Single

Plejehjemmet Lykkevalg i Korinth søger sygeplejerske til et barselsvikariat

Jobkategori: Sygeplejerske
Ansøgningsfrist: 31-07-2021 08:00
Arbejdssted: De kommunale Plejehjem
Stillingstype: Deltid over 21 timer
Faaborg-Midtfyn Kommune søger pr. 1. august 2021, eller efter aftale, sygeplejerske til Plejehjemmet Lykkevalg, Korinth
 
Stillingen er et barselsvikariat frem til 31. juli 2022
Arbejdstid er 28 eller 30 timer om ugen, mandag-fredag i dagtimerne.
 
Plejehjemmet Lykkevalg er certificeret demensplejehjem, hvor vi sammen med vores 27 dejlige beboere arbejder med livsglæde, bl.a gennem humor, musik, dans, fysisk aktivitet, spontane aktiviteter, fredagsbar, specielle madaftener, wellness etc.
Vi er fagligt bevidste og gennem samarbejdet med beboere, pårørende og alle faggrupper, medvirker vi til at vores beboere oplever et så godt og indholdsrigt liv som muligt.
Som sygeplejerske på Plejehjemmet Lykkevalg er du omdrejningspunkt for at udføre og koordinere komplekse sygeplejefaglige opgaver i samarbejde med vores øvrige medarbejdere.
  • Du har en skarp faglighed og er ikke bange for at reflektere og evaluere på både din egen og dine kollegaers daglige praksis.
  • Du er kreativ og må gerne have en lidt krøllet tankegang, når det kommer til at udvikle nye arbejdsgange og den generelle kvalitet i sygeplejen.
  • Du er dygtig til at kommunikere og går gerne forrest, når det handler om at formidle, rådgive og vejlede inden for sygeplejefaglige emner – det gælder både over for borgere, pårørende og dine kollegaer.
  • Du er en knag til at indgå i dialog og samarbejde om opgaver på tværs af faggrupper med dine SOSU-kollegaer, læger, sygehus, fysioterapeuter og øvrige samarbejdspartnere.
  • Du har øje for dine kollegaers faglige kompetencer og hjælper gerne med at bringe dem i spil.
  • Du har erfaring med FSlll og gerne med kendskab til Nexus.
Du er alene sygeplejerske på Plejehjemmet Lykkevalg men vil indgå i et arbejdsfællesskab med de øvrige sygeplejersker under De Kommunale Plejehjem. Der er blandt andet møder for plejehjemssygeplejersker ca. 10 gange årligt.
Kan du se dig selv i dette, vil vi være vilde med at modtage en ansøgning fra dig.
 
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Den endelige lønfastsættelse finder sted efter forhandling med den faglige organisation.
Ansættelse forudsætter en tilfredsstillende straffeattest.

Faaborg-Midtfyn Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger om stillingen
Plejehjemsleder Børge Fugl Hansen på tlf. 72 53 56 10 - mail boerh@fmk.dk
 
Ansøgning og ansættelsessamtaler
Vi indkalder løbende til samtaler indtil stillingen er besat med rette kompetencer.
Indkaldelse til ansættelsessamtale sker pr. mail.

Ansættelsessamtaler afholdes på Plejehjemmet Lykkevalg, Lykkevalg 5, Korinth, 5600 Faaborg

Indkaldelse til ansættelsessamtale sker pr. mail.
Inviteres du til samtale, skal du medbringe straffeattest samt kontaktoplysninger på 2 tidligere arbejdsgivere/ nærmeste ledere, for indhentelse af referencer.