Single

Dagplejer til Nørre Broby – Allested – Brobyværk områderne - Dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune søger en dagplejer på fuld tid til 1. september 2021.

Jobkategori: Dagplejer
Ansøgningsfrist: 16-06-2021 08:00
Arbejdssted: Dagplejen
Stillingstype: Fuldtid
Dagplejer til Nørre Broby – Allested – Brobyværk områderne - Dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune søger en dagplejer på fuld tid pr. 1. september 2021.

Vil du have tid til nærvær og arbejde med de helt små børn? Er du en omsorgsfuld, nærværende og glad person, som brænder for at arbejde med de helt små børn og deres familier? Så er du måske vores nye dagplejer?
Vi søger en kommunal dagplejer, som har lyst til at forene sit arbejdsliv med de helt små børn og deres familier, og som kan tilbyde et hjem, der kan skabe rammerne for trygt børnemiljø.

Som dagplejer er du med dit nærvær med til at gøre en forskel for de helt små børn.

Vi forventer, at du:
  • Planlægger din arbejdsdag sammen med børnene, så det passer med det børnene og du er optaget af.
  • Kan skabe en hverdag som inspirerer og motiverer børnene til leg og læring.
  • Har en bolig med plads til legende og lærende børn både ude og inde.
  • Kan skabe et godt forældresamarbejde baseret på inddragelse, dialog og tillid.
  • Kan have et reflekterende blik på dig selv og din faglighed i arbejdet.
  • Vil engagere dig i arbejdet med de pædagogiske læreplaner.

Vi kan tilbyde dig
  • En spændende og livsbekræftende hverdag med gyldne øjeblikke.
  • Et stort netværk af kollegaer selvom du arbejder i eget hjem.
  • Fagligt fælleskab blandt dagplejere samt sparring og supervision fra dagplejens teamledere.
  • Et tæt samarbejde med netværkskoordinator, administrationen og den daglige leder.
  • To årlige uddannelsesdage for alle kommunale dagplejere.
  • Kompetenceudviklingsforløb.

Om jobbet
  • Arbejdet som dagplejer indebærer en 48 timers arbejdsuge i tidsrummet kl. 6-18 tilpasset forældrenes behov.
  • Du vil blive en del af en netværksgruppe på 4-5 dagplejer, som mødes en gang hver 14. dag i legestue.
  • Du vil indgå i et godt arbejdsfællesskab med dine dagplejekollegaer og i tæt samarbejde med teamlederne, hvor vi er fælles om at udvikle et professionelt pasningstilbud for de helt små børn.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst (FOA). Grundlønnen udgør i 2021 ca. kr. 280.224 + pension (årligt). Du får som dagplejer et skattemæssigt fradrag på 60% af lønnen efter AM- og ATP bidrag til afholdelse af udgifter til børnenes mad og vedligeholdelse af hjemmet.
Den ugentlige arbejdstid er 48 timer.

Tiltrædelse forventes den 1. september 2021.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes ren børneattest og straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte dagplejeleder Lene Stokholm på tlf. 7253 4816 eller teamleder Nadine Zornig på tlf. 7253 2759.
Du er også meget velkommen til at søge mere information om Dagplejen på vores hjemmeside.

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Du bedes sende ansøgning, CV samt relevante eksamenspapirer – via: https://www.jobifmk.dk/ledige-job/ledige-job/ eller https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5323925

Sidste frist for ansøgning: Onsdag den 16. juni kl. 08.00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag el. fredag den 17.-18. juni 2021.