Single

Spændende tidsbegrænset stilling ift. forebyggende indsats på tværs af børne- og voksenområdet

Jobkategori: Ergo- og fysioterapeut, Pædagog og -medhjælper
Ansøgningsfrist: 25-10-2020 18:00
Arbejdssted: Det Socialfaglige Område
Stillingstype: Fuldtid
Vi søger en ressourcefokuseret pædagog/ergoterapeut/cand. pæd/anden relevant socialfaglig baggrund

Faaborg-Midtfyn Kommune starter en særlig Housing First Indsats for Unge hvor arbejdet med målgruppen ”unge i risiko for hjemløshed”. Indsatsen bliver en udvidelse af Mestringsenheden (SEL §82). Du bliver på lige fod med de øvrige medarbejdere en del af både Mestringsenheden opgaver for borgere fra 18 år og de nye opgaver som knytter sig til Housing First for borgere fra 14 år. Der vil dog være en større del af det opsøgende arbejde ift. Housing først som lægges ved de medarbejdere som er ansat i forbindelse med opstarten af den nye indsats.

Se information om Mestringsenheden her.

Se projektbeskrivelse for Housing First her.

Mestringsenheden bygger på følgende tilgang:
Mange borgere der står i vanskeligheder i forhold til at få hverdagen til at fungere, kan hjælpes ved
  • Korte, tidsafgrænsede og intensive forløb
  • at holde et skarpt fokus på lige netop det, borgeren er allermest motiveret for at forandre
  • at have et vedholdende fokus på borgerens ressourcer og potentiale. 
 
Der arbejdes primært med gruppeforløb. Her arbejdes der med deltagerens egne kompetencer ift. energihåndtering, hverdagsstrukturering og tankemønstre. Samtidig vægtes undersøgelse af hvordan velfærdsteknologi og frivilligt/nært netværk kan støtte op om borgerens mål.
Kan du se dig selv i ovenstående tilgang og arbejde aktivt og målrettet med at sætte borgeren fri til at blive aktør i eget liv? Har du kompetencerne til udover den direkte borgerkontakt at være en stærk spiller i udviklingsarbejdet så er det måske, præcis dig vi søger!  
Det er en forudsætning at du
  • Er uddannet ergoterapeut, pædagog eller cand. pæd. - gerne fagligt forankret i den kognitive tilgang
  • Du har evnen til på kort tid at skabe et tillidsrum som gør det muligt at facilitere deltageren i sit arbejde med hans/hendes mål og støtte deltageren i at have øjnene på bolden gennem forløbet
  • Er indstillet på at arbejde systematisk med målstyring, samtidig med at du kan være nærværende og lyttende i øjenhøjde med den enkelte borger
  • kan arbejde på baggrund af en manualiseret tilgang – som du er med til at udvikle, og samtidig være i stand til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre rehabiliterende aktiviteter og processer.
  • Har en høj arbejdskapacitet og tager ansvar i at få forløb, drift og samarbejde til at fungere optimalt.
  • Har mulighed for at have indmødested i Ringe og Faaborg fordelt med et antal dage hvert sted om ugen.
  • Har erfaring med og lyst til at arbejde med borgere med senhjerneskade, psykisk sårbarhed/psykiatriske diagnoser og/eller udviklingshæmning.
  • Grupperne er blandet på tværs af udfordringer og eventuelle diagnoser så du skal være i stand til hurtigt fokusskifte samt at differentiere din formidling
  • Skal have det godt med at være frontperson ift. at køre gruppeforløb og samtidig være i stand til at træde lidt tilbage når en kollega er frontperson.
  • Har gode formidlingskompetencer og ser dokumentation og vidensdeling som en integreret del af praksis
  • er intuitiv bruger af IT og har en særlig interesse for at støtte borgere gennem individuelle velfærdsteknologiske løsninger (herunder sanseintegration)
  • Har lyst og kendskab til at arbejde aktivt og kreativt med at inddrage borgerens netværk og civilsamfundet
  • Har kørekort
     
På Det Socialfaglige Område i Faaborg-Midtfyn Kommune kan vi tilbyde en dynamisk arbejdskultur, med stor mulighed for faglig udvikling og kollegial, tværfaglig sparring. Se https://www.jobifmk.dk/fmk-som-arbejdsplads for yderligere information. 
 
Yderligere information
Kontakt Rikke Frandsen, leder af Det Socialfaglige Område, på rfran@fmk.dk - Skriv dine spørgsmål og telefonnummer så bliver du ringet op hurtigst muligt.
 
Løn og arbejdsmæssige forhold
Arbejdstiden planlægges fortrinsvist i dagtimerne, men der vil være et antal aften og weekendvagter i forbindelse med det opsøgende arbejde.
Der er tale om 1 ansættelse på 37 timer om ugen fra. 1. december 2020 til 31. december 2021.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
I Faaborg-Midtfyn Kommune er der røgfri arbejdsplads dog kan der når driften tillader det laves individuelle aftaler.
 
Ansættelse
Den 1. december 2020 eller efter aftale.
 
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal sendes via rekrutteringssystemet og være os i hænde senest den 25. oktober kl. 18:00.
Samtaler afholdes den 29. oktober kl. 9:30 – 15:00 på Odensevej 26 a, 5772 Kværndrup (evt. via skype).