Single

34-timers pædagog til Børnehuset Nøddehøj

Jobkategori: Pædagog og -medhjælper
Ansøgningsfrist: 23-10-2020 12:00
Arbejdssted: Center Opvækst og Læring
Stillingstype: Deltid over 21 timer
Brænder du for dit fag, og for at arbejde med børnehavebørn? Vil du være med til, at danne rammerne om den gode modtagelse med forældresamarbejdet i fokus? Formår du at sætte dine faglige og personlige kompetencer i spil i opgaveløsningen – så er du måske Børneområde Nords nye pædagog.

Børneområde Nord søger en pædagog til børnehuset Nøddehøj, som arbejder løsningsorienteret og innovativt med at fremme børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Du skal indgå i et samarbejde med pædagoger, pædagogmedhjælpere, teamledere og områdeleder, og tage selvstændigt ansvar for dine opgaver.

Om os
Børneområde Nord er et kommunalt dagtilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune og en fællesinstitution, som består af tre børnehuse; Bøgehaven, Nøddehøj og Klatretræet. Bøgehaven og Nøddehøj er integrerede institutioner og Klatretræet er en børnehave.

Børnehusene ligger tæt på hinanden og vi har et godt samarbejde på tværs af husene. Bøgehaven, Nøddehøj og Klatretræet er beliggende i et velfungerende lokalsamfund i Årslev tæt på Odense og omringet af skøn natur.

Om jobbet
I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder vi målrettet med, at implementere Den styrkede pædagogiske læreplan med legen som det bærende element.
Som pædagog skal du arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse inden for alle de pædagogiske læreplanstemaer og grundlag.

I den daglige pædagogiske praksis arbejder vi i forskellige læringsmiljøer, hvor vi har fokus på både børne- og vokseninitierede tiltag.
Vi udarbejder både individuelle og gruppeorienterede indsatsplaner på børnene.

Vi er optagede af, at skabe en kultur, hvor børn og forældre føler sig set og hørt.
Vi tilbyder en arbejdsplads, som
  • har børnenes perspektiv, selvbestemmelse og selvstændighed i centrum
  • vægter forældresamarbejdet højt og har et tæt samarbejde med bestyrelsen
  • arbejder med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse inden for alle pædagogiske læreplanstemaer
  • har en værdibaseret tilgang til arbejdet
  • har fokus på medarbejderinddragelse og tværfagligt samarbejde
  • kompetenceudvikler pt. medarbejderne i samarbejde med UCL
  • har fokus på social kapital og arbejdsmiljø
  • arbejder med miniprojektmodel, Vækstmodel, aktionslæring, evalueringsmodel
  • udarbejder indsatsplaner
  • er langt fremme i arbejdet med Den styrkede pædagogiske læreplan

Om dig
Vi forventer, at du
 
  • Er uddannet pædagog
  • Har kendskab til rammer og indhold i Den styrkede pædagogiske læreplan
  • Er en tydelig rollemodel, som er stærk i relationsarbejde
  • Har fokus på inklusion som et element i det pædagogiske arbejde
  • Er åben og tydelig i din kommunikation
  • Er nysgerrig på børnenes ønsker, behov og ressourcer og har fokus på at skabe en god hverdag for børnene
  • Har lyst til at arbejde i teams samt i et miljø med tværfaglige samarbejdspartnere
  • Har fokus på et godt samarbejde med forældrene
  • Kender til dokumentation af det faglige arbejde
  • Har kendskab til IT på brugerniveau.

Personlige egenskaber
Vi søger en medarbejder, som er nærværende og lyttende over for børnene, forældrene og samarbejdspartnere og som besidder en høj grad af empati. Desuden er det væsentligt, at kunne træffe selvstændige beslutninger i den enkelte situation med respekt for Børneområde Nords værdier og principper.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er faste og på 34 timer ugentligt.

Tiltrædelse er 1. december 2020.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Helle Møllegaard Larsen tlf.: 72 53 47 56 eller teamleder Allan Würtz tlf.: 72 53 47 04

Det praktiske
Ansøgningsfrist er 23.10.2020 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 44.