Single

Vi mangler en SSH til en fast stilling - er det dig?

Jobkategori: SOSU
Ansøgningsfrist: 20-10-2021 12:00
Arbejdssted: Center Sundhed og Omsorg
Stillingstype: Deltid over 21 timer
Genopslag
Social- og sundhedshjælper søges til fast stilling ved hjemmeplejegruppen Horne-Svanninge, Faaborg

 
Stillingen er som udgangspunkt på 28 -32 timer om ugen og fortrinsvis i dagvagt med arbejde hver 2. weekend. Tiltrædelse 1.11.21. eller snarest muligt.
Kørekort er en forudsætning, idet der også vil være landruter. I byen kører vi på el – cykler.
 
Vi er en hjemmeplejegruppe sammensat af social- og sundhedshjælpere, assistenter og afløsere, hvis kerneopgave er at sikre og skabe en helhedsorienteret og rehabiliterende indsats for borgere i eget hjem. Vi har fokus på, at borgeren har oplevelsen af et værdigt liv.
Vi er optaget af at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor du bliver en vigtig medspiller. Vi har let til smil og latter og vi spiser gerne kage ved enhver tænkelig lejlighed.
 
Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang og yder hjælp til selvhjælp. DigiRehab er et indsatsområde, som vi skal arbejde videre med. Hjemmeplejegruppen samarbejder tværfagligt med bl.a. hjemmesygeplejersker, terapeuter, egen læge, plejehjem mv. Vi arbejder med borgeren i centrum og i tæt samspil med ægtefælle og familie.
 
I Hjemmeplejegruppen Horne-Svanninge arbejder vi ligeledes med ”Blomstringsuniverset” – en tilgang hvor vi møder borgeren i øjenhøjde, baseret på Vibeke Drevsen Bachs blomstringsteori ud fra Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg. Denne tilgang danner grundlag for den måde vi arbejder på og knytter sig til rehabilitering og værdighed – med det enkelte menneske i centrum.
 
Du er:
  • Interesseret i faglig og personlig udvikling
  • Motiveret til at indgå og bidrage til faglig sparring
  • Åbent og bidragende til skabelse af et godt arbejdsmiljø
  • Teamplayer og ser dig som en del af en gruppe, hvor vi sammen skal have tingene til at fungere, så borgerne oplever høj kvalitet af de ydelser, som de modtager fra Horne-Svanninge gruppen
  • Ærlig og ordentlig og til at stole på

Vi tilbyder:
  • En gruppe af kollegaer, som vil hinanden og det gode arbejdsmiljø
  • En dynamisk arbejdsplads med rummelighed og muligheder
  • Faglig sparring
  • Tværfagligt samarbejde
  • Spændende opgaver, som er delegeret fra hjemmesygeplejen
  • Et miljø i udvikling, hvor kompetencer hele tiden udvikles
  • Sociale arrangementer uden for arbejdstiden
     For yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Hjemmeplejeleder Mette Bro Jansen på tlf. 7253 1750
     
     Løn og ansættelsesforhold jf. gældende overenskomst.
    Straffeattest skal medtages ved evt. samtale.
     
    Ansøgning via rekrutteringssystem.
    Ansøgningsfrist den 20.oktober 2021
     
    Der afvikles løbende samtaler.

    Med venlig hilsen
    Leder af Hjemmeplejen Horne-Svanninge
    Mette Bro Jansen