Single

Carl Nielsen-skolen søger lærer til fast stilling

Jobkategori: Undervisning
Ansøgningsfrist: 26-03-2021 10:00
Arbejdssted: Carl Nielsen Skolen
Stillingstype: Fuldtid
Carl Nielsen-skolen
Faaborg Midtfyn kommune


Faste lærerstillinger.

Carl Nielsen-skolen har fortsat elevfremgang og søger derfor nye lærere pr 1. august 2021.
Carl Nielsen-skolen er en folkeskole med undervisning fra 0.-9. årgang, samt et specialtilbud. Skolen har ca. 400 børn, og med en enkelt undtagelse er vi en to-sporet skole. Skolens SFO har ca. 120 børn.
Nr. Lyndelse ligger ca. 8 km. syd for Odense og har gode busforbindelser til Odense og Fåborg.

På Carl Nielsen-skolen er forhold som trivsel / tryghed og faglige krav hinandens forudsætninger. Personalet arbejder i afdelingsteam. Hverdagen er præget af godt humør og en stor vilje til at få skolen til at fungere optimalt. Lærernes arbejdsrum er indrettet med arbejdsplads til hver enkelt medarbejder. Vi har indgået en arbejdstidsforståelse på 35 timers tilstedeværelse pr uge, hvor fleksibilitet går begge veje. Flere målinger har vist både stor trivsel for elever og personale, samt ikke mindst en stor forældretilfredshed.
Vi har bl.a. derfor en positiv forældrekreds og et godt kollegialt samarbejde med stor ansvarsfølelse for skolens hverdag og den pædagogiske udvikling.
Vi søger en lærer, der
- som udgangspunktet har linjefagskompetence eller tilsvarende i fagene matematik, idræt og naturfag, andre fagkombinationer kan også være interessante
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved afdelingsleder Susanne Pedersen, viceskoleleder Irene Larsen eller skoleleder John Jakobsen 7253 3780.

Vi modtager gerne et besøg, hvis det er muligt i disse coronatider og henviser i øvrigt til https://carlnielsenskolen.aula.dk/

Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst. Interesserede bedes sende ansøgningen elektronisk gennem Faaborg Midtfyn Kommunes rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist er fredag d. 26. marts 2021 kl. 10.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 15.


Koordinator til børn og unges lige adgang til foreningslivet

Jobkategori: Øvrige job
Ansøgningsfrist: 22-03-2021 23:59
Arbejdssted: Center By, Land og Kultur
Stillingstype: Fuldtid
Flere børn og unge i bevægelse
 
Flere børn og unge skal inkluderes i idræt og bevægelse i foreningslivets fællesskaber.
Har du stærke pædagogiske kompetencer, og brænder du for at formidle, inspirere og facilitere udvikling i samarbejde med det frivillige foreningsliv?
Formår du at understøtte og komme i mål med indsatser? Og særligt indsatser for børn og unge på tværs af foreninger, aktiviteter, fællesskaber, skoler, organisationer og kommune?
Hvis det er 3 ja’er, så har vi jobbet til dig.
 
Faaborg-Midtfyn Kommune har indgået en aftale som Bevæg dig for livet–visionskommune i et stærkt partnerskab med DIF, DGI og DGI Fyn frem til 2025. I visionsaftalen er en fælles ambition om at øge borgernes deltagelse i motion/idræt, foreningsliv og fællesskaber for derigennem at fremme borgernes trivsel og tilfredshed med livet. Bevæg dig for livets vision med mindst 75% motionsaktive danskere, og 50% af disse er motionsaktive i foreningerne understøtter Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi 2030, Strategi for fritids- og friluftsliv, m.fl. Visionsaftalen med DGI og DIF er baseret på målsætninger og indsatser inden for 3 overordnede hovedspor: 1) Outdoor, 2) Mødesteder og 3) Børn og unges lige adgang til foreningslivet. Stillingen er fokuseret omkring det tredje hovedspor.
 
Børn og unges lige adgang til forenings- og fritidslivet
Som visionskommune har vi sat os ambitiøse målsætninger om at flere børn og unge skal introduceres og inkluderes i aktive fællesskaber. Derfor søger vi en koordinator, der skal være katalysator for at nå de ambitiøse mål i samarbejde med en bred række af aktører i kommunen. Formålet er at øge især børn og unges lige muligheder for at indgå i de fællesskaber og aktiviteter, som foreningslivet eller andre fællesskaber tilbyder, og herigennem øge børn og unges fysiske, sociale og mentale trivsel. Bevægelsesglæde og kropsligt dannende miljøer i fritidslivet er en helt central tilgang til udvikling af bevægelsesaktiviteter, således at det enkelte barns og unges appetit på bevægelse næres hele livet igennem.
 
Stillingen skal understøtte og bidrage til udvikling af 3 eksisterende indsatser, der supplerer og understøtter hinandens udvikling og fremdrift:
  • Åben Skole og skole-forenings-samarbejder: Udvikling af undervisningsforløb sammen med foreninger tilpasset skolernes behov, målgruppe og læringsmål – i tæt samarbejde med de enkelte skoler.
  • Flere sårbare børn inkluderes i foreningslivet: Understøtte foreningslivet i bedre at kunne inkludere sårbare børn og unge i foreningslivet, samt deltage i videreudviklingen og udbredelsen af indsatsen Et godt fritidsliv for alle (fmk.dk) (fritidspas-ordning) i samarbejde Red barnet og andre aktører. Bl.a. gennem aktivitetsudvikling og kompetenceudvikling af frivillige ressourcer i foreningslivet.
  • Foreningsudvikling – herunder udvikling af aktiviteter og fællesskaber der tiltrækker og fastholder: Understøtte samarbejder på tværs af foreningsliv og andre aktører. Udvikling af nye aktiviteter og gerne målrettet ”GO-fun” aktiviteter i samarbejde med DGI Fyn og relevante idrætsforbund. Der er årligt afsat en pulje hos Folkeoplysningsudvalget til at understøtte arbejdet med alle 3 indsatser.
     
    Vi forestiller os, at du som person:
  • Er motiverende og lyttende, og kan opbygge og dyrke relevante netværk
  • Er handlekraftig og kan arbejde selvstændigt og opsøgende til foreninger, aktører og børn/unge
  • Har erfaringer fra sociale eller pædagogiske indsatser – gerne med en bevægelsesvinkel
  • Har en empatisk tilgang til ligeværdige samarbejder med såvel professionelle som frivillige
  • Er brobygger og en erfaren koordinator, der kan skabe sammenhæng mellem det kommunale og civilsamfundet
  • Har gode formidlingskompetencer – såvel skriftligt som mundtligt
  • Trives med skiftende arbejdstider dag/aften/weekend
 
Fagligt forventer vi at du har:
  • Relevant videregående uddannelse – f.eks. inden for idræt, sundhed, læreruddannet, pædagog, mv.
  • Indgående kendskab og erfaringer fra arbejde i (og med) det frivillige foreningsliv
  • Kompetencer og erfaringer inden for projekt- og procesledelse
  • Faglig viden og egne erfaringer med idræt, motion og bevægelse i forskellige sammenhænge
 
Vi tilbyder en attraktiv og udviklingsorienteret arbejdsplads med gode kolleger og gode sparringsmuligheder. Stillingen er forankret i Center for By, Land og Kultur, og i tæt samarbejde med Center for Opvækst og Læring. Du bliver ansat i Kultur og Fritid, hvor der pt. er 12 kollegaer. Du kommer særligt til at arbejde tæt sammen med vores Bevæg dig for livet koordinator og konsulenter på skoleområdet, hvor der er et tæt samarbejde på tværs af forvaltninger.
 
Vi tilbyder også en helt unik natur og landskaber med god tilgængelighed til et aktivt udeliv, en stærk foreningstradition, gode faciliteter og mødesteder. Vi er allerede i gang med spændende indsatser, events og projekter – og med afsæt kommunens ambitiøse strategier og Bevæg dig for livet skal vi sammen med borgerne skabe rammerne for at nå̊ vores to overordnede mål: at flere borgere er tilfredse med livet, samt at kunne tiltrække flere nye borgere.
 
Løn og ansættelsesforhold:
Der er en fast stilling med 37 timer som gennemsnitlig ugentlig arbejdstid. Der må forventes en del arbejdstid såvel aftener som i weekends. Faaborg-Midtfyn er en geografisk stor kommune, og du skal derfor have kørekort. Der stilles kommunale lånebiler til rådighed.
Løn og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til gældende overenskomst. Startdato snarest muligt og senest 1. juni 2021.
 
Yderligere oplysninger:
Arbejdssted: Faaborg-Midtfyn Kommune, Center for By, Land og Kultur, Mellemgade 15, 5600 Faaborg.
Stillingstype: 37 timers fast stilling.
 
Kontaktperson: Theis Bavnhøj Hansen, Teamleder Fritid, 72538054, tbhan@fmk.dk

Vi søger en social- og sundhedsassistent/ social- og sundhedshjælper til en fast nattevagt

Jobkategori: SOSU
Ansøgningsfrist: 22-03-2021 09:00
Arbejdssted: De kommunale Plejehjem
Stillingstype: Deltid over 21 timer
Vil du være en del af vores blomstringsunivers så kunne det være dig vi søger…….
 
Da vores nuværende nattevagt efter mange år går på pension og vil nyde sit otium har du nu en enestående mulighed for at blive en del af vores ”natteam”. Vi søger en SSA/SSH kollega til en nattevagtstilling. Ser du muligheder fremfor begrænsninger, så er det dig vi søger. Vi venter gerne på den rette ansøger.

Stillingen er på 28 timer pr. uge, og med tiltrædelse 1. maj 2021.
 
På Plejehjemmet Prices Have arbejder vi ud fra en personcentreret tilgang, både i forhold til borgere og generelt i vores samarbejde i dagligdagen. Den personcentrerede tilgang er med afsæt i Tom Kitwoods teori omsat til Blomstringsmodellen af Vibeke Drevsen Bach. 
 
