Single

Medarbejder til frokostordning på Brobyskolerne, afd. Børnehaven Broholm

Jobkategori: Pædagog og -medhjælper, Øvrige job
Ansøgningsfrist: 22-11-2019 12:00
Arbejdssted: Brobyskolerne
Stillingstype: Deltid over 21 timer

 
Medarbejder til frokostordning på Brobyskolerne, afd. Børnehaven Broholm

Børnehaven Broholm søger en medarbejder, som kan tilberede frokostordning til ca. 60 børnehave børn.
Vi søger en medarbejder der kan tage ansvar for driften af vores madordning. Det er ikke en egenproduktion, men en frokost med lune retter vi få leveret. Opgaven består i at bestille, modtage, organisere, anrette måltiderne og vaske op samt drive køkkenet med egenkontrol og ansvar for køkkenet som helhed. Planlægning af mindre formiddagsmåltid samt klargøring af eftermiddagsmåltidet er en del af opgaven.
Stillingen er 30 timer ugentligt med mulighed for øget timetal hvis vores børnetal i huset stiger i perioden. Arbejdstiden vil være kl. 8-14.

Vi forventer at du:
  • Har engagement og er anerkendende og ressourceorienteret i tilgangen til kerneopgaven.
  • Kan bevare overblik i pressede situationer.
  • Har de nødvendige hygiejnekurser mm. 
  • Kan arbejde selvstændigt og effektivt i forhold til planlægning, udførelse og servering af børnenes måltid. Forstår at udnytte mulighederne optimalt på vores leveringer.
  • Er fleksibel og serviceminded i dialogen med børn, forældre og andre interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Samarbejder med det pædagogiske personale om deres faglige viden om mad- og måltidskultur. Herunder hvordan vi inddrager barneperspektivet i forhold til måltider.
  • Er rutineret IT bruger og kan kommunikere vores frokostordning ud i huset.
  • Er mødestabil og i godt humør.
    Vi tilbyder:
  • En spændende arbejdsplads med gode faciliteter.
  • En arbejdsplads, hvor kvalitet og kerneopgaven er essentielt.
  • Et selvstændigt job, hvor forpligtende fællesskab og gode relationer er alles ansvar.
  • Et arbejdsmiljø der er i top og hvor vi sætter social og professionel kapital højt.
    Frokostordningen er valgt blandt forældre for en to årig periode, dvs. fra 1.8.2019 til 31.07.2021.  Næste valg er i december 2020.

    Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.


    Ansøgningsfrist 22. november 12.00

    Der holdes samtale den 29. november 2019.