Single

Medarbejder til Neuropædagogisk tilbud

Jobkategori: Pædagog og -medhjælper
Ansøgningsfrist: 24-08-2020 12:00
Arbejdssted: Forebyggelse, Rehabilitering, træning
Stillingstype: Fuldtid
        Hjerneskadecenter Faaborg-Midtfyn

Social- og / eller sundhedsfaglig medarbejder
                               til
                  ”Neuropædagogisk tilbud”

                                Har du kompetencer og erfaring i pædagogisk arbejde
                                med senhjerneskadede borgere?
                                   - så er det dig, vi leder efter!


Vi søger en social - og/eller sundhedsfaglig uddannet medarbejder til vores § 104-neuropædagogiske tilbud, 37 timer ugtl. med tiltrædelse d. 1. oktober 2020.

Hvem er vi:
”Neuropædagogisk tilbud” udgør et team på 5 medarbejdere, der alle har særlige kompetencer inden for det sundheds- og neuropædagogiske område.
Vi arbejder i Hjerneskadecenter Faaborg-Midtfyn, og deler lokaler og kontor med ergo– og fysioterapeuter, hjerneskade- og demenskoordinatorer, VSU-undervisere og logopæder.
Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang og lægger stor vægt på relationsdannelse i arbejdet med kursisterne.

Hvilke opgaver:
  • Daglig planlægning og varetagelse af samværs- og aktivitetstilbud til visiterede kursister i samarbejde med kollegaer i teamet. De neuropædagogiske tilbud er modulopbygget og består fortrinsvis af vejledning/undervisning på mindre hold, i fx IT, fysisk træning, kommunikation, mindfulness, KRAP/ kognitiv baseret vejledning.
  • Selvstændigt tage kontakt til relevante, tværfaglige samarbejdspartnere, samt varetage opgaver som kontaktperson for kursister.
  • Bidrage til videreudvikling af team-samarbejdet og sammen med ledelsen, at videreudvikle de neuropædagogiske tilbud i Hjerneskadecentret.

Vi forventer, at du:
  • Har erfaring med pædagogisk arbejde ift. borgere med kognitive og neurologiske problemstillinger.
  • Efteruddannelse i neuropædagogik, fx på diplomniveau eller årskursus.
  • Har grundkursus i kognitiv terapi, KRAP-uddannelse eller lign.
  • Har erfaring med fysisk træning – gerne i naturen - af borgere med erhvervet hjerneskade.
  • Kan indgå i team-samarbejde og samtidig arbejde selvstændigt, målrettet og anerkendende.
  • Har kørekort.
  • Kan holde hovedet koldt i pressede situationer.
  • Har god energi og humor.

Vi kan tilbyde:
  • Et tæt, fagligt og tværfagligt sparringsmiljø med kollegaer i Hjerneskadecentret
  • Et godt tværfagligt samarbejde på tværs i kommunen
  • Høj vægtning af faglighed og faglig udvikling.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kollegaer i god trivsel og med høj social kapital.
  • Fri weekender og helligdage.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Nærmere oplysning om stillingen fås ved henvendelse til pædagog Martin Helby Limkilde – tlf.: 72 53 89 22 – mlimk@fmk.dk   og /eller afdelingsleder Anne Bro tlf. 72 53 63 51 – anneb@fmk.dk

Ansøgningsfrist d. kl. 24. august kl. 12.00.
Samtaler forventes at foregå d. 31. august 2020.

Du kan læse mere om os på www.ftr.dk
 
Læs mere om KRAP på
https://krap.com/krap/


Vision for Faaborg Midtfyn kommune:

Sammen skaber vi det bedste sted
"Vi vil være det sted, omverdenen kigger til for at blive inspireret,
fordi vi har skabt det moderne, bæredygtige liv på landet"