Single

Børne- og Familieafdelingen i Faaborg-Midtfyn kommune, søger en familierådgiver til foranstaltningsgruppen.

Jobkategori: Pædagog og -medhjælper, Socialrådgiver
Ansøgningsfrist: 22-10-2021 12:00
Arbejdssted: Center Opvækst og Læring
Stillingstype: Fuldtid
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge, med tiltrædelse 1. december 2021. Vil du være en del af en ambitiøs afdeling, hvor vi hele tiden arbejder på at udvikle og forbedre kvaliteten af vores familieindsatser? Er du positiv af sind, og faglig løsningsorienteret sammen med familierne? Så er det måske lige dig vi søger

I Faaborg-Midtfyn Kommune er alle, som arbejder med børn og unge samlet under ét tag. Vi er derfor tværfagligt let tilgængelige for hinanden, på både medarbejder- og ledelsesplan. For nuværende har vi bopæl i Broby, men vil næste år flytte til Gislev.

Som familierådgiver i Faaborg-Midtfyn Kommune har du ansættelse i Foranstaltningsgruppen. Foranstaltningsgruppen består af 14 medarbejdere; 2 praktisk pædagogisk støtte, 1 kontaktperson, 1 flexjobber og 10 familierådgivere. I Foranstaltningsgruppen løser vi opgaver i henhold til Lov om social Service § 52.

Arbejdet finder almindeligvis sted på ugedage, men der kan forekomme arbejde på helligdage og i weekender. Som Familierådgiver laver du selv aftaler med familien om tidspunkt, men det forventes at aftalerne harmonerer med behandlingsplanen. Aftaler kan derfor finde sted både morgen, dag og aften.

Vi forestiller os, at du fagligt:  
  • Har en pædagogisk/socialfaglig/sundhedsfaglig grunduddannelse
  • Har erfaring med familiebehandling
  • Har interesse, og måske erfaring, for evidensbaserede programmer, forældrekurser og børnegrupper.
  • Er optaget af egen faglige kompetenceudvikling
  • Har engagement i forhold til at bidrage til udviklingen af metoder, tilbud og faglighed i den samlede foranstaltningsgruppe.
  • Evner at arbejde monofagligt ind i et tværfagligt samarbejde
Vi forestiller os, at du personligt:
  • Er selvstændig og kan tage ansvar
  • Er bevidst om egen robusthed i forhold til arbejdet
  • Bidrager til et fælles godt arbejdsmiljø
Vi kan tilbyde:
  • En ambitiøs afdeling, der løbende udvikler og forbedrer kvaliteten i vores indsatser.
  • Et spændende og ansvarsfuldt job med faglige udfordringer.
  • Afvekslende arbejdsdage uden mulighed for at kede sig.
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde.
  • En mangfoldig, tolerant, engageret og glad personalegruppe.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og løn forhandles individuelt med baggrund i gældende overenskomst. Der vil ved ansættelse blive indhentet straffe- og børneattest.

Det er en forudsætning, du har kørekort.

Du er velkommen til at kontakte Gruppeleder Maria Tofting Thomsen mobil 72 53 16 21 for yderligere oplysninger om stillingerne.

Der er ansøgningsfrist d. 22. oktober kl. 12:00.
Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt i uge 43