Single

Intern Drift søger grønne tidsbegrænsede medarbejdere til den kommende sæson

Jobkategori: Øvrige job
Ansøgningsfrist: 25-02-2019 12:00
Arbejdssted: Center By, Land og Kultur
Stillingstype: Fuldtid
Det er snart forår og i den forbindelse mangler vi specialarbejdere til at løse kommunens driftsopgaver. Er du entreprenør, landmand, skovarbejde eller lignende med flair for maskiner, har vi en stilling som måske er noget for dig. Konkret søges der 12 medarbejdere til parkområdet.
 
Stillingerne vil hovedsagelig bestå i:
  • Specialarbejdere til manuelt arbejde primært grønne opgaver
  • Græsklipning
 Stillingerne er 6 mdr. tidsbegrænsede fra 08.04.19 til 18.10.19 eventuelt tidligere.
 
Du vil blive ansat som specialarbejder og vil ud over ovenstående kunne blive sat til at udføre en del andre opgaver på tværs af afdelingen og hele organisationen.
 
Der vil blive lagt vægt på de entreprenør- og gartnermæssige kvalifikationer, men samtidig også stor vægt på de maskinmæssige kvalifikationer.
 
Derudover lægger vi vægt på at du:
  • er fleksibel og omstillingsparat
  • er serviceminded, ansvarsbevidst og har selvjustits
  • kan udvise initiativ og har en positiv indstilling til arbejdet uanset vejrliget og tidspunktet på dagen
  • kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med kolleger
  • som person ser vi dig gerne som glad og positiv
  • kan møde direkte i felten og om man kan have køretøj med hjem. (Intern Drift stiller køretøj til rådighed)
  • har IT-flair. Arbejdsopgaver overdrages elektronisk til I-pads og tidsregistrering sker også der
 Der kræves kørekort til alm. bil, men vi imødeser gerne ansøgere med:
  • Trailerkort
  • Motorsavskurser
  • Sprøjtecertifikat
  • Truckcertifikat
  • Vejen som arbejdsplads
  • Der er en fordel at have vaccination mod hepatitis A+ B samt stivkrampe
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest
Vi er en moderne arbejdsplads, med en travl handlingsorienteret hverdag og mange forskellige arbejdsopgaver, som du skal deltage i. Vi arbejder med selvstyrende arbejdshold, hvor der er medbestemmelse og mulighed for personlig udvikling. Faaborg-Midtfyn kommune er en røgfri kommune.
 
Aflønning sker efter principperne om Ny Løn og efter gældende overenskomst.
 
Skriv lidt om dig selv – om din baggrund og erfaringer så vi modtager din ansøgning senest 25. februar kl.12.00.
Det er vigtigt, at du i ansøgningen skriver hvilken form job du søger – eller om du er interesseret i alle kategorier af stillinger. Jobsamtaler forventes afholdt den 6. og 7. marts 2019.
 
Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte sektionsleder Anders Krog, Tlf. 7253 2404