Single

Plejehjemmet Lykkevalg, Korinth søger social- og sundhedsassistent til aftenvagt pr. 1. juni 2019 eller efter aftale

Jobkategori: SOSU
Ansøgningsfrist: 22-04-2019 08:00
Arbejdssted: De kommunale Plejehjem
Stillingstype: Deltid over 21 timer
Plejehjemmet Lykkevalg, Korinth søger social- og sundhedsassistent til aftenvagt 
pr. 1. juni 2019, eller efter aftale
 
Arbejdstiden vil primært være i aftenvagt 28 timer/uge med arbejde hver anden weekend.
 
Plejehjemmet Lykkevalg er et demensplejehjem, hvor samarbejdet mellem borger, pårørende og alle faggrupper er en nødvendighed i forhold til, at borgerne oplever et så godt og indholdsrigt liv som muligt. 
 
Borgere på plejehjem kan have mange og komplekse sygdomsbilleder. Som social- og sundhedsassistent indebærer det et mangesidet fagligt og tværfagligt samarbejde med kolleger, terapeuter, ernæringsspecialister, sygeplejerske og ikke mindst borgeren og pårørende.
 
Som social- og sundhedsassistent på Plejehjemmet Lykkevalg vil du, ud over den daglige pleje og omsorg, blive en central del blandt andet i relation til palliation, terminalpleje, ernæringsoptimering, læringsmiljø og ikke mindst samarbejdet med borgere og pårørende. Der vil være mulighed for tæt sparring med sygeplejerske, kollegaer og leder.
 
Vi søger en kollega, der har lyst og evne til at arbejde med kompleks fysisk/psykisk pleje og omsorg, med udgangspunkt i borgernes behov og ønsker. Du skal være indstillet på at bidrage til at vedligeholde og øge vores faglige niveau.
Vi skal alle have en god oplevelse ved at gå på arbejde og du skal derfor være bevidst om, hvordan du selv bidrager til et godt arbejdsmiljø og ikke mindst evner en åben og ærlig dialog.
 
Vi tilbyder
  • En spændende arbejdsplads i udvikling
  • Kurser i demens
  • Interne kurser i personcentrede omsorg
  • Udfordring og brug af dine faglige kompetencer
  • En høj grad af medindflydelse
  • Gode kollegaer
 
Link
https://lykkevalg.fmk.dk/forside/
https://www.energy2work.dk/blomsteruniverset
 
Yderligere oplysninger
Vil du gerne høre mere eller har du nogle afklarende spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte plejehjemsleder Børge Fugl Hansen på tlf. 72 53 56 10 eller mail boerh@fmk.dk

Løn og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst.
Faaborg-Midtfyn Kommune har en vision om at være røgfri i arbejdstiden.
 
Ansøgning
Vi ser frem til at få din ansøgning med relevante bilag senest mandag den 22. april 2019, kl. 08.00.
 
 
Ansættelsessamtaler
Indkaldelse til ansættelsessamtale sker pr. mail.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 25. april 2019 fra kl. 8.30, på Plejehjemmet Lykkevalg, Lykkevalg 5, Korinth, 5600 Faaborg
 
Inviteres du til samtale, skal du til samtalen medbringe straffeattest samt, for indhentelse af reference, kontaktoplysninger på 2 tidligere arbejdsgivere/nærmeste ledere.