Single

Ergoterapeut

Jobkategori: Ergo- og fysioterapeut
Ansøgningsfrist: 25-09-2019 12:00
Arbejdssted: Forebyggelse, Rehabilitering, træning
Stillingstype: Fuldtid
                                                               Ergoterapeut
                                                                  søges til

                                         Forebyggelse, Træning og Rehabilitering

Brænder du for rehabilitering i et tværfagligt miljø og har du kompetencer inden for dysfagi og klinisk undervisning?

Så er det måske dig, vi leder efter til en fast stilling, som ergoterapeut, 37 timer ugentligt med ansættelse pr. 01.11.19.
Du vil blive en del af træningsteamet i Broby, der består af dig, som ergoterapeut og 4 fysioterapeuter.
Du vil få til opgave at varetage genoptræning og rehabilitering af borgere efter Sundhedsloven § 140 og Serviceloven § 86.1, hvor de ergoterapeutiske opgaver typisk er dysfagi, ADL, håndkirurgi og holdtræning af svage, geriatriske borgere sammen med fysioterapeutkollega.
Desuden må du meget gerne have erfaring med klinisk undervisning, da vi modtager både ergo- og fysioterapeutstuderende fra UCL i klinisk undervisning.

Vi forestiller os også, at du har evner og lyst til at gå forrest ift. faglig udvikling inden for bl.a. dysfagiområdet.

Vi kan tilbyde:
  • En selvtilrettelæggende arbejdsdag og spændende udfordringer
  • Et godt internt arbejdsmiljø, hvor humor og forskellighed vægtes højt
  • En tæt faglig sparring med kollegaer
  • 5 timer ugentlig til faglig udvikling og fordybelse

Vi søger en ergoterapeut, der:
  • Har erfaring og uddannelse inden for dysfagi
  • Har erfaring med genoptræning og rehabilitering af geriatriske borgere
  • Har erfaring med at varetage klinisk undervisning.
  • Kan indgå i et tæt, tværfagligt samarbejde og samtidigt fagligt stå på egne ben
  • Har en rehabiliterende tankegang
  • Har kendskab til Nexus og dokumentation i FSIII
  • Har gode formidlingsevner og høje faglige ambitioner
  • Har godt humør og kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Har kørekort

Hvem er vi:
Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor du vil få stor indflydelse på din arbejdsdag.
Vi har fokus på trivsel i hverdagen og på faglig udvikling.
Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang og har ICF og Blomstringsuniverset (den personcentrerede omsorg), som fælles referenceramme.

Vi er ca. 65 medarbejdere i Forebyggelse, Træning og Rehabilitering bestående af Trænende ergo- og fysioterapeuter, Trænings- og aktivitetsmedarbejdere, Det mobile Sundhedscenter, Hjerneskadecenter Faaborg Midtfyn og et lederteam.
De trænende terapeuter er inddelt i 6 teams, geografisk spredt på matrikler i hele kommunen.

Ansøgningsfrist onsdag d. 25. september 2019 kl. 12.
Samtaler forventes afholdt mandag d. 30. september 2019
                                                         
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ved spørgsmål til stillingen, kontakt afdelingsleder Anne Bro anneb@fmk.dk
tlf: 7253 63 51 eller ergoterapeut Susanne Schulz Hansen susha@fmk.dk
tlf 72 53 63 20
Du kan læse mere om os på https://ftr.fmk.dk/