Single

Dygtig og robust lærer søges til specialafdelingen på Tingagerskolen.

Jobkategori: Undervisning
Ansøgningsfrist: 24-10-2019 12:00
Arbejdssted: Tingagerskolen
Stillingstype: Fuldtid
Tingagerskolen søger en engageret og initiativrig lærer pr. 1. december 2019 (37t/uge) som har lyst til at indgå i et professionelt tæt forpligtende samarbejde med elever og voksne.
 
Tingagerskolen er en kommunal folkeskole i Faaborg Midtfyn Kommune med ca. 530 elever og en SFO med ca. 70 elever. Skolen er opbygget med 1 spor i 0.-6. årgang og 3 spor i 7.-10. årgang.
Til skolen er der tilknyttet en specialklasserække for ca. 68 elever med bl.a. generelle indlæringsvanskeligheder og socio-emotionelle problemstillinger.
 
Tingagerskolen er en udviklingsorienteret og fleksibel skole, der gerne vil:
  • Gå foran
  • Tage initiativer
  • Udfordre sig selv
  • Være nyskabende
 
Arbejdsopgaver/område:
Du skal være en del af specialklasseafdelingens overbygning med linjefag i dansk og engelsk, hvor du skal kunne føre til prøve, samt specialpædagogik. Derudover skal du kunne undervise i flere af følgende fag: historie, samfundsfag, geografi, biologi og kristendom.
 
Vi forventer, at du:
  • Er rummelig og inkluderende i et anerkendende ståsted
  • Er tydelig og struktureret
  • Er omstillingsparat i en skole i bevægelse
  • Er nysgerrig, undersøgende og kritisk forholder dig til egen undervisningspraksis
  • Er en udpræget teamplayer og agerer loyalt overfor trufne beslutninger
  • Kan arbejde med differentieret undervisning i udpræget grad
  • Har erfaring/interesse/kompetence inden for det specialpædagogiske område
  • Gode relations kompetencer
  • Kan føre til FP9-prøve
 
Tingagerskolen kan tilbyde en arbejdsplads:
  • I et inspirerende og engageret arbejdsmiljø, hvor du kan udvikle dig pædagogisk, fagligt og personligt
  • Hvor teamsamarbejdet og LP-arbejdet er krumtappen
  • Hvor AKT, PAS og mentalisering ses som et løft af undervisningen
  • Hvor vi arbejder med venskabsklasser og inklusion til almen afdeling
  • Hvor du får gode kolleger, som du skal arbejde tæt sammen med
  • Hvor du får en indholdsrig og afvekslende arbejdsdag
  • Hvor der er et tæt samarbejde mellem almen skolen og specialafdelingen
  • Nyrenoveret skole
 
Du bliver budt velkommen af en meget åben og velfungerende personalegruppe, søde og læringsparate elever samt en engageret forældrekreds og skolebestyrelse.
Der afholdes informationsmøde tirsdag den 22. oktober 2019 kl. 17.00-18.00, hvor du har mulighed for at se skolen og møde repræsentanter fra skolens ledelse.
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
 
Samtaler afholdes tirsdag den 29. oktober 2019.