Vi kan tilbyde:
  • Et spændende alsidigt job, med selvstændigt ansvar og faglige udfordringer
  • Mulighed for sparring i et stærkt fagligt og tværfagligt netværk med veluddannede kollegaer
  • Et mangfoldigt arbejdsfællesskab med indflydelse på egne opgaver og egen funktion
  • En arbejdsplads i udvikling blandt andet opstart af ”det faglige kvarter”
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og teamtankegang
  • En arbejdsplads med dedikerede, erfarne og engagerede kollegaer
  • Demenskurser samt intern uddannelse i ”Blomstring” og personcentreret omsorg
  • Mulighed for indflydelse på planlægning af egen arbejdstid
Vi ønsker en kollega der:
  • Er professionel og tager fagligt ansvar
  • Trives i en hverdag, hvor du skal arbejde selvstændigt og tværfagligt, kan prioritere, strukturere og have overblik i forhold til opgavernes mængde og indhold
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø og positivt bidrager til vores igangværende udvikling
  • Er positiv overfor nye udfordringer og deltager aktivt med ideer og sund fornuft
  • Er fleksibel og forandringsparat
  • Er kyndig bruger af IT, vi anvender FSIII og Nexus som dokumentationsredskab
  • Har en anerkendende tilgang til vores borgere, dine kollegaer og øvrige samarbejdspartnere 
Link
https://priceshave.fmk.dk/forside/
https://www.energy2work.dk/blomsteruniverset
 
Yderligere oplysninger
Vil du gerne høre mere eller har du nogle afklarende spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte plejehjemsleder Lis N. Munk på tlf. 7253 2779 eller mail: lisnm@fmk.dk

Løn og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst.
Faaborg-Midtfyn Kommune er en røgfri arbejdsplads.
 
Ansøgning
Vi ser frem til at få din ansøgning med relevante bilag senest mandag den 22. marts 2021, kl. 9.00.
 
Ansættelsessamtaler
Indkaldelse til ansættelsessamtale vil ske løbende
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 25. marts 2021 på Plejehjemmet Prices Have.
 
Inviteres du til samtale, skal du til samtalen medbringe Uddannelsesbevis, straffeattest samt kontaktoplysninger på 2 tidligere arbejdsgivere/nærmeste ledere.

Gruppeleder i Børne- og Familieafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Jobkategori: Ledelse
Ansøgningsfrist: 21-03-2021 23:59
Arbejdssted: Center Opvækst og Læring
Stillingstype: Fuldtid
Har du gode lederegenskaber – er du handlekraftig og udviklingsorienteret med begge ben på jorden, ser du inddragelse af børn og familier som en selvfølge i deres kontakt med os og kan du se dig selv indgå i et stærkt og velfundgerende ledelsesteam - så se her...

Den 1. maj 2021 eller snarest derefter søger vi en gruppeleder for foranstaltningsgruppen og vores familieplejeområde i Børne- og Familieafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Afdelingen er en del af det samlede Socialområde.

Ansvarsområde
Foranstaltningsgruppen
Gruppen består af 11 foranstaltningspersoner, herunder familiebehandlere, praktisk pædagogisk personale og kontaktpersoner, hvis opgave er at yde støtte i familierne i henhold til Lov om Social Service § 52 stk. 3. og varetage opgaver jf. Lov om social service § 11 stk. 3.   

Familieplejeområdet
Familieplejeområdet består af 2 familieplejekonsulenter. Opgaverne er at rekruttere plejefamilier, sikre kvalificerede match til børn i aflastning og døgnpleje og yde pædagogisk supervision. Vi anvender Socialstyrelsens koncept ”Tæt Støttet Opstartsforløb.”

Om stillingen
Du bliver leder for to dynamiske grupper med høj faglighed og et stort engagement.

De daglige opgaver ift. grupperne består i at understøtte den daglige drift, dvs. koordinering, faglig sparring, MUS og administrativt arbejde i form af overblik over områderne. Stillingen kræver også, at du har fokus på at vores kompetente medarbejdere udarbejder ”skarpe” og målrettede statusbeskrivelser, som tilgår relevante samarbejdspartnere.

Den primære ledelsesopgave bliver at medvirke til, i samarbejde med de andre faggrupper på socialområdet, at servicere børn og deres familier med en fagfaglig og tværfaglig kompetent opgaveløsning, der samtidig lever op til de skærpede krav i Lov om Social Service.

Du bliver en del af et gruppeleder-team i et velfungerende fagligt miljø og tværfagligt fællesskab, hvor vi sammen understøtter den samlede opgaveløsning på socialområdet.

Du har som gruppeleder, i samarbejde med den samlede ledergruppe, ansvar for ajourføringen af fagområderne i forhold til ny viden, standarder samt at sikre udvikling og nytænkning inden for det fagfaglige og socialfaglige behandlingsområde.

Om dig
Vi forestiller os, at du har
  • en socialfaglig grunduddannelse,
  • erfaring med og grundigt kendskab til det socialfaglige behandlings- og pædagogisk arbejde,
  • erfaring inden for ledelse,
  • interesse for personaleledelse i et flerfagligt miljø.
Vi ønsker, at du
  • har fokus på borgernes behov og er optaget af at skabe udvikling for børn, unge og deres familier,
  • er fagligt velfunderet, nysgerrig og idérig,
  • er reflekterende og kreativt tænkende ift. opgaveløsningen,
  • vil bidrage til at omsætte kommunens mål, visioner og planer på børne- og familieområdet,
  • er struktureret og god til at skabe overblik,
  • er økonomisk bevidst,
  • har viden og erfaring med gruppe- og teamprocesser,
  • kan holde fokus på tværfaglighed,
  • har et stabilt godt humør og en veludviklet sans for humor.

Om Socialområdet  
Du træder ind i en organisation, hvor Børne- og Familieafdelingen den 1. januar 2021 blev en del af det samlede Socialområde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Børne- og Familieområdet sikrer, i tæt samarbejde med Forebyggelse og Sundhed på 0-18 års området samt sekretariatet, at børn og deres familier modtager kompetent rådgivning og kvalitet i de ydelser, vi leverer.

Et mål for Socialområdet er, at borgerne oplever én indgang til kommunen og at der sker en koordineret indsats på tværs af fagområderne og de kommunale centre. Desuden brænder vi for at skabe gode resultater for borgerne - sammen med borgerne.

Oplysninger vedrørende stillingen
Hvis du gerne vil vide mere om os og stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at rette henvendelse til Børne- og Familiechef Henrik Jacobsen tlf. 7253 6424 eller Gruppeleder Mette Wulf tlf. 7253 3190, Gruppeleder Rikke Nielsen 7253 3121.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og løn forhandles individuelt med baggrund i gældende overenskomst og er betinget af, at der kan indhentes ren børneattest samt straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet.

Det ugentlige timetal er 37 timer og med forventet ansættelse pr. 1. maj 2021.

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som vi har senest søndag den 21. marts 2021.

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 25. marts 2021 og evt. 2. samtalerunde vil blive afholdt den mandag den 29. marts 2021.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Social- og sundhedsassistenter til faste stillinger i aftenvagt på Plejehjemmet Åløkkeparken, aflastningsafdelingen

Jobkategori: SOSU
Ansøgningsfrist: 21-03-2021 12:00
Arbejdssted: De kommunale Plejehjem
Stillingstype: Deltid over 21 timer
Efter mange års trofast ansættelse, har vores to aftenvagter valgt at gå på efterløn.
Vi søger derfor to social- og sundhedsassistenter til aftenvagt på vores aflastningsafdeling.
 
Afdelingen består af 2 - 3 midlertidige pladser til borgere som venter på plejehjemsplads, 2 rul aflastningspladser, hvor borgere kommer en uge ca. hver 3 eller 6 uge, samt en feriebolig. Målgruppen er demente som aflastes fra eget hjem og ophold for borgere som venter på en plejehjemsplads.
 
Stillingerne er på 28 timer ugentlig med arbejdsweekend hver anden uge og der arbejdes 5-2. Tiltrædelse 1. maj 2021 eller efter aftale
 
Ansøgere som har erfaring og kurser i demens vil blive foretrukket.
 
Som medarbejder på aflastningsafdelingen skal du hjælpe til med at sikre:
  • Den enkelte borger oplever høj grad af trivsel - blandt andet gennem et sundhedsfagligt fokus på borgerens almene tilstand
  • Borgeren får opfyldt de grundlæggende psykologiske og sociale behov (i overensstemmelse med Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg)
  • At blomstringsmodellen danner grundlag for vores tilgang/adfærd for borgeren
  • Rammerne og omgivelserne støtter op omkring borgeren, så funktioner bevares og styrkes
  • At borgeren inddrages i hverdagens aktiviteter
  • Du gør op med ”som vi plejer” og ser muligheder i det ukendte
  • At du er i besiddelse af overblik og rummelighed til professionelt at have kontakt med både borgerne og pårørende
Vi kan tilbyde:
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og udvikling er en stor del af vores hverdag
  • Et godt tværfagligt team med spændende udfordringer
  • Tværfaglige møder med fokus på læring og vidensdeling
  • Et sted hvor du kan præge hverdagen og kulturen
  • Demensuddannelse
  • God introduktion
Link
https://aaloekkeparken.fmk.dk/forside/
https://www.energy2work.dk/blomsteruniverset
 
Yderligere oplysninger
Vil du gerne høre mere, har du nogle afklarende spørgsmål eller har du lyst til at besøge plejehjemmet, er du meget velkommen til at kontakte plejehjemsleder Lene Eg Andreasen på tlf. 7253 2801.
 
Løn og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst.
Faaborg-Midtfyn Kommune er en røgfri arbejdsplads
 
Ansøgning
Vi ser frem til at få din ansøgning med relevante bilag senest den 21. marts 2021 kl. 12.00
 
Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, dog senest 24. marts 2021 på Plejehjemmet Åløkkeparken, Åløkkevej 4, Brobyværk, 5672 Broby
 
Inviteres du til samtale, skal du til samtalen medbringe straffeattest samt, for indhentelse af reference, kontaktoplysninger på 2 tidligere arbejdsgivere/nærmeste ledere.

Jobcenter Faaborg-Midtfyn søger en ny kollega til Virksomhedsservice, Team Arbejdskraft & Rekruttering

Jobkategori: Øvrige job
Ansøgningsfrist: 17-03-2021 23:59
Arbejdssted: Arbejdsmarked
Stillingstype: Fuldtid
Har du lyst til at blive en del af en faglig stærk afdeling, hvor udvikling og service til virksomheder og borgere er i fokus? Så er det hos os, du skal søge nyt job. Der er tale om én fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. maj 2021.

Om stillingen:
Virksomhedsservice bemandes af fem virksomhedskonsulenter, hvor én stilling aktuelt er vakant.

Som virksomhedskonsulent er en stor del af opgaveporteføljen at bemande vores servicetelefon, hvor virksomhederne kan søge vejledning eller hjælp til rekruttering.
Derfor skal en virksomhedskonsulent være i stand til at sætte sig ind i ny lovgivning og formidle den. Der skal være flair for administrative rutiner, og man skal være i stand til at screene ledige i forhold til konkrete stillinger.

En anden vigtig opgave er den interne vidensdeling i jobcenteret, hvor virksomhedskonsulenterne varetager en central rolle i hver deres branchegruppe.

I beskæftigelsesindsatsen er der særligt fokus på muligheder for brancheskift. Det må derfor forventes, at der i perioder skal arbejdes målrettet med enkelte brancheområder, herunder screening af mulige kandidater med henblik på brancheskift eller undervisning på holdforløb målrettet brancheskift.

