Single

Social- og Sundehedsassistent i Hjemmeplejen Horne/Svanninge

Jobkategori: SOSU
Ansøgningsfrist: 31-01-2020 12:00
Arbejdssted: Center Sundhed og Omsorg
Stillingstype: Deltid over 21 timer
Vi søger DIG, som er Social- og Sundhedsassistent, til Hjemmeplejegruppen Horne-Svanninge.
Stillingen er en FAST STILLING på 30-35 timer i dagvagt, med arbejde hver 3. weekend.
En af vores dygtige SSA´ere har valgt at søge nye udfordringer og vi søger derfor en Social- og Sundhedsassistent til vores udekørende gruppe i en fast stilling.
Vi er en hjemmeplejegruppe, som består af både Social- og Sundhedsassistenter og – hjælpere, terapeuter og sygeplejersker og vores kerneopgaver er, at sikre og skabe en helhedsorienteret og rehabiliterende indsats, for borgere i eget hjem, med fokus på, at borgeren har oplevelsen af et værdigt liv.


Vi arbejder med afsæt i den rehabiliterende tankegang og som i hele FMK, med Blomstring og vi samarbejder tværfagligt og -professionelt. Vi vægter, at se på den enkelte borger, fra flere vinkler og afholder triage- og rehabiliteringsmøder hver uge, hvor vi sammen finder den bedste måde, at løse opgaverne ved borgeren på – Borgerens inkludering er en forudsætning for, at vi lykkes.
 
Vi tilbyder:
Introduktionsprogram og mulighed for mentorordning
En gruppe af kollegaer, som vil hinanden og det gode arbejdsmiljø
En dynamisk arbejdsplads med rummelighed og plads til nytænkning
Faglig sparring
Mulighed for udvikling
En masse spændende og varierende pleje - og videredelegerede sygeplejeopgaver
Et fag i fortsat udvikling

Vi søger en Social- og Sundhedsassistent:
Der kan og vil arbejde selvstændigt såvel som tværfagligt
Der vil arbejde efter den rehabiliterende tankegang
Der kan og vil være sparringspartner til kollegaer, både i egen faggruppe og andre faggrupper
Der er engageret og deltager aktivt og sætter sig selv i spil
Der kan fremstå nærværende og indgyde tryghed
der er mødestabil
Der har kørekort
 
Brænder du for og er interesseret i et job i Hjemmeplejen med de muligheder det giver, for faglig udvikling, medindflydelse og plads til faglige diskussioner samt et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på trivsel og udførelsen af den optimale pleje ind i kerneopgaven?
Kan du også se dig selv i et selvstændigt og udfordrende job, i et team med 7 andre SSA´ere, med spændende og udfordrende opgaver, hvor du dagligt skal bruge en mangfoldighed af kompetencer både i kontakten med borger, kolleger og pårørende?

Så send os gerne en ansøgning!
Ansøgningsfrist 31/12-2020 kl. 12.00 og der vil blive kaldt ind til samtaler løbende, til ansættelse snarest muligt. Ansøgning skal sendes elektronisk via linket i annoncen og være vedlagt CV, samt dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring.


Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Straffeattest skal medtages ved evt. samtale.
For yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Hjemmeplejeleder Anja G. Madsen, på telefon 7253 5990 kl 07.00 – 15.00 på hverdage. Faaborg –Midtfyn Kommune er en geografisk stor kommune, hvorfor det forventes at ansøgere har kørekort.
 
Faaborg-Midtfyn Kommune vil gerne fremstå som en sund arbejdsplads og derfor ønsker kommunen ingen former for røg i arbejdstiden, ej heller e-cigaretter