Single

Hjælpemiddeldepotet i Faaborg-Midtfyn Kommune søger tekniker

Jobkategori: Øvrige job
Ansøgningsfrist: 23-04-2019 12:00
Arbejdssted: Center Sundhed og Omsorg
Stillingstype: Fuldtid
Faaborg-Midtfyn Kommunes hjælpemiddeldepot søger medarbejder med håndværksmæssig baggrund.

Hjælpemiddeldepotet, der er beliggende Nordmarken 2 i Ringe, leverer og servicerer hjælpemidler i hele Faaborg-Midtfyn Kommune.
 
Stillingen ønskes besat 01.06 2019, eller gerne før. Stillingen er på 37 timer om ugen.
 
Hjælpemiddeldepotet håndterer alle genbrugshjælpemidler:
Indkøber, leverer og afhenter hjælpemidler hos borgere, rengør, klargør, lagerstyrer, reparerer, udfører lovpligtige eftersyn samt special indstiller hjælpemidler i samarbejde med sagsbehandlende terapeuter.
Der er fast telefonvagt alle hverdage. Hjælpemidlerne er registreret elektronisk.
 
Arbejdsopgaverne vil primært bestå i: 
  • Reparation og vedligehold af hjælpemidler på depotet
  • Reparation af hjælpemidler hos borgere
  • Lagerstyring/indkøb af reservedele
  • Indstillinger af hjælpemidler i samarbejde med terapeuter på depotet
  • Deltagelse i vask og klargøring af hjælpemidler efter behov 
 Vi tilbyder:
  •  Et job med mange spændende udfordringer
  • En afvekslende hverdag
  • Gode kolleger
  • En fri og humoristisk tone 
Vi forventer at du: 
  • Har en håndværksmæssig uddannelse f.eks. mekaniker, elektriker eller cykelsmed
  • Har en god fysik og er robust
  • Har kendskab til it på brugerniveau
  • Har ordenssans og er god til at planlægge
  • Kan bevare overblik under pres
  • Er god til at samarbejde
  • Har kørekort, gerne stort kørekort
  • Er ansvarsbevidst, fleksibel og loyal 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til Dansk Metals overenskomst med KL.
Ved ansættelse bedes straffeattest indhentet.
 
Ansøgningsfrist d. 23/4 2019 kl. 12.00. Samtaler finder sted i uge 18
Få flere oplysninger hos daglig koordinator Henning Kristensen tlf. 7253 6991
eller tekniker Carsten Fald Hansen tlf. 7253 6989