Single

Sagsbehandler til ansøgninger om seniorpension

Jobkategori: Socialrådgiver
Ansøgningsfrist: 28-01-2020 12:00
Arbejdssted: Arbejdsmarked
Stillingstype: Fuldtid
Nyoprettet stilling i Arbejdsmarked, Job & Udvikling, Faaborg-Midtfyn Kommune.
 
Er du uddannet administrationsbachelor, socialformidler, socialrådgiver eller har anden relevant baggrund og kan du arbejde struktureret, så er dette måske dit næste job.
 
Stillingen er tidsbegrænset indtil 31.01.2021.
 
Pr. 1 januar 2020 er der trådt ny lovgivning i kraft, vedrørende ansøgning om seniorpension. Kommunerne skal i første omgang administrere den nye seniorpension og på baggrund heraf, har vi i Faaborg-Midtfyn kommune valgt at oprette en sagsbehandlerstilling til varetagelse af dette område. Stillingen vil blive forankret i Team Aktivitetsparate. I teamet varetages også opgaver vedr. revalidering, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere.
 
Om Jobbet
Du vil blive den centrale medarbejder i Job & Udvikling i forhold til behandling af ansøgning om seniorpension.
Arbejdsopgaver vedrørende ansøgning om seniorpension vil være at indsamle information om borgers tilknytning til arbejdsmarkedet, udarbejde beskrivelse af ansøgers arbejdsfunktioner samt ressourcer og udfordringer i seneste job, indhente lægeudtalelser, afholde samtale med ansøger, udarbejdelse af indstilling til beslutningstager og ved åbenbart afslag at udarbejde afgørelse herom.
 
Vi forventer at du
-har erfaring med administrativt arbejde
-erfaring med borgersamtaler
-har indsigt i at forvalte lovgivning
-kan arbejde selvstændigt og struktureret, samt bevare overblikket i en travl hverdag
-har gode samarbejds- og kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt
-er handlekraftig og klar til at påtage dig nye arbejdsopgaver, når situationen kræver det.
 
Vi tilbyder dig
-et selvstændigt job
-oplæring og et introduktionsprogram
-en arbejdsplads med fokus på feedback
-indflydelse på tilrettelæggelse af dit daglige arbejde
-ledelsesmæssig og kollegial sparring
-tæt sparring med pensionsnævnets jurist
-engagerede og fagligt stærke kolleger
 
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og er til besættelse 1. marts 2020.
Arbejdsstedet vil være Arbejdsmarked, Faaborg-Midtfyn Kommune, Lindevej 5, Ringe.
 
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte teamleder Lene Holm på mobil 7253 7278.

Ansøgning
Din ansøgning skal være os i hænde senest tirsdag den 28. januar 2020, kl. 12:00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29/1-2020
 
Ansøgning online via rekrutteringssystemet.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.