Single

SYGEPLEJERSKE SØGES TIL DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE, FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE – OMRÅDE FAABORG

Jobkategori: Sygeplejerske
Ansøgningsfrist: 13-12-2019 10:00
Arbejdssted: Center Sundhed og Omsorg
Stillingstype: Deltid over 21 timer
Har du interesse inden for både det akutte og kroniske borgerforløb med fokus på koordinerende sygepleje? Og har du lyst til at arbejde sammen med engagerede, fagligt dygtige kollegaer?

Er du sygeplejerske og trives du med at arbejde i et travlt miljø, med mange forskellige borgere og tværfaglige samarbejdspartner?

Er du positiv og reflekterende?
Kan du se dig selv i et selvstændigt og udfordrende job, hvor du dagligt skal bruge en mangfoldighed af sygeplejefaglige kompetencer i forhold til den kompleksitet, den kommunale sygepleje byder på?
 
Så er det dig vi søger
Hvem er vi?
I Faaborg-Midtfyn Kommune er vi en samlet sygepleje med to ind-mødesteder - Faaborg og Ringe. Man er ansat i enten Faaborg eller Ringe, men vi prioriterer et godt samarbejde mellem mødestederne.

Vi er i rivende udvikling med fokus på kompetencer og dokumentation, hvor fokus er sygepleje af høj faglig kvalitet.

Sygeplejersker i Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder i teams, og vi skaber dermed mulighed for løbende faglig sparring og vidensdeling omkring borgerforløb. Vi hjælper hinanden både i teamet, men også på tværs af teams ved behov.

Trivsel og et godt arbejdsmiljø prioriteres, hvorfor humor og god kommunikation er en vigtig del af arbejdsdagen. Vi lægger stor vægt på høj faglighed og en af vores målsætninger er:
 
Fremtidens sygepleje i Faaborg-Midtfyn Kommune - et attraktivt sted at være sygeplejerske
Vi søger sygeplejersker
  • Med interesse og vilje til at lære nyt og et ønske om at deltage i sygeplejens videre udvikling
  • Behersker it på et højt niveau og brænder for kvaliteten i den sygeplejefaglige dokumentation
  • Har viden om relevant lovgivning og kan anvende den i praksis
  • Er forandringsparat, og kan agere i en til tider travl hverdag med mange bolde i luften
  • Oplever forandringer og nye tiltag som værende en positivt udvikling i sygeplejen
  • Er faglig ambitiøs og kan arbejde såvel selvstændigt som tværfagligt og koordinere borgerforløb
  • Har erfaring fra primær sundhedssektor og/eller geriatri, gerontologi, medicinske specialer eller fra akut afsnit
  • Med en vejlederuddannelse, men ikke et krav
  • Brænder for at arbejde med ældre og deres pårørende
  • Ønsker at arbejde med borgerens rehabiliteringspotentiale
  • Har kørekort
Lidt om stillingen
Stillingen er på 32-37 timer ugentligt, til besættelse pr. 1. februar 2020. Stillingen kan være primært dagvagt kombineret med få aften- eller nattevagter eller primært aftenvagt kombineret med få dagvagter. Endvidere weekendvagt hver 2., 3. eller 4. weekend. Du har stor indflydelse på egen vagtplan og der tages hensyn til familie og fritidsinteresser.

Alt det med småt
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysning om stillingen fås ved henvendelse til afdelingsleder Sanne Hertz Winther tlf.: 7253 6406

Ansøgningsfrist: 13. december 2019, kl. 1000
Samtaler forventes afholdt: 18. december 2019