Udekørende virksomhedskontakt passes naturligt ind i den daglige drift og planlægges ud fra en besøgsstrategi, eventuelle kampagner og virksomhedernes behov.

Om dig:
  • Du har erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation
  • Du kender til beskæftigelsesområdet og ved, at der nationalt er fokus på, at borgerne skal opnå løntimer hurtigst muligt
  • Du har forståelse for virksomhedernes behov – gerne et godt virksomhedsnetværk, og har du kendskab til erhvervssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune, er det kun et plus
  • Du er nysgerrig på erhvervslivet i kommunen og har samtidig øje for, hvilke af dine kollegaer, der bedst kan hjælpe virksomhederne videre
  • Du er omstillingsparat, serviceminded og har interesse for at arbejde projektorienteret med en god portion empati og rummelighed
  • Du er god til at kommunikere via telefon, da en del af dine opgaver bliver at indgå i en vagtordning for virksomhedshenvendelser samt aftale virksomhedsbesøg
  • Du er iderig, tør tænke nyt, er god til at koordinere og arbejde med processer i forandring
  • Du har et udpræget servicegen i omgang med virksomheder og den interne organisation
  • Du kan sikre høj kvalitet i opgaveløsningen og er ambitiøs nok til at ville mere, samtidigt med at du er teamspiller
  • Du kan begå dig på alle niveauer – om det er i gummistøvler eller jakkesæt
  • Du har interesse for og gerne erfaringer med at formidle viden med andre
  • Du er god til at se sammenhænge og det perfekte match mellem job og borger
  • Du er rutineret bruger af Office-pakken og evner for at sætte dig ind i IT med administrativ flair og forståelse
Om os:
I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder vi henimod at yde virksomhedsservice på en måde, hvor målet er at virksomhedsservice ydes for og af hele jobcenteret. Som et led i dette samlede vi pr. 1. januar 2020 flere af vores dygtige medarbejdere i Teamet Arbejdskraft & Rekruttering. Vi er et team, der består af en borgerrettet indsats i form af vores Jobbutik og af jobcenterets Virksomhedsservice. Med udgangspunkt i virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft, arbejder vi professionelt og løsningsorienteret på at tage ansvar for at sikre det bedst mulige match mellem virksomhedernes efterspørgsel og den aktuelle arbejdskraftreserve. Teamet søger nu en ny virksomhedskonsulent, som ønsker at være en del af den fortsatte udvikling.

Vi tilbyder:
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel i hverdagen
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter samarbejde, udvikling og tværfaglighed
  • En nærværende og involverende ledelse
  • En arbejdsplads med fokus på høj faglig kvalitet og faglig udvikling i fællesskab
  • Fokus på effektmål og understøttelse af øvrige teams i huset
  • ”Kulturblomsten” og ”Den værdiskabende adfærd” er vores fælles afsæt i Arbejdsmarked, der handler om, hvordan vi møder hinanden og borgerne i en konstant foranderlig hverdag
Hvis du vil læse mere om Jobcenter Faaborg-Midtfyn og den organisation, du kan blive en del af, kan du klikke her.

Løn og ansættelse
Ansættelsen sker på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation og vil afspejle stillingens funktioner samt dine kompetencer.
 
Arbejdssted: Arbejdsmarked, Lindevej 5, 5750 Ringe
Arbejdstid: Fuld tid

Fast stilling med tiltrædelse den 1. maj 2021 eller hurtigst muligt.

Før ansættelse vil der blive indhentet referencer.

Vi anvender kommunens biler ved arbejdsrelateret kørsel.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte teamleder John Schiellerup på telefon 72 53 73 42 eller virksomhedskonsulent Gitte Skibelund Langeberg på telefon 72 53 73 03, hvis du vil vide mere om jobbet eller om os.

Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Medsend gerne dit uddannelsesbevis. Dette skal være os i hænde senest onsdag den 17. marts 2021 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 23. marts 2021 på Kursuscenter Faaborg-Midtfyn, Faaborgvej 19, 5854 Gislev.

Vi forventer, at du har kørekort, da Faaborg-Midtfyn Kommune er en geografisk stor kommune.

Faaborg-Midtfyn Kommune er pr. 1. august 2020 en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


 

Jobcenter Faaborg-Midtfyn søger en ny kollega til Jobbutikken, Team Arbejdskraft & Rekruttering

Jobkategori: Øvrige job
Ansøgningsfrist: 17-03-2021 23:59
Arbejdssted: Arbejdsmarked
Stillingstype: Fuldtid
Er du nysgerrig, engageret, og tør du forsøge at gøre tingene på en ny måde? Kan du motivere ledige og vejlede ud fra arbejdsmarkedets behov?
Så er det hos os, du skal søge nyt job. Der er tale om én fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. maj 2021.

Om stillingen:
Jobbutikken er bemandet med fem medarbejdere, hvoraf én stilling aktuelt er vakant.

I Jobbutikken kan borgerne få kvalificeret sparring på deres ansøgningsmateriale, jobsøgningsstrategier og Jobnet CV i individuelle forløb og gennem holdundervisning.

Vores jobklub for ledige fleksjobbere er også forankret i Jobbutikken, ligesom der løbende udbydes målrettede forløb til forskellige målgrupper i jobcenteret.

Vi har derfor brug for en kollega, der har erfaring med at vejlede i at udarbejde et målrettet ansøgningsmateriale – hvorfor vi også forventer at kunne se det, når vi læser din ansøgning.

Samtidig har vi brug for en kollega, som enten har erfaring med at arbejde med ledige fleksjobbere eller unge – gerne på holdforløb.

Om dig:
  • Du har erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation
  • Du har en socialfaglig baggrund, erfaring med at vejlede ledige og er teamspiller
  • Du har undervisningserfaring og didaktisk indsigt – og gerne erfaring med virtuel undervisning
  • Du kan coache og vejlede – og har gjort det mange gange før
  • Du har erfaring med at give sparring på ansøgningsmateriale
  • Du kan vejlede om jobsøgning via sociale medier – gerne LinkedIn
  • Du har indsigt i uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder for ledige
  • Du har forståelse for virksomhedernes behov og formår at sikre vidensdeling
  • Du har indsigt i arbejdsmarkedet på Fyn
  • Du er god til at se sammenhænge og det perfekte match mellem job og borger
  • Du er rutineret bruger af Office-pakken og har flair for at sætte dig ind i IT, administrativ forståelse og er god til at formulere dig på skrift
Om os:
I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder vi aktivt for at sikre borgerne den korteste vej fra ledighed til selvforsørgelse gennem job eller uddannelse. For at nå dette mål har vi siden 2019 haft en jobbutik, hvor borgerne kan få hjælp til deres jobsøgning. Team Arbejdskraft & Rekruttering består, ud over Jobbutikken, af jobcenterets Virksomhedsservice, som aktivt bidrager til at Jobbutikken arbejder med udgangspunkt i virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Vores fokus er på, at der professionelt og løsningsorienteret, sikres det bedst mulige match mellem virksomhedernes efterspørgsel og den aktuelle arbejdskraftreserve. Teamet søger nu en ny kollega til Jobbutikken, som ønsker at være en del af denne indsats.

Vi tilbyder:
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel i hverdagen
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter samarbejde, udvikling og tværfaglighed
  • En nærværende og involverende ledelse
  • En arbejdsplads med fokus på høj faglig kvalitet og faglig udvikling i fællesskab
  • Fokus på effektmål og understøttelse af øvrige teams i huset
  • ”Kulturblomsten” og ”Den værdiskabende adfærd” er vores fælles afsæt i Arbejdsmarked, der handler om, hvordan vi møder hinanden og borgerne i en konstant foranderlig hverdag
Hvis du vil læse mere om Jobcenter Faaborg-Midtfyn og den organisation, du kan blive en del af, kan du klikke her.

Løn og ansættelse
Ansættelsen sker på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation og vil afspejle stillingens funktioner samt dine kompetencer.
 
Arbejdssted: Arbejdsmarked, Lindevej 5, 5750 Ringe
Arbejdstid: Fuld tid

Fast stilling med tiltrædelse den 1. maj 2021 eller hurtigst muligt.

Før ansættelse vil der blive indhentet referencer.

Vi anvender kommunens biler ved arbejdsrelateret kørsel.
 
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte teamleder John Schiellerup på telefon 72 53 73 42 eller medarbejder i Jobbutikken Charlotte Bastholm på telefon 72 53 73 27, hvis du vil vide mere om jobbet eller om os.

Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Medsend gerne dit uddannelsesbevis. Dette skal være os i hænde senest onsdag den 17. marts 2021 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 23. marts 2021 på Kursuscenter Faaborg-Midtfyn, Faaborgvej 19, 5854 Gislev.

Vi forventer, at du har kørekort, da Faaborg-Midtfyn Kommune er en geografisk stor kommune.

Faaborg-Midtfyn Kommune er pr. 1. august 2020 en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 


 

Børneområde Midt søger en pædagogmedhjælper 37 timer snarest muligt til Hættegården

Jobkategori: Pædagog og -medhjælper
Ansøgningsfrist: 17-03-2021 12:00
Arbejdssted: Opvækst og Læring
Stillingstype: Fuldtid
Børneområde Midt er et kommunalt dagtilbud, der består af tre institutioner beliggende i Ringe. Børnecentret Vesterparken,1000Fryd og Hættegården.

Hættegården er en integreret institution med 12 vuggestuepladser og 75 børnehavepladser. Hættegårdens kendetegn er natur og udeliv i skoven, på legepladsen og i værkstedet. Vi arbejder med glæde, nysgerrighed og opmærksomhed i alle elementer i naturen og årstiderne, og giver børnene mulighed for at udforske og undersøge tingene både på legepladsen og i skoven.
Du kan læse mere om vores børnesyn og værdier på vores hjemmeside.

Jobprofilen
I børneområde Midt har vi to vuggestuer, der samarbejder i et fagligt netværk. De har fokus på udvikling af pædagogikken, med afsæt i faglig viden og nyeste forskning.
I børneområde Midt arbejder vi ud fra tryghedscirklen, med bevidsthed om vores omsorg, tryghed og tillid som fundament for at børn kan udvikles og lærer gennem deres relationer.
Som pædagogmedhjælper skal du arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse inden for alle pædagogiske læreplanstemaer og pædagogiske grundlag. Det er ikke et krav at du har kendskab til det i forvejen.
Vi har et værdigrundlag i vores børnehuse, hvor respekt, anerkendelse, tillid og den stærke relation er forudsætning for vores samarbejde og vores fællesskab om at udvikle et dejligt miljø for børn, forældre og personaler.

