Single

Byggesagsbehandler

Jobkategori: Akademikere
Ansøgningsfrist: 22-04-2019 23:59
Arbejdssted: Center By, Land og Kultur
Stillingstype: Fuldtid
Genopslag - sagsbehandler til byggesager

Faaborg-Midtfyn Kommune genopslår denne stilling i håb om et bredere ansøgerfelt.


Brænder du for byggeri og for at få ting til at lykkes? Hvis ja – så er det dig, vi leder efter.

Om stillingen:
Som byggesagsbehandler i Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder du i en politisk styret organisation med udstrakt delegering fra Teknik- og Miljøudvalget. I Faaborg-Midtfyn Kommune lægger vi vægt på, at virksomheden og borgeren er i fokus. Vi er i tæt dialog med omverdenen og finder løsninger i samspil.

Din hovedopgave bliver sagsbehandling af byggesager, herunder faglige vurderinger efter lovgivningen på bygge- og planområdet. Sagsbehandlingen har mange berøringsflader, og vi holder møder med virksomheder og borgere, indgår i BBR-opdatering, kommenterer lokalplaner og mere.

Du kommer til et byggesagsteam med høj faglighed, hvor vi laver byggetilladelser og landzonetilladelser i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger. Teamet er en del af
Center for By, Land og Kultur, som beskæftiger i alt ca. 110 medarbejdere. Byggesagsteamet består af 10 sagsbehandlere og en teamleder.

Vi ønsker en ny kollega, der:
  • er serviceminded og god til at kommunikere med virksomheder,
    konsulenter og borgere, herunder at indgå i afdelingens telefonvagt
    og personlige borgerbetjening
  • evner at bruge sine faglige kvalifikationer i samarbejdet om mulige
    løsninger
  • er god til at formulere sig – både skriftligt og mundtligt
  • har et positivt livssyn – og gerne humoristisk sans
  • kan arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt
  • har en relevant, videregående uddannelse som ingeniør, landinspektør,
    jurist, bygningskonstruktør eller lignende
  • har kørekort
  • har flair for de juridiske aspekter i byggesagsbehandlingen,
    herunder et godt kendskab til byggelov, planlov og forvaltningslov
  • har erfaring i sagsbehandling af bygge- og landzonesager
  • gerne har erfaring med brandteknisk byggesagsbehandling
  • kan fungere som sparringspartner til fortsat udvikling af vores byggesagsteam.
     
Vi kan tilbyde:
  • en geografisk stor kommune med stærk fokus på byudvikling
    og tiltrækning af erhvervslivet
  • forskellige byggesager med industri, landbrug, nye boligområder,
    sommerhusområder og bevaringsværdige bygninger
  • stor indflydelse på planlægning af egen hverdag
  • et spændende og afvekslende job
  • et uformelt arbejdsmiljø med respekt for hinanden
  • samarbejde på tværs af fagområder
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Mellemgade 15, 5600 Faaborg. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med flexordning.

Løn- og ansættelsesvilkår sker på baggrund af overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse snarest.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte
teamleder Maria Christiansen, telefon 72532120.

Ansøgningsfrist er 22. april 2019 kl. 23.59.