Single

Baby-boom i Center for Opvækst og Læring….derfor søger vi igen barselsvikarer i Børne- og familieafdelingen i Ungegruppen.

Jobkategori: Socialrådgiver
Ansøgningsfrist: 21-10-2019 12:00
Arbejdssted: Center Opvækst og Læring
Stillingstype: Fuldtid
Center for Opvækst og Læring, Faaborg-Midtfyn Kommune, søger myndighedssocialrådgivere med forventet tiltrædelse den 1.december 2019. Der er tale om stillinger på 37 timer pr. uge.
 
Center for Opvækst og Læring blev etableret d. 1. december 2015 og varetager alle opgaver vedrørende børn og unge. Hensigten er, at borgerne oplever én indgang til kommunen, og der sker en koordineret indsats på tværs af fagområderne.
 
Der er udarbejdet en børn- og ungepolitik, en vision, samt værdier og bærende principper for det ”gode Opvækst og Læring arbejde”. 
 
I Center for Opvækst og Læring har vi et stort fokus på tidlig indsats og arbejder tværfagligt og helhedsorienteret. Som socialrådgiver i Opvækst og Læring vil du blive en del af et meget engageret og fagligt stærkt hold. Vi vil gerne gå foran på børne- og ungeområdet og samtidig være kendt for, at vores indsatser gør en positiv forskel for de udsatte børn og deres familier.
 
Myndighedsområdet er organiseret i 2 grupper: småbørn (0-10 år) og unge (11-23 år).  
 
Som myndighedssocialrådgiver er din kerneopgave bl.a. at give råd og vejledning, udfærdige børnefaglige undersøgelser jf. SEL § 50 og handleplaner, iværksætte foranstaltninger og følge op på dem.
 
I forbindelse med inddragelse er det et krav, at du gør brug af metoden ”familierådslagning” i forhold til sagsbehandlingen.
 
Har du lyst til at arbejde i Opvækst og Læring, hvor:
  • Al vores virksomhed tager afsat i en børnepolitik
  • Vi fokuserer på børnenes og den udvidede families ressourcer
  • Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret
  • Vi uddanner os løbende i socialfaglige metoder, herunder blandt andet i familierådslagning.
  • Vi fokuserer altid på muligheder frem for begrænsninger
  • Vi anvender ICS og DUBU
 
Opvækst og Læring er en attraktiv, moderne og digital arbejdsplads. Vi arbejder efter et princip om at være fleksible og papirløse. Det betyder, at du som ansat får bærbar computer og iPhone stillet til rådighed.
 
Opvækst og Læring udarbejder et introduktionsprogram, hvor en ”makker” og vores fagspecialister vil medvirke til at sikre den nødvendige understøttelse i forbindelse med din opstart.
 
Vi forventer, at du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og gerne med erfaring inden for børneområdet. Du skal have gode mundtlige og skriftlige kompetencer og kunne arbejde systematisk og hurtigt danne dig et overblik. Desuden skal du have gode samarbejdsevner og kunne være i respektfuld og åben dialog.
 
Opvækst og Læring er fysisk placeret i Broby – 20 minutter fra Odense, Faaborg og Assens.
 
Der vil ved ansættelse blive indhentet straffe- og børneattest.
                     
Du er velkommen til at kontakte socialfaglig gruppeleder Rikke Nielsen eller Mette Wulf på telefon 72533000 for yderligere oplysninger om stillingerne.
 
 
Der er ansøgningsfrist den 21. oktober 2019 kl. 12.00
Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt den 28. oktober 2019