Single

Idrætspædagoger til Symfonien

Jobkategori: Pædagog og -medhjælper
Ansøgningsfrist: 24-02-2020 12:00
Arbejdssted: Børneområdet Vest
Stillingstype: Fuldtid
Idræts Pædagoger søges til Symfonien
Er du pædagogen der ikke kan lade være med at blive begejstret over børn og bevægelse ?
Er du pædagogen som kobler leg, udvikling og bevægelse i dit pædagogiske arbejde og har du evt en passion eller fritidsbeskæftigelse indenfor idræt, så er det dig vi søger.
 
Børneområde Vest – Symfonien søger pædagoger til børnehavegruppen med 4-6 årige børn.
Stillingen er på 37 timer med ansættelse 1. april eller snarest muligt.
Om os
Børneområde Vest er et kommunalt dagtilbud, der består af to børnehuse:
  • Symfonien, som er en musik- og idrætsinstitution med:
    • 22 vuggestuepladser
    • 109 børnehavepladser
    • 14 specialpædagogiske pladser
  • Myretuen, som vægter udeliv og bevægelse med:
    • 65 børnehavepladser
For at sikre, at børnene møder tilgængelige og nærværende voksne arbejder vi i teams med positionering, samt inddeling af børnene i mindre grupper i løbet af dagen.
Musik- og Idrætsinstitution
Symfonien er både certificeret DGI Idrætsinstitution, samt Sang-certificeret institution.
Som Idrætsinstitution ønsker vi at idræt, leg og bevægelse en integreret del af hverdagen. Vi har rigtig gode rammer, bla stor legeplads og gymnastiksal, og vi arbejder struktureret og systematisk med at fremme børns glæde og begejstring ved at bevæge sig.
Vi kan tilbyde:
  • En arbejdsplads hvor faglighed og faglig udvikling vægtes højt
  • En institution hvor du kan udfolde din interesse og kompetencer inden for sang og bevægelse
  • En arbejdsplads hvor det gode arbejdsmiljø er i fokus
  • En stor og alsidig personalegruppe, hvor faglig sparring, en positiv tilgang og humor vægtes højt
  • En kommunal frokostordning, hvor du selvfølgelig spiser med sammen med børnene
  • En mentor de første 3 måneder, der sikrer, at du kommer godt ind i vores institution
Vi forventer:
  • at du er uddannet pædagog og arbejder ud fra dagtilbudslovens bestemmelser – både selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger
  • at du har en høj faglighed og kan udøve velbegrundet pædagogik
  • at du holder dig fagligt ajour, og vil efteruddannelse
  • at du har overblik og kan arbejde struktureret
  • at du er stabil og fleksibel
  • at du har gode samarbejdsevner og kan samarbejde med forældre, børn, kolleger, ledelse og tværfaglige konsulenter
  • at du arbejder systematisk med at beskrive børns trivsel og læring
  • er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger
  • at du indgår i samspil og dialog for at skabe en reflekterende og udviklende praksis
  • at du kan anvende en computer, herunder mail og dokumentationsværktøjer
 
I din ansøgning vil vi bede dig beskrive hvordan du kan være med til at styrke vores profil som idrætsinstitution.
 
Ansøgningsfrist er mandag den 24. februar kl. 12.00
Der indkaldes til samtaler onsdag den 26. februar fra kl. 16.30
Løn jf. BUPL overenskomst. 
I FMK indhentes straffe-og børneattest inden ansættelse.
 
Interesserede er velkommen til at ringe og høre nærmere.
Teamleder Søren Møller
  • 72534754
  • smoel@fmk.dk 
eller
Områdeleder Lissi Beier 
  • 72534570
  • libe@fmk.dk