Single

Kontorelev til Faaborg-Midtfyn Kommune, Arbejdsmarked

Jobkategori: Elev
Ansøgningsfrist: 04-06-2021 23:59
Arbejdssted: Arbejdsmarked
Stillingstype: Fuldtid
Den 1. september 2021 har vi en ledig elevplads inden for specialet offentlig administration i Arbejdsmarked.
 
Arbejdsmarked består af:
  • Borgerservice
  • Ydelse
  • Administration
  • IT & Digitalisering
  • Kursuscenter Faaborg-Midtfyn
  • Jobcenter
Du vil som kontorelev gennem din uddannelse få et indgående kendskab til den kommunale sektor og en bred uddannelse, der giver dig eftertragtede faglige og personlige kompetencer.
 
Vi tilbyder:
  • En udfordrende, inspirerende og alsidig hverdag
  • Opgaveløsning på et højt fagligt niveau
  • Ansvar for specifikke arbejdsopgaver
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et uhøjtideligt miljø med gode kolleger
  • En moderne indrettet arbejdsplads med fleksible arbejdspladser centralt beliggende i Ringe by med gåafstand til stationen
Din hverdag hos os
Din elevuddannelse i Arbejdsmarked vil være delt mellem Team Ydelse og Team Borgerservice med henholdsvis ét års uddannelse i hver afdeling.
I Team Ydelse har vi ansvaret for at beregne og udbetale en lang række ydelser som for eksempel kontanthjælp og sygedagpenge. Du vil indgå i den daglige drift og blive oplært i sagsbehandlingsopgaver i Kontanthjælpsgruppen.
I Team Borgerservice har vi ansvaret for en lang række serviceydelser til borgerne som for eksempel udstedelse af pas, kørekort og NemID. Du vil skulle indgå i den daglige drift og betjene borgere ved skranken og vil derudover blive oplært i at løse mindre sagsbehandlingsopgaver.
 
Som elev hos os vil du komme rundt i vores øvrige afdelinger, så du får en bred intro til Arbejdsmarked. Du vil også få mulighed at komme rundt i de øvrige stabe i kommunen.
 
Vi vil sørge for at supplere din overordnede elevplan med en del af de opgaver, vi varetager i Arbejdsmarked i øvrigt. Du vil møde mange mennesker i din dagligdag og vil derfor få et indblik i og forståelse for de mange arbejdsområder og den konstante udvikling, vi dagligt er en del af.
Den sidste del af elevplanen vil blive planlagt i tæt samarbejde med dig, efter dine ønsker og behov.
Du vil få en grundig oplæring, så du kan udføre dine opgaver selvstændigt.

Vores tanker om dig
Vi forventer, at du er nysgerrig, positiv og serviceminded. Du skal have mod på de udfordringer, der måtte komme og trives med en travl hverdag. Du skal være aktivt deltagende, engageret og tage ansvar for din tid som elev hos os. Endelig er det vigtigt, at du er i besiddelse af modenhed, ordenssans, gåpåmod og godt humør.

Om uddannelsen
Kontoruddannelsen forløber over to år, hvor du samlet skal på fire skoleophold af fire til fem ugers varighed pr. gang. Fjerde skoleophold udgøres af en fagprøveeksamen. På 3. skoleophold har du mulighed for at komme på en uges studietur til Bruxelles i samarbejde med skolen. 

Om os
  • Vi er en arbejdsplads med fokus på høj faglig kvalitet og faglig udvikling i fællesskab
  • Vi er en organisation præget af tillid og ansvar med mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet
  • Vi prioriterer teamwork og fælles opgavevaretagelse, både i eget team, på tværs i Arbejdsmarked og i andre fagområder i Faaborg-Midtfyn Kommune
  • Vi ønsker et kollegialt fællesskab, hvor relationer opstår, viden deles, og hvor der skabes plads til nye ideer, samhørighed og kreativitet
  • Kulturblomsten” er vores fælles afsæt for, hvordan vi møder hinanden og borgerne. Læs den her.
  • Vi arbejder med at give, modtage og efterspørge feedback via metoden KDP for at udvikle os fagligt
Den værdiskabende adfærd
I Arbejdsmarked er vi optagede af at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft samt af at videreudvikle det gode møde med vores borgere og virksomheder. Derfor arbejder vi med ”Den værdiskabende adfærd”. Dette værdidokument beskriver den adfærd, vi ønsker i Arbejdsmarked. En adfærd, som skal skabe resultater, skal sikre det gode møde med borgere, virksomheder og samarbejdspartnere samt bevise, at vi evner at være i en konstant foranderlig hverdag. På den måde kan vi løse kerneopgaven bedst muligt i fællesskab. Læs om ”Den værdiskabende adfærdher.

Løn og ansættelse
Din løn pr. måned det første uddannelsesår er ca. 14.400 kr., på andet uddannelsesår ca. 15.100 kr. For elever over 25 år er lønnen på ca. 21.700 kr. pr. måned.

Stillingsbetegnelse: Kontorelev
Stillingskategori: HK
Arbejdssted: Arbejdsmarked, Lindevej 5, 5750 Ringe / Mellemgade 15, 5600 Faaborg
Arbejdstid: 37 t/uge
 
Vil du vide mere?
Så kontakt leder for Team Ydelse, Karina Lindholm Jensen, tlf. 72 53 75 56 eller leder for Team Borgerservice, Jesper Guldhammer Nielsen, tlf.: 72 53 72 49.

Du kan læse mere om at være kontorelev i Faaborg-Midtfyn Kommune her. Derudover kan du også orientere dig om vores organisation, politikker og strategier m.v. på www.fmk.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor senest fredag d. 4. juni 2021 kl. 23.59.  
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 16. juni 2021.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Faaborg-Midtfyn Kommune er pr. 1. august 2020 en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.