Forventninger til dig:
  • Har gode samarbejdskompetencer og kan løse opgaver der uddelegeres.
  • Er aktiv og viser initiativer.
  • Er nysgerrig på børnenes ønsker, behov og ressourcer og bidrager til at børn oplever sig set og hørt og være inddraget.
  • Være nærværende og god til at etablere relationer. 
  • At du lyst til at lege med og til at understøtte at børn gennem leg lærer om livet.
  • Reflekterer over egen og andres praksis i en åben og udviklende retning.
  • Trives i forhold til forandringer og løbende udfordringer.
  • Har fokus på glæde og positive holdninger og møder børn, forældre og kollegaer med smil.
  • Medvirker til kreativ udvikling af vores lege og læringsmiljø.
  • Er stabil og fleksibel i forståelsen af at organisationen og kerneopgaven går forrest.

Vi har et tæt samarbejde i Børneområde Midt og du skal påregne at deltage i tilrettelagte pædagogiske møder, pædagogiske dage/lørdag samt evt. at deltage i netværksgrupper på tværs af husene. Vi har fokus på faglig viden og udvikling/uddannelse.
 
I børnegrupperne tilrettelægges læringsmiljø for en periode ad gangen med afsæt i den aktuelle børnegruppe, samt ny styrket lærerplan. Derudover arbejder vi systematisk med at beskrive børns trivsel og udvikling.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist den 17. marts 2021, kl. 12:00.  Der indkaldes til samtaler i uge 12.

Ansættelse
Stillingen besættes hurtigst muligt.  Lønindplacering jf. PMFs overenskomst på området.   

Yderligere information
Kontakt Teamleder Helle Spangsberg på 7253 4632 eller områdeleder Britta Kruse 7253 4722.
 

Er du vores nye administrations-blæksprutte?

Jobkategori: Kontor og administration
Ansøgningsfrist: 17-03-2021 12:00
Arbejdssted: Politik og Strategi
Stillingstype: Fuldtid
Er du vores nye administrations-blæksprutte?
 
I Faaborg-Midtfyn Kommune engagerer vi os – i vores kolleger, i vores opgaver og i borgere og virksomheder i kommunen. Vores ambition er, at det i Faaborg-Midtfyn skal være muligt at leve – og udleve
– sin egen version af det gode liv. Et liv, hvor vi både kan udfolde os i fællesskaberne og finde ro i naturen – et liv i balance. Det er grundelementerne i kommunens udviklingsstrategi ”Sammen skaber vi det bedste sted”, som vi hver dag arbejder for at gøre til virkelighed.
 
Vi søger en ny kollega til Team Politik og Administration i staben Politik og Strategi. Vi mangler en administrativ medarbejder, som kan indgå som samarbejdspartner i nogle af vores administrative processer på HR, Web og ledelsesunderstøttelse.  
 
Teamet har bl.a. ansvaret for betjeningen af borgmester og direktion, dagsordner til både politiske og administrative fora, konsulentbetjening af direktørerne og ledelsen i Politik og Strategi samt diverse sekretariatsopgaver. Som noget nyt skal teamet fremover også yde administrativ bistand på udvalgte områder til konsulenter på tværs i staben, bl.a. i forhold til web opgaver. Derudover skal vi også fremover understøtte organisationens anden stab ”Økonomi” med sekretariatsopgaver. De nye opgaver skal løses i et samspil med central arbejdsmiljøleder, web-koordinator og de øvrige i teamet.
 
Derfor har vi brug for en struktureret og serviceorienteret kollega med interesse og flair for administration og web, der kan indgå i teamets arbejdsopgaver. Det er vigtigt, at du er typen, der kan trives på en travl arbejdsplads og i en funktion, der skal holde styr på mange typer opgaver og detaljer. Du skal holde af arbejdsopgaver, der er vigtige og spændende men også i et vist omfang rutineprægede. Og du skal kunne håndtere, at ting ofte sker i sidste øjeblik, og at planer tit ændres.
 
Hvad bliver dine opgaver?
Stillingen er nyoprettet, og du skal dække en bred vifte af administrative opgaver - fx:
  • Sekretæropgaver for ledergruppen i staben ”Økonomi”
  • Opdatering af sider på vores intranet samt diverse webportaler
  • Webredaktør for teamet, hvor du skal skrive mindre tekster eller tilpasse tekster efter oplæg
  • Administrativt systemvedligehold i forhold til GDPR
  • Support til hele organisationen på drift og vedligehold af kommunens hjemmeside
  • Administrativ opfølgning frem mod deadline for dagsordner
  • Administrativ håndtering af valg til tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i kommunen
  • Programlægger og mentor for gæstelever i Politik og Strategi
  • Give en hånd med, hvor der er brug for det og fungere som backup for dine kollegaer i teamet.
     
    Hvem søger vi?
    Vi søger en blæksprutte, der med lige dele struktur-fascisme og godt humør skaber overblik og har mod på at kaste sig over nye udfordringer.
     
    Vi forestiller os, at du er forholdsvis nyuddannet. Hvis du har erfaring, er det en fordel, hvis det er erfaring fra en kommune eller en anden type politisk styret organisation. Vi forventer at du:
  • Er faglært indenfor kontorfaget
  • Er erfaren bruger af Office pakken
  • Har erfaring med og flair for at arbejde i forskellige IT-systemer
  • Har lyst og evner til at arbejde med web - layout, opdatering, redigering, support m.v.
  • Er stærk i dit tale- og skriftsprog
  • Er pligtopfyldende og struktureret i din natur og arbejdsform
  • Er selvkørende og nyder selv at have ansvaret for, at dine opgaver bliver løst bedst muligt og til rette tid, men at du samtidig kan tale og samarbejde med mange forskellige mennesker
  • Du får energi af at arbejde i en organisation, hvor det går stærkt, og hvor der løbende kommer nye opgaver ind.
     
    Hvad kan vi tilbyde dig?
    I teamet løser vi både små og store opgaver og udfordringer. Vi har næsten altid travlt, men vi går op i work-life-balance, og at det skal være rart at gå på arbejde. Hos os får du:
  • Et job, hvor din opgaveløsning kan være med til at gøre en forskel for dine kollegaer, så de lykkes bedst muligt
  • Et job med varierede opgaver
  • En mulighed for at være med til at udvikle stillingen og sætte dit eget præg på systematikken i, hvordan opgaverne løses bedst
  • Samarbejde med mange kollegaer på forskellige niveauer
  • Godt kollegaskab, hvor vi gerne hjælper hinanden med opgaver, sparring og vidensdeling
  • En arbejdsplads med en uformel tone.
     
    Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist
    Stillingen er på 37 timer/uge, og løn og ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst.
     
    Arbejdsstedet er på Rådhuset i Ringe, men der kan forekomme mødeaktivitet på forskellige lokationer i hele kommunen, og det forventes derfor, at du har kørekort.
     
    Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Jura og Administration Dorthe Schou Johansen på 7253 1073.
     
    Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest 1. maj 2021. Samtaler forventes afholdt mandag den 22. marts 2021 og eventuelle 2. samtaler forventes afholdt torsdag den 25. marts 2021.
     
    Send din motiverede ansøgning til os senest onsdag den 17. marts 2021, kl. 12.00.


Afløsere til hjemmeplejegruppe Aarslev søges, til både dag og aftenvagter.

Jobkategori: SOSU
Ansøgningsfrist: 15-03-2021 23:59
Arbejdssted: Center Sundhed og Omsorg
Stillingstype: Deltid under 21 timer

Afløsere til hjemmeplejegruppe Aarslev søges, til både dag og aftenvagter.

Vi ønsker at udvide vores afløserstab i hjemmeplejegruppe Aarslev, derfor søger vi afløsere, som kan være medvirkende til at skabe kontinuitet ved vores borgere, når den faste medarbejder holder fri.
Så går du med planer om en uddannelse indenfor sundhedsvæsnet eller i det pædagogiske regi- kan vi være behjælpelige med indsamling af erhvervserfaring.

Din profil:
- Du må gerne være ufaglært, du skal dog have lysten til at arbejde med mennesker
-At du ser digital dokumentation som et naturligt arbejdsredskab.
-Har et ønske om at indgå i et godt samarbejde med både dag og aftenvagter i gruppen, omkring vores kerneopgave.
-Har kørekort (B) til personbil.
-Har et ønske om at blive udfordret og udviklet personligt og fagligt.

Du skal vælge os fordi:
- Vi er gode til at være medvirkende til, at du får samlet erhvervserfaring sammen i forhold til videre uddannelse.
-Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang sammen med vores tværfaglige samarbejdspartner
-Vi arbejder ud fra blomstringsuniverset v/ Vibeke Drewsen Bach.
-Vi tilbyder en god intro inden du skal "stå på egne ben".
-Vi tilbyder en hverdag med faglig sparring, høj arbejdsmoral og et socialt fællesskab med plads til både sjov og alvor.
-Vi vægter ordentlighed blandt kolleger og alle har stor fokus på et godt arbejdsmiljø og der arbejdes løbende med dette.

Fakta om stillingen:
Stillingen er som udgangspunkt timelønnet medarbejder, men er der et behov for faste timer i en periode vil vi kunne tilbyde dette. Opstart vil være hurtigst eller efter fælles aftale. Vi håber du har lyst til at høre mere om vores fantastiske arbejdsplads, og ser frem til at modtage din motiverede ansøgning!

Ansøgningsfrist er 15.3.2021.

Der afholdes løbende samtaler
Er der Yderlige spørgsmål til stillingerne kan der rettes henvendelse til leder af hjemmeplejegruppe Aarslev:
Majbritt Borgensgaard
72535616. –mabor@fmk.dk
 

Faaborg-Midtfyn Kommune søger Virksomhedsserviceassistentelev til Team Kursuscenter FMK

Jobkategori: Elev
Ansøgningsfrist: 15-03-2021 23:59
Arbejdssted: Arbejdsmarked
Stillingstype: Fuldtid
Vi søger en elev med et stort servicegen til Facility Service, som er et beskæftigelsesprojekt for borgere langt væk fra arbejdsmarkedet. Du skal indgå i et team med 13 kollegaer på Kursuscenter Faaborg-Midtfyn i Gislev.

Om elevstillingen
Som elev ved Kursuscenter Faaborg-Midtfyn vil du gennem din uddannelse møde forskelligartede opgaver, der giver dig eftertragtede faglige og personlige kompetencer. Kursuscenter Faaborg-Midtfyn varetager tilrettelagte projekter for Jobcentret, hvor ét af projekterne er et velfungerende rengøringshold Facility Service, som du vil blive en del af. Du vil indgå i et samarbejde med fire kolleger og et variabelt antal borgere. Du skal være med til at sikre, at centret bliver gjort ordentligt rent, samt at mange af hverdagens udfordringer bliver løst.

