Single

Pædagog til Brobyskolerne - Tidsbegrænset

Jobkategori: Pædagog og -medhjælper
Ansøgningsfrist: 17-05-2021 12:00
Arbejdssted: Brobyskolerne
Stillingstype: Fuldtid



Ledig 37 timers tidsbegrænset pædagogstilling pr.1. juli til årsskiftet, grundet minimumsnormering, på Brobyskolerne afd.Børnehaven Broholm.

Er du en ambitiøs medarbejder med hjerne og hjerte på rette sted?

Så læs endelig videre….

Brobyskolerne er en ambitiøs børnehave og folkeskole. Vi ønsker og tror på, at når vi har høje forventninger til os selv internt og til alle vores skønne børn, så gør det en markant forskel for alle. Vi vil et højt fagligt niveau, vel vidende at faglige ambitioner går hånd i hånd med et trygt læringsmiljø og et tæt samarbejde med alle forældre. #brobyskolerneerlæring

Er du struktureret og arbejder systematisk med børnenes leg, læring, udvikling og dannelse?
Er du optaget af at understøtte og udvikle børns lyst til leg med fokus på læring?
Er du en igangsætter med et smittende aktivitetsniveau, som elsker at have aktive børn med?
Er du til udeliv?
Er du optaget af at skabe gode alsidige og stimulerende læringsmiljøer gennem hele dagen?

Så læs videre:
Vi er en børnehave med ca. 60 børn fordelt på 3 grupper (3-6 årige), hvor vi vægter en høj faglighed og hvor den styrkede pædagogiske læreplan danner rammen for det pædagogiske arbejde.
Det gode barneliv, hvor den anerkendende tilgang og omgangstone, er bærende i vores pædagogik.
Der er afsat tid til dokumentation og evaluering, da vi vægter et højt fagligt miljø.

Vi ønsker en kollega, som er igangsætter og katalysator til det gode læringsmiljø.
Stillingen kræver, at du vil indgå i arbejdet med inkluderende børnefælleskaber, er meget selvstændig og tør tage ansvar.

Brobyskolerne består af i alt 3 afdelinger i hhv. Brobyværk, Allested-Vejle og Børnehaven Broholm.

Ansøgningsfrist: D.17. maj kl.12.00. Samtaler afholdes 26. maj om eftermiddagen.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Kontakt afd. leder Helle Greve, på Tlf. 72534403 eller skoleleder, Søren Hillers, på Tlf. 72533872, for yderligere oplysninger.
                                                                                                    
Se endvidere mere på www.broholm.fmk.dk eller www.brobyskolerne.dk