Single

Biblioteksassistent med flair for økonomi og værtskab

Jobkategori: Øvrige job
Ansøgningsfrist: 04-04-2019 12:00
Arbejdssted: Bibliotek
Stillingstype: Deltid over 21 timer
Biblioteksassistent/assistent med flair for økonomi og værtskab


Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne søger pr 1.6.2019 en serviceminded og omgængelig biblioteksassistent til alsidige opgaver i et udviklingsorienteret biblioteksvæsen, som består af 4 biblioteker, hvor medarbejderne arbejder på tværs.
Stillingen som biblioteksassistent er fysisk placeret på Ringe Bibliotek og indeholder en bred vifte af opgaver, dels i Ringe, dels på tværs af bibliotekets 4 afdelinger. Arbejdstiden er 30 timer/uge.

Bibliotekerne arbejder i en tværgående organisationsform med selvstyrende felter, som prioriterer opgaverne inden for givne rammer. Alle medarbejdere deltager i opgaver på tværs af felter og afdelinger.

Dine arbejdsopgaver vil være inden for flg. områder:
  • Økonomi: bogføring, fakturering, budget
  • Indkøb: bibliotekernes praktiske indkøber af varer, kontorartikler mv.
  • Lettere personaleadministration: sygemelding, ferieregnskab, kørselsgodkendelse, timeløn mv.
  • Håndtering af saldoopgørelser i fagsystemet Cicero: daglig opfølgning på udestående gebyrer og erstatninger
  • Vært i biblioteksrummet i Ringe: 1 ugentlig lukkevagt + hver 6. weekend
  • Deltagelse i Felt Ressourcer: medvirke til planlægning, prioritering og udførelse af feltets opgaver
  • Sekretæropgaver for ledergruppen
     
Det er en fordel hvis:
  • Du har erfaring med bogføring, gerne i Prisme
  • Du har kendskab til bibliotekets fagsystem Cicero
  • Du er velbevandret i Officepakken, herunder Excel
  • Du har lyst til at have en bred kontaktflade af kolleger og borgere
  • Du er vant til at betjene brugere i biblioteket
  • Du er i stand til klart at prioritere din tid og dine opgaver
 
Dine kvalifikationer kan med fordel være:
  • Uddannet kommunom eller biblioteksassistent
  • Dokumenteret erfaring med bogføring/regnskab
 
Vi tilbyder:
  • 26 gode kolleger fordelt på 4 huse
  • Flex-ordning og fleksibel daglig arbejdstid
  • Mulighed for hjemmearbejde ad hoc
  • Stor indflydelse på arbejdsgange og processer
  • Løn og ansættelsesforhold iflg. overenskomst for administration og IT, indgået mellem KL og HK/Kommunal


    Ansøgning vedlagt relevant dokumentation indsendes elektronisk senest 4. april 2019 kl 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 29. april.


    Yderligere oplysninger kan fås hos TR Yvonne Carlsen, yvca@fmk.dk 72538118 eller Biblioteksfaglig leder Morten Dahl Nielsen mni@fmk.dk 72538213.