Du vil gennem din uddannelse få arbejdsopgaver som:
  • Planlægning og udførelse af rengørings- og serviceopgaver
  • Kontorsupport samt mindre vedligeholdelsesopgaver
  • Kundebetjening, kundeservice og andre ad hoc-opgaver
  • Klargøring og opsætning i forbindelse med møder i Kursuscenteret 
Vi forventer, at du:
  • Har gennemført grundforløbet
  • Er fleksibel, omstillingsparat, ”igangsætter” og kan tage initiativ og medansvar undervejs i din uddannelse
  • Kan bevare overblikket, også når det ”går stærkt”
  • Er meget serviceminded, og du har ”sans for detaljen”
  • Er mødestabil, præsentabel og engageret
  • Er psykisk robust
  • Har gyldigt kørekort
Vi tilbyder:
  • Et arbejdsmiljø præget af en uformel tone
  • Dygtige kolleger
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde, udvikling og tværfaglighed
  • En nærværende og involverende ledelse
  • En arbejdsplads med fokus på høj faglig kvalitet og faglig udvikling i fællesskab
  • Kun få regler, men et personalepolitisk værdisæt, der beskriver forventninger til ledere og medarbejdere
  • Dejlige omgivelser og en god kantine
Kulturblomsten” og ”Den værdiskabende adfærd” er vores fælles afsæt i Arbejdsmarked, der handler om, hvordan vi møder hinanden og borgerne i en konstant foranderlig hverdag. Vi arbejder også med feedbackmetoden KDP for at udvikle os fagligt.
Du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

Hvem er vi?
Arbejdsmarked er et selvstændigt fagområde i Faaborg-Midtfyn Kommunes organisation med cirka 270 medarbejdere. Chefen for Arbejdsmarked er øverste ansvarlig for det samlede område, der består af Jobcenter, Ydelse, Borgerservice, Administration, Kursuscenter Faaborg-Midtfyn samt IT & Digitalisering.

Team Kursuscenter FMK hører under afdelingen Virksomhed & Indsats, der har ansvaret for et koordineret og professionelt samarbejde med virksomheder om rekruttering af arbejdskraft. Vi samarbejder med en række interne og eksterne interessenter – fx virksomheder, uddannelsesinstitutioner, andre afdelinger, og vi har fokus på systematik i dialogen og prioriteringer ud fra kundebehov. Vi er vidensleverandører om arbejdsmarkedet til de øvrige afdelinger og teams, så vi sikrer, at samtaler med borgere sker ud fra aktuel og nyeste viden om arbejdsmarkedet og tilgængelige tilbud.
Vi har fokus på det gode match mellem borgere og virksomheder, og arbejder med målstyring samt dokumentation af effekter.

Løn og ansættelse
Stillingsbetegnelse: Virksomhedsserviceassistentelev
Arbejdssted: Arbejdsmarked, Faaborgvej 19, 5854 Gislev
Arbejdstid: Fuldtid

Elevstilling med tiltrædelse den 1. maj 2021.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Mariann Lis Hansen på telefon 7253 7524 mellem kl. 12-14, hvis du vil vide mere om jobbet eller om os.

Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Dette skal være os i hænde senest den 15. marts 2021 kl. 23:59.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. marts 2021.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Faaborg-Midtfyn Kommune er pr. 1. august 2020 en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Børneområde Midt søger en pædagog 37 timer/uge snarest muligt til Hættegården

Jobkategori: Pædagog og -medhjælper
Ansøgningsfrist: 15-03-2021 12:00
Arbejdssted: Opvækst og Læring
Stillingstype: Fuldtid
Børneområde Midt er et kommunalt dagtilbud, der består af tre institutioner beliggende i Ringe. Børnecentret Vesterparken,1000Fryd og Hættegården.

Hættegården er en integreret institution med 12 vuggestuepladser og 75 børnehavepladser. Hættegårdens kendetegn er natur og udeliv i skoven, på legepladsen og i værkstedet.
Vi arbejder med glæde, nysgerrighed og opmærksomhed i alle elementer i naturen og årstiderne, og giver børnene mulighed for at udforske og undersøge tingene både på legepladsen og i skoven.
Du kan læse mere om vores børnesyn og værdier på vores hjemmeside.

Vi arbejder i et funktionsopdelt nyt hus og tilrettelægger læringsmiljøet med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe og den ny styrkede læreplan. Du skal varetage opgaver i forhold til det gode forældresamarbejde, indsatsplaner og samarbejde med tværfaglige konsulenter.
 
Vi har et tæt samarbejde i Børneområde Midt, og du skal påregne deltagelse i tilrettelagte pædagogiske møder, pædagogiske dage/lørdag samt evt. deltagelse i netværksgrupper på tværs af husene. Vi har fokus på faglig viden og udvikling/uddannelse.

I hverdagen deltager du i møder i det lokale hus, hvor opgaver drøftes kollegialt og med sparring fra teamleder samt PP-konsulenter fra ”Center for Opvækst og Læring”. Du medvirker til organisering, udarbejdelse samt dokumentation og evaluering af læringsrum for den børnegruppe, du er tilknyttet.

I børnegrupperne tilrettelægges læringsmiljø for en periode ad gangen med afsæt i den aktuelle børnegruppe, samt ny styrket læreplan. Derudover arbejder vi systematisk med at beskrive børns trivsel og udvikling.

Forventninger til dig som medarbejder:
  • Har et solidt fagligt overblik og kan udøve velbegrundet pædagogik. Kendskab til bl.a. mentalisering, spejling og affektiv afstemning.
  • Har mod på at organisere og tilrettelægge strukturerede og udviklende læringsmiljøer og hverdagsforløb.
  • Du trives i forandringer og løbende udviklingsprocesser.
  • Du har fokus på glæde og positive holdninger, der understøtter kulturen.
  • Du kan gribe børnenes initiativ og understøtte legen ud fra børnenes perspektiv
  • Du kan stå alene om en opgave, som du er tovholder på, og samtidig være en god holdspiller.
  • Du vægter forældresamarbejdet højt og imødekommer forældreperspektivet.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist den 15. marts 2021, kl. 12:00.  Der indkaldes til samtaler i uge 12.

Ansættelse
Stillingen besættes hurtigst muligt. Lønindplacering jf. BUPLs overenskomst på området.   

Yderligere information
Kontakt Teamleder Jytte Holm Christiansen på 7253 4632 eller områdeleder Britta Kruse 7253 4722.
 

Planlægger/projektleder til landsbyudvikling

Jobkategori: Akademiker, Kontor og administration, Øvrige job
Ansøgningsfrist: 14-03-2021 23:59
Arbejdssted: Center By, Land og Kultur
Stillingstype: Fuldtid
Overordnet om jobbet
Vi søger en medarbejder til en nyoprettet stilling i By, Land og Kultur, som bliver central for kommunens understøttelse af den positive udvikling, som er i gang i mange af vores lokalsamfund. Det er en udvikling drevet af lokale frivillige kræfter og en ambitiøs polisk dagsorden om at understøtte levedygtige lokalsamfund. Kommunen har netop afsluttet arbejdet med en omfattende landsbyanalyse, som understøtter arbejdet med landsbyplaner og konkrete ønsker om udvikling i mange af vores lokalsamfund.
 
I stillingen vil du bl.a. skulle arbejde med planlægning og gennemførelsen af større og mindre byfornyelsesprojekter og du vil få en central rolle i sikring af en koordineret og serviceminded håndtering af en række af de mange konkrete ønsker til udviklingstiltag i vores landsbyer. Der er mange spændende dagsordener i den igangværende udvikling, hvor ikke mindst omstilling til bæredygtighed spiller en stigende rolle.
 
En række af projekterne berører flere fagområder i vores organisation lige fra emner som trafik, miljø og natur/friluftsliv til planlægning, kultur og fritid. Vi har brug for at styrke det tværgående samarbejde om håndtering af en række af ønskerne og projekterne. Du vil derfor i jobbet både få en stor samarbejdsflade udadtil og et tæt samarbejde med mange forskellige kolleger. Du skal have lyst til samskabelse og borgerinvolvering og trives i proces- og netværkssammenhænge. Da der er tale om en nyoprettet stilling, er opgaverne ikke endelig defineret i detaljerne, så du skal derfor også forvente at være med til at forme og præge stillingens indhold.
Stillingen forankres i centerets PLAN-team, som i forvejen løser mange tværgående opgaver og arbejder meget med borgerinvolvering.  
 
Lidt om Kommunen
Faaborg-Midtfyn er en kommune i rivende udvikling, og består af en samling af mange stærke og forskelligartede lokalsamfund og landområder, som tilsammen skaber den stærke helhed. Hovedparten af vores borgere bor i landdistrikterne. Vi kan tilbyde bokvaliteter, der strækker sig fra et liv tæt på storbyen i vores lokalsamfund tæt på Odense med naturen i baghaven og god infrastruktur, via Ringe som den helstøbte og virksomme by til den smukke købstad Faaborg og de mange små lokalsamfund i det bakkede landskab og øerne i øhavet.

Vi har en ambitiøs udviklingsstrategi, og deraf følger mange spændende plan- og udviklingsprojekter. Vi har en målsætning om at være 3.000 flere borgere i 2030 – målet er at 1/3 af disse skal bosætte sig i mindre lokalsamfund og landsbyer. Som byplanlægger skal du arbejde med at omsætte strategien til virkelighed. I de kommende år skal vi derfor styrke vores arbejde for udvikling af vores mindre lokalsamfund og landsbyer, og derfor er der oprettet en ny planlæggerstilling med fokus på landsbyudvikling.
 
Hvad får du?
Et spændende og udfordrende job med mange gode kollegaer. Plan-teamet består af i alt 8 byplanlæggere med forskellige faglige baggrunde. Det ser vi som en force, og vi bruger vores forskelligheder aktivt i det daglige arbejde.
Vi en har en bred berøringsflade til mange interessenter og mange fagområder, og er helt tæt på den politiske betjening.


En kollega, Louise Nickelsen, fortæller om at arbejde som planlægger i Faaborg-Midtfyn Kommune:
”Kommunal planlægning spænder virkelig bredt både fagligt og i forhold til de typer af opgaver vi sidder med. Det giver både variation i hverdagen og mulighed for at fordybe sig. Vi arbejder tæt sammen i teamet, der er sammensat af søde, engagerede og dygtige kolleger med forskellige baggrunde og kompetencer. Her er plads til at byde ind med netop det, man er god til.”
 
Dine idéer, faglige indspark og forslag vil der blive lyttet til, og du vil få frihed under ansvar. I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder vi på tværs af afdelingerne og med alle berørte interessenter for at skabe bæredygtige planer. Du får muligheden for at udvikle dine kompetencer og din juridiske, planfaglige og tekniske viden.
 
Du får et job i en kommune, der sætter udviklingsdagsordenen højt, og har mange spændende projekter i støbeskeen.
                                   
