Single

SSAér til aftenvagt i Vester Åby Hjemmepleje

Jobkategori: SOSU
Ansøgningsfrist: 19-09-2019 12:00
Arbejdssted: Center Sundhed og Omsorg
Stillingstype: Deltid over 21 timer
 
Vester Åby udekørende hjemmepleje søger en dygtig social – sundhedsassistent til aftenvagt på 28 timer med arbejde hver 2 weekend snarest muligt.
Brænder du for og er interesseret i et job med mulighed for faglig udvikling, stor medindflydelse, højt til loftet og plads til gode faglige diskussioner samt et godt kollegialt fællesskab med fokus på trivsel, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
Vi er en hjemmeplejegruppe bestående af social – og sundhedshjælpere/assistenter, sygeplejersker og terapeuter, hvis kerneopgave er, i tæt samarbejde med borgeren og de pårørende at skabe de optimale rammer for en helhedsorienteret og rehabiliterende indsats, for borgere i eget hjem. Fokus er at borgeren gennem en målrettet og tidsbestemt tværfaglig samarbejdsproces opnår og har følelsen af et værdigt liv.
Vi har fokus på at vi i mødet med den enkelte borger og de pårørende formår at se, høre og lytte til den enkelte og der igennem skabe de optimale muligheder for et frugtbart og ligeværdigt samarbejde, hvor værdierne tillid, åbenhed og respekt er i højsæde.
Vi tilbyder
  • God introduktion
  • Personlig og faglig udvikling
  • Motiverede og faglig dygtige kollegaer
  • En arbejdsplads i udvikling med masser af humor, fællesskab og hjælpsomhed
  • Et tværfagligt arbejdsfællesskab med fokus på borgeren i centrum
Vi forventer
  • Nærværende og tillidsvækkende
  • Byder på dig selv
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Fleksibel og omstillingsparat
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • It-kendskab
Ansøgning
Ansøgningsfrist 19/9 2019.  Ansøgning skal være vedlagt CV samt dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring. Der vil blive afholdt løbende samtaler.
For nærmere information om stillingen er du velkommen til at kontakte leder af hjemmeplejegruppen Britt Krull tlf. 72535705
Løn og ansættelsesforhold jf. gældende overenskomst.
Straffeattest skal medtages ved evt. samtale.
Ansøgning via rekrutteringssystem.