Single

Visionær og forandringskompetent leder vil fuldende ledelsesteamet på Tingagerskolen, så vi sammen kan skabe resultater til fremtidens skole.

Jobkategori: Ledelse
Ansøgningsfrist: 03-05-2019 12:00
Arbejdssted: Tingagerskolen
Stillingstype: Fuldtid
Tingagerskolen søger en afdelingsleder til skolens overbygning (7. – 9. kl.) med tiltrædelse pr. 1. august 2019.
 
Tingagerskolen er en kommunal folkeskole i Faaborg Midtfyn Kommune med ca. 520 elever og en SFO med ca. 70 børn. Skolen er opbygget med 1 spor i 0.-6. årgang og 3 spor i 7.-10. årgang.
Til skolen er der tilknyttet en specialklasserække for elever med bl.a. generelle indlæringsvanskeligheder, socio-emotionelle problemstillinger og diagnosebørn med ca. 68 elever.
 
 
Som ny leder for overbygningen skal du:
  • Være lærer uddannet
  • Være PD-uddannet i ledelse, eller indstillet på videreuddannelse
  • Være loyal i en politisk styret organisation og forandringskompetent
  • Være anerkendende i din tilgang til elever, personale og forældre
  • Være tydelig, målsættende og resultatorienteret
  • Være dialogsøgende i et systemisk perspektiv
  • Være igangsættende, skabe positiv og innovativ atmosfære
  • Inspirere andre til at kommunikere målrettet, således at der udvikles en kultur baseret på gensidig deltagelse og involvering
  • Fremstå som det pædagogiske kraftcenter, der angiver rammer, retning og visioner for overbygningen
  • Tage lederskabet og være beslutningskompetent
 
Arbejdsopgaver/område er bl.a.:
  • Personaleledelse og pædagogisk ledelse på fuld tid
  • Tovholder og mødeleder til status- og netværksmøder
  • Samarbejde med AKT
  • Planlægning af skoleåret
  • Ansvarlig for prøveafvikling
  • Administrator af trivselsundersøgelse og nationale test
  • Vikardækning
  • Koordinering af overgang til overbygning samt udvikle samarbejde
     
 Tingagerskolen er som helhed en udviklingsorienteret og fleksibel skole, der gerne vil:
  • Gå foran
  • Tage initiativer
  • Udfordre sig selv
  • Være nyskabende
 
 Tingagerskolen kan tilbyde en arbejdsplads:
  • I et inspirerende og engageret arbejdsmiljø, hvor du kan udvikle dig pædagogisk, fagligt, personligt og ledelsesmæssigt
  • Hvor du er en del af et ligeværdigt ledelsesteam på 4 personer, som fordrer tæt samarbejde
  • Hvor du får en indholdsrig arbejdsdag
  • Hvor du er ansvarlig for en personalegruppe på 18 lærere
  • Netværk med andre afdelingsledere i FMK
  
Har du lyst til at vide mere om skolen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Bjarne Schytt Nielsen eller souschef Annette Fuglsang på tlf. 72 53 03 82.
 
Se skolens hjemmeside www.tingagerskolen.dk.
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.