Du kan se dig selv i en god del af denne beskrivelse
Du:
  • har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor geografi, landinspektørfaget, byplanfaglig ingeniør, samfundsvidenskab, arkitekt, landskabsarkitekt eller anden relevant lang videregående uddannelse.
  • er nyuddannet eller garvet – vigtigst er at du brænder for udvikling af mindre lokalsamfund.
  • interesserer dig for det lille steds potentiale og dets omgivelser i form af landskab og natur
  • skal trives med at arbejde i en politisk styret organisation.
  • kan inddrage og samarbejde med både borgere, politikere, virksomheder og andre fagområder, så deres ønsker, viden og idéer bidrager til den endelige plan / det færdige projekt.
  • skal have lyst til at arbejde for at styrke steders potentiale, med sigte på at drive hele kommunens udvikling fremad.
  • har gode formulerings- og formidlingsevner både mundtligt og skriftligt.
  • har analytisk, kreativ og strategisk sans med blik for mange fagligheders betydning.
  • beholder dit gode humør i en travl hverdag.
  • kan bevare overblikket og arbejde frem mod målet.
 
Det praktiske
Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer per uge),
Ansøgning skal sendes igennem vores rekrutteringssystem.
Husk at vedhæfte cv, eksamensbeviser og evt. anbefalinger.
 
Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte planlægger Anne Kristine Wesselhoff på tlf. 72 53 74 78 eller teamleder Julia Juhl Weisser på tlf. 72 53 20 39.
 
Ansøgningsfristen er den 14. marts 2021
Samtaler forventes afholdt 18. og 19. marts 2021.
 
Hvem er vi?
Du bliver en del af et ambitiøst arbejdsfællesskab, der sætter både faglighed og det sociale højt. Vores erfaringer spænder fra få til mange år, og vi værdsætter hinandens forskelligheder. Vi hygger os sammen – og mødes også uden for arbejdstiden til koncerter, biografture eller uformel hygge.
 
Stillingen er fysisk placeret i administrationsbygningen Mellemgade 15, 5600 Faaborg tæt på bymidten, havnen og bakkerne, så der er gode muligheder for at udnytte vores omgivelser til faglige walk’n’talks eller et frisk pust. Du bliver en del af By, Land og Kultur, der et udviklingsorienteret center med ca. 120 dygtige og ambitiøse kolleger inden for planlægning, byudvikling, kultur, fritid, miljø, natur, trafik og byggeri. Et center, der arbejder for at skabe en udvikling, der gør en betydelig og positiv forskel for borgernes livskvalitet og for virksomhedernes vækstmuligheder. Vi er også et center, der ved at gode kolleger, tværfaglighed og sociale fællesskaber er forudsætningen for, at vi lykkes.
I Faaborg-Midtfyn Kommune har vi en fælles vision om at arbejde helhedsorienteret og sammen gøre Faaborg-Midtfyn til det bedste sted.

Dagvagt i hjemmeplejegruppe Aarslev søges

Jobkategori: SOSU
Ansøgningsfrist: 12-03-2021 23:59
Arbejdssted: Center Sundhed og Omsorg
Stillingstype: Deltid over 21 timer

 
Dagvagt i hjemmeplejegruppe Aarslev søges
Det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde

En af kommunens fire værdier, som vi forsøger at efterleve i Hjemmeplejegruppe Aarslev
Vi er som personalegruppe meget bredt repræsenteret i såvel alder som erfaring.
Vi gør meget ud af at bruge hinandens ressourcer og ser det som en fordel, at alle kan bidrage med noget forskelligt.

Din profil:
-Uddannet social- og sundhedsassistent.
-At du ser digital dokumentation som et naturligt arbejdsredskab.
-Har et ønske om at indgå i et godt samarbejde med både dag og aftenvagter i gruppen, omkring vores kerneopgave.
-Har kørekort (B) til personbil.
-Har et ønske om at blive udfordret og udviklet personligt og fagligt.
-Har mod på at arbejde med komplicerede forløb både i forhold til service og sundhedsloven

Du skal vælge os fordi:
- Vi har mange spændende indsatser visiteret fra sundhedsloven.
- Vi arbejder med sårtriachering i tæt samarbejde med den kommunale sygepleje.
-Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang sammen med vores tværfaglige samarbejdspartner
-Vi arbejder ud fra blomstringsuniverset v/ Vibeke Drewsen Bach.
-Vi tilbyder en god intro inden du skal "stå på egne ben".
-Vi tilbyder en hverdag med faglig sparring, høj arbejdsmoral og et socialt fællesskab med plads til både sjov og alvor.
-Vi vægter ordentlighed blandt kolleger og alle har stor fokus på et godt arbejdsmiljø og der arbejdes løbende med dette.

Fakta om stillingen:
Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer med vagt hver 3. weekend, men vi er villig til at gå i dialog med jer ansøgere om, hvordan stilling kan sammensættes så den passer bedst ind i familielivet og hjemmeplejens drift.

Vi håber du har lyst til at høre mere om vores fantastiske arbejdsplads, og ser frem til at modtage din motiverede ansøgning!

Ansøgningsfrist er den 12.3.21 og samtaler forventes afholdes i uge 11 og 12.
Du bedes medbringe straffeattest, uddannelse papir samt navne på 2 referencer til samtalen
Stilling skal besættes den 1.4.2021 eller hurtigst muligt derefter
Yderligt spørgsmål til stillingerne kan rettes til leder af hjemmeplejegruppe Gislev og Aarslev
Majbritt Borgensgaard mabor@fmk.dk- 72535616
 

Tilkaldevikarer søges til Bo og Aktiv, afd. Lunden aflastning

Jobkategori: Handicapområdet, Pædagog og -medhjælper, Øvrige job
Ansøgningsfrist: 11-03-2021 12:00
Arbejdssted: Bo og Aktiv
Stillingstype: Deltid under 21 timer
Bo & Aktiv er en organisation jf. §104, 105 og 107 i Lov om Social Service og omfatter 7 botilbud, 3 dagtilbud og et aflastningstilbud §52, 84 og 107 i Faaborg - Midtfyn Kommune.
Bo- & dagtilbuddene benyttes af 58 borgerne i alderen 18 – 70 år. I Aflastningen er der tilknyttet ca. 100 borgere i alderen 3 – 65 år.

Organisationen udgør 145 fastansatte – pædagoger og sundhedsfagligt personale samt teknisk administrativt personale. Ledergruppen består af en leder og 4 mellemledere.
Til aflastningen søges tilkaldevikarer.
Arbejdstiden er skiftende med hhv. dagvagter, aftenvagter, weekendvagter samt nattevagter.

Lunden aflastning består af 3 afdelinger, 2 beliggende i Årslev og et weekendtilbud i Hillerslev.
Borgerne i aflastningen er alle hjemmeboende med varigt nedsat funktionsniveau, som har brug for hjælp til at indgå i sociale relationer og/eller hjælp til personlig pleje og omsorg, ligesom mange er afhængige af hjælpemidler.
Relationen og nærvær i samværet er vigtige omdrejningspunkter i det daglige arbejde.
Borgerne har brug for tydelige voksne, som er lette at aflæse.
Grundnormereingen er 1 personale til 3 gæster.

Som ansat i aflastningen vil man opleve en dynamisk hverdag, hvor borgergruppen skifter hver dag, hvilket betyder, at man skal være omstillingsparat og fleksibel.
Indsatsen dokumenteres dagligt i Nexus.
Alle medarbejdere har indenfor det sidste år modtaget undervisning i ”Tidlig opsporing af   begyndende fysisk- og eller forværring af psykisk sygdom hos borgerne” med henblik på at sikre en målrettet og systematisk sundhedsfaglig indsats. 
 
Vi arbejder ud fra et borgerperspektiv, der lægger vægt på;
  • Sundhed
  • Trivsel
  • Uddannelse og beskæftigelse
  • Selvstændighed
  • Relationer (familie, pårørende, venskaber)
Vi søger vikarer som personligt og fagligt kan bidrage til ovenstående.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Nærmere oplysninger kan ved henvendelse til Marianne From på tlf. 72 53 48 41 (hverdage mellem kl. 8.00-16.00)

Ansøgningen skal søges via link. senest d. 11 .marts 2021 kl. 12.00
 

Aftenvagt i hjemmeplejegruppe Aarslev søges

Jobkategori: SOSU
Ansøgningsfrist: 10-03-2021 23:59
Arbejdssted: Center Sundhed og Omsorg
Stillingstype: Deltid over 21 timer

 
Aftenvagt i hjemmeplejegruppe Aarslev søges

Det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde
En af kommunens fire værdier, som vi forsøger at efterleve i Hjemmeplejegruppe Aarslev
Vi er som personalegruppe meget bredt repræsenteret i såvel alder som erfaring.
Vi gør meget ud af at bruge hinandens ressourcer og ser det som en fordel, at alle kan bidrage med noget forskelligt.

Din profil:
-Uddannet social- og sundhedshjælper.
-At du ser digital dokumentation som et naturligt arbejdsredskab.
-Har et ønske om at indgå i et godt samarbejde med både dag og aftenvagter i gruppen, omkring vores kerneopgave.
-Har kørekort (B) til personbil.
-Har et ønske om at blive udfordret og udviklet personligt og fagligt.
-Har mod på at arbejde med komplicerede forløb både i forhold til service og sundhedsloven

Du skal vælge os fordi:
-Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang sammen med vores tværfaglige samarbejdspartner
-Vi arbejder ud fra blomstringsuniverset v/ Vibeke Drewsen Bach.
-Vi tilbyder en god intro inden du skal "stå på egne ben".
-Vi tilbyder en hverdag med faglig sparring, høj arbejdsmoral og et socialt fællesskab med plads til både sjov og alvor.
-Vi vægter ordentlighed blandt kolleger og alle har stor fokus på et godt arbejdsmiljø og der arbejdes løbende med dette.

Fakta om stillingen:
Stillingen er som udgangspunkt på 28 timer og der køres 5-2, men vi er villig til at gå i dialog med jer ansøgere om, hvordan stilling kan sammensættes så den passer bedst ind i familielivet og hjemmeplejens drift.

Vi håber du har lyst til at høre mere om vores fantastiske arbejdsplads, og ser frem til at modtage din motiverede ansøgning!

