Single

Fagligt velfunderet pædagog

Jobkategori: Pædagog og -medhjælper
Ansøgningsfrist: 05-09-2019 23:59
Arbejdssted: Det Socialfaglige Område
Stillingstype: Fuldtid
Det Socialfaglige Område i Faaborg-Midtfyn Kommune, søger en pædagog til Montagen i Kværndrup. Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart fra 1. november 2019 Arbejdstiden ligger mellem kl. 7-16  
Det Socialfaglige Område er en del af Faaborg-Midtfyn kommune. Vi tilbyder, aktivitet, støtte, erhverv og undervisning til målgrupper med særlige behov. Målgruppen som du primært kommer til at arbejde med er psykisk sårbare borgere hvoraf flere har psykiatriske diagnoser. Borgerne er visiteret efter § 103 og § 104 i serviceloven.
Montagen er et beskyttet værksted med forskellige pakke/monteringsopgaver samt serviceopgaver, som løses af borgerne.
 
Du har
  • Et stærkt fagligt engagement, som du bruger til at skabe kreative løsninger ved udfordringer eller udvikling af praksis. Du ser problemstillinger fra flere vinkler og udforsker muligheder.
  • Erfaring fra det psykiatriske område
  • En struktureret og reflekterende tilgang til implementering og fastholdelse af nye tiltag.
  • Lyst til at størstedelen af det pædagogiske arbejde finder sted, mens du og brugerne udfører praktiske opgaver som pakke/montageopgaver og serviceopgaver.
  • Skriftlige færdigheder på et højt niveau suppleret med at du er IT mindet. Du ser dokumentation som et vigtigt arbejdsredskab.
  • Personlige og faglige kompetencer, som gør at du kan varetage dine opgaver og ansvarsområder med en udpræget selvstændighed, da din afdelingsleders tid er fordelt på yderligere to af Det Socialfaglige Områdes afdelinger.
  • Kørekort kat. B, da der på Montagen forekommer en del kørsel pga. interne busruter og kørsel mellem organisationens afdelinger og kunder.
  • Lyst til og evt. erfaring i at benytte KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret Anderkendende Pædagogik) eller lign. i din pædagogiske praksis.
     
    Da Det Socialfaglige Område er en udviklingsorienteret organisation, er det samtidig vigtigt, at du er fleksibel og omstillingsparat i forhold til opgaver, arbejdstider og borgertyper.
 
Vi tilbyder
Muligheden for at være sammen med ca. 40 borgere som altid gør deres bedste. Desuden tilbyder vi et spændende og alsidigt job på Montagen hvor personalet forstår at komplementere hinanden, og i øvrigt har et samarbejde der gør, at det er et rart sted at være. På Montagen er der 9 ansatte som glæder sig til at tage godt imod dig.
 
 
 
Vi arbejder ud fra Faaborg-Midtfyn Kommunes værdier:
  • vi tager ansvaret på os
  • dialog er en forudsætning for at vi lykkes
  • det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde
  • vi forenkler det komplicerede
     
 
Yderligere oplysninger
fås hos afdelingsleder Lars Oxfeldt Røge mobil 7253 6052
 
Løn- og ansættelsesvilkår
efter gældende overenskomst
 
Ansøgningsfrist
er torsdag den torsdag d. 5. september
 
Samtaler
Vi forventer at afholde samtaler i uge 38.