter principperne om Ny Løn og efter gældende overenskomst.
 
Skriv lidt om dig selv – om din baggrund og erfaringer så vi modtager din ansøgning senest 25.februar kl.12.00.
Det er vigtigt, at du i ansøgningen skriver hvilken form job du søger eller om du er interesseret i alle kategorier af stillinger. Jobsamtaler forventes afholdt den 6. og 7. marts 2019
 
Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte sektionsleder Carsten Nøhr, Tlf. 7253 2403