Ansøgningsfrist er den 10.3.21 og samtaler forventes afholdes i uge 11
Du bedes medbringe straffeattest, uddannelse papir samt navne på 2 referencer til samtalen
Stilling skal besættes den 1.4.2021 eller hurtigst muligt derefter
Yderligt spørgsmål til stillingerne kan rettes til leder af hjemmeplejegruppe Gislev og Aarslev
Majbritt Borgensgaard
72535616. –mabor@fmk.dk
 

BO & AKTIV´ s afd. Egebo i Kværndrup søger vikarer, som er interesserede i skiftende vagter og /eller nattevagter i forbindelse med det faste personales ferie og fravær

Jobkategori: Pædagog og -medhjælper, SOSU
Ansøgningsfrist: 09-03-2021 12:00
Arbejdssted: Bo og Aktiv
Stillingstype: Deltid under 21 timer
Seniorcenter Egebo i Kværndrup er Faaborg-Midtfyn Kommunes specialiserede bo- og dagtilbud for 18 seniorer med varigt fysisk og psykisk funktionsnedsættelser. Borgerne bor i egne lejligheder og er tilknyttet internt dagtilbud på Seniorcenter Egebo.

Den pædagogiske praksis bygger på en rehabiliterende/habiliterende tankegang med fokus på den anerkendende og ressourcefokuseret tilgang KRAP.
Indsatsen tilrettelægges og struktureres ud fra borgerens individuelle behov og forudsætninger.

Vi lægger vægt på at du:
  • Er fysisk og psykisk robust
  • Har viden om eller lyst til at samarbejde med borgere med varige funktionsnedsættelser og demens
  • At du medvirker aktivt til, at den enkelte tilbydes individuel pleje og omsorg
  • At du kan strukturere dit arbejde, prioritere og arbejde målrettet i forhold til fælles beslutninger
  • At du er fleksibel, omstillingsparat og har fokus på mulighederne
  • Er skriftligt velfunderet og har gode IT kompetencer

Vi tilbyder:
  • Introduktion ved erfarne medarbejdere
  • Faglige og kvalificerede kollegaer
  • En arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø
  • En dynamisk arbejdsplads hvor faglighed og kompetenceudvikling vægtes højt
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Helle Johannsen på tlf. 72 53 68 76 (hverdage mellem kl. 8.00-16.00)

Ansøgningsfrit tirsdag d. 9. marts 2021 kl. 12.00.
 

Tilsynskonsulenter

Jobkategori: Pædagog og -medhjælper, Socialrådgiver
Ansøgningsfrist: 08-03-2021 08:00
Arbejdssted: Socialtilsyn Syd
Stillingstype: Fuldtid
Har du lyst til at føre tilsyn med plejefamilier i Syddanmark?
  • Kan du arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet?
  • Kan du være myndig og tydelig på skrift og i tale?
  • Vil du være med til at sikre kvaliteten på plejefamilieområdet?
  • Har du erfaring i myndigheds- og forvaltningsarbejde og gerne socialfaglig eller pædagogisk baggrund?
Så kan du være en af Socialtilsyn Syds nye tilsynskonsulenter!
 
Vi søger et antal tilsynskonsulenter
Vi søger et antal konsulenter til at føre tilsyn på plejefamilieområdet. I Socialtilsyn Syd er vi 31 tilsynskonsulenter, hvis kerneopgave er at føre tilsyn med ca. 1500 plejefamilier samt at behandle ansøgninger om godkendelse som plejefamilie.
Socialtilsyn Syd er en forvaltningsmyndighed med en tydelig rammesætning for udførelse af tilsynsopgaven, hvor vi skal være systematiske, ensartede og fagligt kompetente. I Socialtilsyn Syd støttes sagsbehandlingen af forskellige faggrupper i sekretariatet, hvor særligt jurateamet i samarbejde med faglig koordinator sætter retning og rammer for tilsyns- og nygodkendelsesopgaven samt udvikling på området.
 
Vi søger konsulenter, der:
  • kan påtage sig ansvaret som myndighed
  • kan agere diplomatisk i mødet med plejefamilier
  • kan arbejde struktureret og med lyst til at få opgaverne udført hurtigt og præcist
  • er fleksible i opgaveløsning ift. arbejdstid
  • har fokus på opgaven og er resultatorienterede
  • kan anvende undersøgt faktuel information i løsning af tilsynsopgaven
  • har gode kompetencer ift. skriftlig og mundtlig formidling
  • trives i en organisation med tydelig rammestyring
  • naturligt deler viden og aktivt opsøger kolleger for feedback og sparring
  • bidrager til god trivsel i organisationen
 
Risikobaseret tilgang
Hver konsulent tildeles en sagsportefølje og der forventes fleksibilitet i forbindelse med opgavevaretagelsen. I Socialtilsyn Syd har vi fokus på at føre tilsyn ud fra en risikobaseret tilgang, hvilket indebærer, at der med udgangspunkt i en risikovurdering føres tilsyn med plejefamilierne i varieret omfang og på forskellige tidspunkter. Vi aflægger således også tilsynsbesøg aften og weekend.
 
Moderne, fleksible rammer og fokus på hovedopgaven
Vi råder over moderne kontorfaciliteter i både Ringe og Toftlund. Ansættelsesstedet er Faaborg-Midtfyn Kommune, og tjenestestedet er enten i Ringe eller Toftlund. I hverdagen er det muligt at tilrettelægge sine opgaver og sit arbejde med udgangspunkt i begge tjenestesteder. Begge kontorer bruges efter behov, og er indrettet med fleksible arbejdspladser, der fungerer som afsæt for sparring, intensivt skrivebordsarbejde og godt kollegaskab.
 
Om Socialtilsyn Syd
I Socialtilsyn Syd er vi ca. 90 medarbejdere, som alle arbejder hen imod en fremtid, hvor vi sammen bliver klogere. Socialtilsyn Syd består af et sekretariat og to fagopdelte driftsafdelinger inden for hhv. plejefamilieområdet og tilbudsområdet. Uafhængigt af, hvilken stilling og funktion, den enkelte udfylder, så vægtes fagligheden altid højest i Socialtilsyn Syd. Vi er således en organisation med fokus på kompetenceudvikling, både i forhold til interne læringsprocesser og ekstern kursusaktivitet.
 
Socialtilsyn Syd er ét af fem selvstændige socialtilsyn, som 1. januar 2014 fik myndighedskompetencen til at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud inden for Region Syddanmark og Frederiksberg Kommunes geografiske område. Hovedopgaven er således veldefineret i lov om socialtilsyn, og udover at føre kontrol med og understøtte udviklingen i de sociale tilbud skal socialtilsynene også påse, at der ikke sker misbrug af offentlige midler.
 
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker pr. 1. maj 2021 eller snarest derefter. Det er en forudsætning, at du har gyldigt kørekort.
 
Ansøgningsfristen er 8. marts 2021, kl. 08.00.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Grundlønsindplacering for alle konsulenter foregår på, hvad der svarer til løntrin 42 på henholdsvis SL eller DS´ overenskomst, med mulighed for forhandling af tillæg i henhold til erfaring og kompetencer. Socialtilsyn Syd indhenter børne- og straffeattest forud for en eventuel ansættelse
 
Samtaler forventes afholdt den 11. og 12. marts 2021 og 2. samtale forventes afholdt mandag den 22. marts 2021.
 
Det er vigtigt for os at få en dygtig kandidat, som kan trives med de rammer, der er for opgaven, så kandidater, der går videre til 2. samtale, skal mellem 1. og 2. samtale gennemføre tests af henholdsvis g-faktor (GIA) og personlighed (DISC).
De to tests gennemføres hjemmefra og har en varighed af 1 time. Der gives en telefonisk tilbagemelding på testresultaterne.
 
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte en af følgende:
 
Afdelingsleder Niels Haugaard                              tlf.: 7253 1905
Koordinator Karina Andersen                                tlf.: 7253 1986
Koordinator Lars Dahlmann                                   tlf.: 7253 1925
                     
Du kan læse mere om Socialtilsyn Syd på www.socialtilsynsyd.dk.
Søg stillingerne på www.faaborgmidtfyn.dk
 
 
 

Har du en skarp pen, gode samarbejdsevner og er stærk på SoMe?

Jobkategori: Akademiker
Ansøgningsfrist: 08-03-2021 08:00
Arbejdssted: Politik og Strategi
Stillingstype: Fuldtid
Har du en skarp pen, gode samarbejdsevner og er stærk på SoMe?
 
Så er du måske vores nye kommunikationskollega i Bosætning, Erhverv og Kommunikation! Vi vil gerne være endnu bedre til at bruge sociale medier for at få vores budskab ud over rampen - og det skal du hjælpe os med. Gennem en stærk og værdiskabende formidling af vores mange gode historier og aktiviteter skal du være med til at styrke fortællingen om Faaborg-Midtfyn som et godt sted at bo.
 
I Faaborg-Midtfyn Kommune tør vi lægge barren højt og gå nye veje – og det er der brug for, når vi skal realisere vores ambitiøse udviklingsstrategi. En af vores kolleger har fået nyt job, så vi mangler en, der kan opsnuse, vinkle og fortælle gode historier til forskellige modtagere, skabe gode relationer med kolleger med forskellige fagligheder og inspirere til vores arbejde med kreativ og effektiv kommunikation? Hvis det er dig, vil vi rigtig gerne høre fra dig!  
 
Velkommen til vores nye kollega!
Du bliver en del af Bosætning, Erhverv og Kommunikation, og dine nye kolleger glæder sig til at byde dig velkommen. Vi er ambitiøse, engagerede og lægger stor vægt på at hjælpe hinanden og samarbejde om opgaverne. Vores tætte samarbejde giver både flotte resultater og en sjov, humørfyldt og uhøjtidelig tone mellem os. Vi er fem, der arbejder med kommunikation, som omfatter web, sociale medier, pressehåndtering, intern kommunikation, events og krisekommunikation, og vi yder kommunikativ understøttelse af såvel fagområder, strategiske projekter og ikke mindst det udviklingsprogram, som skal sikre, at vi når målene i vores udviklingsstrategi. Vi har det rigtig godt sammen og glæder os til at møde dig.
 
Vi har hver vores opgaveportefølje, men løfter også en del opgaver i fællesskab som fx opslag på Facebook, historier på vores intranet, pressemeddelelser og diverse ad hoc-opgaver.
 
Dine hovedopgaver vil være:
  • ansvarlig for vores indsatser på sociale medier - herunder at revidere vores strategi på området og sikre, at den bliver ført ud i livet
  • kommunikationspartner for By, Land og Kultur og et nyetableret socialområde – herunder kommunikativ understøttelse af centrale projekter på fagområderne og hjælp til at give de mange gode historier fra områderne luft under vingerne
  • vigtig bidragsyder til nyhedsproduktionen på kommunens forskellige platforme.
     
Du bliver vores ekspert på sociale medier
Vi forventer, at du med indsigt i de sociale mediers styrke evner at omsætte den store værdi, der hver dag skabes for borgerne rundt omkring i organisationen til en levende og engagerende formidling, der er med til at styrke stoltheden over at bo i vores kommune. Du skal bidrage med friske impulser, men også en solid viden om Facebook og andre relevante sociale medier og gode bud på, hvordan vi bruge dem bedst. En af de første opgaver, du skal være ansvarlig for, er således en ny strategi for vores brug af sociale medier.
 
