Single

Plejehjemmet Nørrevænget, Gislev søger social- og sundhedsassistent til barselsvikariat

Jobkategori: SOSU
Ansøgningsfrist: 18-11-2019 08:00
Arbejdssted: De kommunale Plejehjem
Stillingstype: Deltid over 21 timer
Vi søger en social- og sundhedsassistent til et barselsvikariat på 30 timer/uge med weekendvagt i lige uger. Stillingen er til besættelse i perioden 1. januar 2020 og frem til 31. december 2020.
 
Nørrevænget er et plejehjem, hvor der lægges meget vægt på HJEM.
 
Der bor 46 borgere på selve plejehjemmet og 8 borgere bor i ældreboliger i tilknytning til plejehjemmet.
 
Plejehjemmet er delt op i 5 teams med 11 borgere i hvert team. Personalet er fastansat i det enkelte team, men vi hjælper hinanden på tværs af huset, når der er behov for det.
 
Der er en forholdsvis stor aldersspredning i borgergruppen og deres situationer er vidt forskellige.
 
Vi arbejder ud fra leve-bo princippet, som går ud på, at vi er sammen med borgerne i hele arbejdstiden og vi møder borgerne i øjenhøjde, og ud fra deres behov.
Alt mad bliver lavet fra bunden i hver enkelt enhed og der er pædagogiske måltider.
 
Personalesammensætningen på plejehjemmet er social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, husassistenter og ernæringsassistenter.
 
Link
https://noerrevaenget.fmk.dk/forside/
https://www.energy2work.dk/blomsteruniverset
 
Yderligere oplysninger
Vil du gerne høre mere, har du nogle afklarende spørgsmål eller har du lyst til at besøge plejehjemmet, er du meget velkommen til at kontakte plejehjemsleder Merete Jørgensen på tlf. 7253 5271 / 2322 9896 eller mail: mejo@fmk.dk

Løn og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst.
Faaborg-Midtfyn Kommune har en vision om at være røgfri i arbejdstiden.
 
Ansøgning
Vi ser frem til at få din ansøgning, med relevante bilag, senest mandag d. 18. november 2019 kl. 8.00. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 48.
 
Ansættelsessamtaler
Indkaldelse til ansættelsessamtale sker pr. mail.
 
Samtalerne afholdes på Plejehjemmet Nørrevænget, Nørrevænget 1, 5854 Gislev
 
Inviteres du til samtale, skal du til samtalen medbringe straffeattest samt, for indhentelse af reference, kontaktoplysninger på 2 tidligere arbejdsgivere/nærmeste ledere.