Single

Pædagog til Børneområde Midt, 1000Fryd, 37 timer

Jobkategori: Pædagog og -medhjælper
Ansøgningsfrist: 19-09-2019 10:00
Arbejdssted: Center Opvækst og Læring
Stillingstype: Fuldtid
Drømmer du om at give børn de bedste muligheder for at lege og udvikle sig i gode fællesskaber? Drømmer du om at være med til at opbygge stærke faglige fælleskaber, der gør en forskel?

Børneområde Midt er et kommunalt dagtilbud, der består af tre institutioner: Børnecentret Vesterparken, 1000Fryd og Hættegården.
Stillingen er tilknyttet 1000Fryd, med ansættelse i Børneområde Midt.
1000Fryd er normeret til 75 børnehavebørn, vi er beliggende midt i Ringe.

Jobprofilen:
Du skal indgå i samarbejdet med hele medarbejdergruppen i Børneområde Midt ved deltagelse i tilrettelagte pædagogiske møder, pædagogisk lørdag samt evt. deltagelse i netværksgrupper på tværs af husene. I hverdagen deltager du i børnemøder i huset, hvor opgaver drøftes kollegialt og med sparring fra teamleder samt PP konsulenter fra center for ”Opvækst og læring”.

Du medvirker til organisering, udarbejdelse samt dokumentation og evaluering af læringsrum for den børnegruppe, du er tilknyttet. Du medvirker til at kvalificere vores lege- og læringsmiljøer. Vi arbejder ud fra FMKs læreplansmodel, der tilrettelægges læringsmiljø for en periode af gangen med afsæt i den aktuelle børnegruppe. Du har en vigtig formidlingsopgave i forhold til at synliggøre den pædagogiske praksis i hverdagen.

Du skal varetage opgaver i forhold til forældresamarbejde, indsatsplaner og samarbejde med tværfaglige konsulenter. Vi udarbejder indsatsplaner for aktuelle udviklingsbehov individuelt og for grupper, vi arbejder systematisk med at beskrive børns trivsel og læring.
I vores intuitioner arbejder vi med integrationsopgaver.

Forventninger til medarbejderen:
  • Har evner for stærk omsorgsfuld relations arbejde. Og viser nærvær og respekt i kontakten.
  • Har et solidt fagligt overblik og kan udøve velbegrundet pædagogik.
  • Organiseret og strukturere læringsmiljø og hverdagsforløb.
  • Arbejdet målrettet med inklusion.
  • Indgår i samspil og dialog som forudsætning for at skabe et udviklende miljø.
  • Reflekterer over egen og andres praksis i en åben og udviklende retning.
  • Er nysgerrig og går undersøgende til værks.
  • Trives i forhold til forandringer og løbende udfordringer.
  • Har fokus på glæde og positive holdninger, der understøtter kulturen. Vi arbejder med ICDP
  • Kan formidle enkelt og klart i mål/indsatser, læreplansarbejde og forældrebreve.
  • Gerne fokus på og erfaring med digital læring.
Stillingen er pr. 1. oktober 2019 og det forventes at der indkaldes til samtaler i uge 39/2019. Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til BUPLs gældende overenskomst på området. 
Vi afholder "Åbent Hus" for yderligere information og spørgsmål den 10. september 2019 mellem kl. 15.30 - 16.30. Der er ikke tilmelding til "Åbent Hus".
Se gerne mere på www.1000fryd.fmk.dk

Kontakt evt. for yderliger oplysninger Institutionsleder Britta Kruse, 7253 4722 eller Teamleder Marianne Wolff, 7253 4691.