Du bliver en vigtig samarbejdspartner
Alle kommunens fagområder har en fast kommunikationspartner i kommunikationsteamet. Vi samarbejder tæt med fagområdets ledelse og konsulenter om alt fra rådgivning og udvikling til interne og eksterne kommunikationsopgaver. Du bliver kommunikationspartner for de to fagområder: By, Land og Kultur samt et nyetableret socialområde.
 
Vores tanker om dig
Du har en kommunikationsfaglig baggrund, dit sprog er fængende, og du ved, hvordan du kan nå din målgruppe. Du må gerne være nyuddannet, og du skal have mod på at kaste dig ud i en bred variation af opgaver. Hvis du har erfaringer fra at arbejde med sociale medier, vil det være en fordel. Erfaringer fra at arbejde i en politisk ledet organisation eller med projekter vil vi også være glade for. På det faglige plan vil det desuden være en fordel, hvis du fx er en habil fotograf eller i stand til at drage ud med din mobiltelefon og fange gode medarbejder- og borgeroplevelser, der kan formidles som små film.
 
Vi forventer, at du er god til at skabe relationer. Du er nysgerrig og evner at sætte dig ind i andres faglighed.  Du motiveres af, at din kommunikation gør en forskel og er i stand til at finde kreative løsninger for at skabe resultater. Du arbejder godt på egen hånd, men er også i stand til at påtage dig et fælles ansvar, og kan i det hele taget få dine opgaver ud over rampen.
 
Vil du vide mere om stillingen eller om os?
Hvis du vil vide mere om stillingen, har spørgsmål eller andet, er du velkommen til at kontakte leder af Bosætning, Erhverv og Kommunikation, Aino Faldborg, på tlf. 7253 1063 eller chefkonsulent i Bosætning, Erhverv og Kommunikation Annette Wognsen Frederiksen på tlf. 7253 1173.
 
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, og vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 8. marts kl. 8.00. Vi forventer at holde samtaler den 15. og 16. marts og eventuel 2. samtale den 22. marts.
 
Ansøgning sendes via dette link:
 
Politik og Strategi holder til på rådhuset i Ringe. Der er tale om en fast stilling på 37 timer/uge, som aflønnes efter gældende overenskomst, og lønnen forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.
 
Flyt ind hos os
Vi er godt 51.800 indbyggere i kommunen og byder hvert år nye tilflyttere velkomne i fællesskabet. Overalt i kommunen gror et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund med fællesspisninger, årlige kulturbegivenheder og levende iværksættermiljøer frem. Faaborg-Midtfyn Kommune er den geografisk største kommune på Fyn – og den smukkeste, hvis du spørger os.  Kommunen strækker sig fra Det Sydfynske Øhav over højskolelandet på Midtfyn til Odense-forstæderne i nord.
 
Overvejer du at flytte til Faaborg-Midtfyn Kommune og blive en del af vores mange fællesskaber, vil vi meget gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og overvejelser. Tag en snak med vores bosætningskonsulent, Johanne Holten, på tlf. 7253 1065.
 

Chefkonsulent til ambitiøse byudviklingsprojekter

Jobkategori: Akademiker, Kontor og administration, Øvrige job
Ansøgningsfrist: 08-03-2021 08:00
Arbejdssted: Center By, Land og Kultur
Stillingstype: Fuldtid
Brænder du for byudvikling, har lyst til at styre og udvikle en kompleks og ambitiøs portefølje af projekter i en politisk styret organisation? Har du lyst til at være med til at realisere en lang række byudviklingsprojekter, hvor bæredygtighed er en væsentlig faktor i projekterne? Så er du måske vores nye kollega og chefkonsulent i By- og Egnsstrategisk sekretariat.

By- og egnsstrategisk sekretariat sætter sammen med dygtige kolleger fuld gang i byudviklingen og bosætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor målet er 3000 flere indbyggere i 2030. Sekretariatet har et særligt fokus på at realisere målet gennem flere større nyskabende og ambitiøse byudviklingsprojekter med fokus på bæredygtighed, og hvor der samlet set er tale om en stor kompleksitet, der kræver overblik og programledelse, for at vi når i mål. Derfor søger vi en chefkonsulent, der enten har erfaringer med eller evner at lede flere komplekse projekter med mange forskellige interessenter.
 
En chefkonsulent som også er stærk til at skabe overblik, og som samtidig stortrives helt nede i detaljerne i det enkelte projekt. Erfaring med byudvikling foretrækkes, men er ikke en forudsætning.
 
Faaborg-Midtfyn er en kommune i rivende udvikling og by- og egnsstrategiske sekretariat, skal særligt udvikle og realisere 4 af kommunens signaturprojekter og bosætningsmål i kommunens vækstbyer. En portefølje der både rummer markant nyskabende bæredygtige byudviklingsprojekter, samt nye store projekter inden for det kulturelle område.
 
Byudviklingsprojekterne rummer en række større ambitiøse delleverancer. Vi har et stort byudviklingsprojekt i Årslev som vi netop har modtaget årets byplanpris for. Ambitionerne er at udvikle fremtidens bæredygtige forstad til Odense. Et projekt der bygger på 2 afsluttede ambitiøse arkitektkonkurrencer henholdsvis en ny bymidte og en helt ny bydel ”Sommerfuglen”. Et projekt som vi er i fuld gang med at få realiseret sammen med byen, foreningerne, og investorer. Projektet bliver samtidig et af de første byområdeprojekter på forstadsniveau i Danmark, der får en bæredygtigheds præcertificering på DGNB guld niveau og det regner vi med sker her til foråret.

Samtidig er vi i gang med et mindst lige så ambitiøst projekt i Faaborg, hvor vi med afsæt i en afsluttet arkitektkonkurrence for købstaden Faaborg by og havn, skal realisere en transformation af funktionstømte områder i byen, der skal skabe arbejdspladser, bosætning og oplevelsesøkonomisk vækst.

En vigtig Masterplan for Nr. Lyndelse er politisk vedtaget, og sekretariatet er netop gået i gang med at realisere planen. Samtidig skal der udvikles og realiseres flere større kulturelt betydende projekter, som sekretariatet skal understøtte fremdriften af.
 
Vi har samlet mange spændende og ambitiøse opgaver og projekter, men det kniber med, at nå at få skabt fremdrift i dem alle, og derfor har vi brug for en chefkonsulent, der kan være med til at starte projekterne og gennemføre dem. Store byudviklingsprojekter rummer en kompleksitet, der medfører et behov for løbende at have styr på om delprojekter har den nødvendige fremdrift, og derfor er der løbende behov for overblik over fremdriften, hvorfor stillingen både rummer projekt- og programledelse.
 
Hvad får du?
Et spændende og udfordrende job med dygtige kollegaer og med relationer til mange forskellige mennesker. Et job i et sekretariat, der organisatorisk er forankret i fagområdet By, Land og Kultur, der lægger vægt på at gøre en positiv forskel for borgernes livskvalitet og virksomheders vækstmuligheder. Men vi er også en arbejdsplads, der har blik for betydningen af at have gode kolleger, og vi ved, at sociale fællesskaber er forudsætningen for, at vi lykkes. 
 
Du bliver en del af et sekretariat, der får en central funktion i forhold til at realisere udviklingsstrategiens delspor ”Attraktive byer og lokalsamfund”. Et sekretariat der derfor både sidder tæt på direktion og andre udviklingsstrategiske konsulenter. Dine primære opgaver vil i særlig grad blive den daglige projekt- og programledelse af en kompleks portefølje af projekter, som du skal skabe fremdrift i, og samtidig selv er med til at realisere.

Sekretariatet kan og skal ikke løse projekterne alene, og derfor skal en væsentlig del af projekterne løses sammen med andre medarbejdere indenfor By, Land og Kultur og Politik og Strategi, samt medarbejdere og ledere fra andre fagområder og stabe, samt med mange forskellige interessenter uden for kommunen. Sekretariatet har derfor en bred berøringsflade med kolleger og ledere på tværs af organisationen, men også med borgere, foreninger m.v. i de byer, som ligger inden for sekretariatets portefølje. Som program- og projektleder i by og egnssekretariatet vil du derfor få en meget udadvendt funktion og vil blive et centralt omdrejningspunkt i dine projekter.
 
Det by- og egnsstrategiske sekretariat består i dag af en sekretariatsleder, 5 program - projektledere, en tilknyttet konsulent på deltid, samt en sekretær på deltid.
 
Vi lægger særlig vægt på, at du …
  • Brænder for og har erfaring med eller har evnerne til at håndtere styring og organisering af en kompleks portefølje af projekter i en politisk styret organisation
  • Har en dokumenteret efteruddannelse i projekt- og eller programledelse eller er motiveret for at tage en sådan
  • Har erfaring med, eller viden og interesse for byudvikling, bystrategisk ledelse, og håndtering af udbud
  • Arbejder struktureret, og er altid på forkant, og med godt humør og indlevelse kan motivere andre til også at være det
  • Er god til at implementere IT værktøjer til porteføljestyring og projekter m.v. og til opdatering af hjemmesider/sociale medier
  • Er i stand til at kommunikere klart og præcist både på skrift og i tale
  • Du har en videregående uddannelse som arkitekt, byplanlægger, ingeniør, eller anden relevant uddannelse. 
Derudover leder vi efter en kollega, der
  • Både kan arbejde proces- og resultatorienteret
  • Har og bevarer overblikket både i projekterne og på tværs af dem og som også kan lide at gå i detaljer
  • Er udadvendt og imødekommende, og er rigtig god til at skabe relationer, samarbejde og netværk
  • Har en stærk integritet med evnen til at lytte og ændre retning
  • Bevarer dit gode humør i en travl hverdag
  • Kan lide at arbejde effektivt og målrettet
Det praktiske
Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer per uge).
Husk at vedhæfte CV, eksamensbeviser og evt. anbefalinger.
 
Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder af by- og egnsstrategisk sekretariat Mai-Britt Helle Jensen, tlf. 72 53 20 64, mabje@fmk.dk eller Projektleder Trine Hedegaard Jensen 72 53 20 81.
 
Ansøgningsfristen er onsdag den 8. marts 2021 kl. 8.00.
1. Ansættelsessamtale afvikles den 12. marts 2021
2. Ansættelsessamtale afvikles den 17. marts 2021
 
Ansættelse pr 1. maj 2021.
 
Din nye arbejdsplads
Stillingen er fysisk placeret på 2 adresser, dog primært på Tinghøj Alle 2, i Ringe – tæt på bymidten og stationen. Den anden adresse er Mellemgade 15 i Faaborg, hvor hele By, Land og Kultur er placeret. I praksis betyder det, at de første 3 dage i en uge vil være i Ringe og de sidste 2 dage i Faaborg.